Weekenderne er de bedste

Sidste weekend var én af de rigtig gode: jeg havde ingen aftaler overhovedet - og jeg bevægede mig ikke uden for en dør!

Jeg fik kørt trend på den store damaskvæv. Den er et monster, der fylder halvdelen af spisestuen, men det er jo skønt, at man blot kan tage stolen med ind midt i væven og sidde godt og sølle. Jeg fik mønstersøllet og kom godt i gang med bundsølningen.

Jeg fik monteret mit blå gulvtæppe.

Den sidste 'måtte' på opsætningen i Auning blev en lang løber på næsten 3 meter, den blev forsynet med fletkanter.

Tre af de lilla mohair-tørklæder havde i ugens løb fået frynser, de sidste to blev bukket om og lagt op i stedet - og de blev alle i weekenden vasket og presset. De er lækre, synes jeg - og med fem forskellige islæt også med hvert sit udtryk.

Og ikke så snart var de lilla færdige, før næste hold sprang af væven og lå og ventede på montering. Det er jo skruen uden ende.

Candyfloss

Jeg har fornemmelsen af at væve candyfloss for tiden: en håndfuld lodne, lavendelfarvede tørklæder så dagens lys i juleferien og blev efterfulgt af en tilsvarende lidt bredere opsætning med petroleumfarvet mohair som udgangspunkt for trenden - som i begge tilfælde bestod af forskellige uld- og silkegarner i skønsom blanding.

Et af de lavendelfarvede fik islæt af et blandingsgarn: merinould og silke

- og ét fik en marineblå alpacauld i islættet

- og et af impulsindkøbene hos Venne: en multifarvet merceriseret bomuld i violette farver.

Her ligger de fem tørklæder - ud over de nævnte et med blommefarvet silke i islæt og ét med et blandingsgarn med kameluld og silke - og venter på en tur i vaskemaskinen og efterfølgende presning.



Så kom turen til den petroleumfarvede opsætning. Først en turkis bourettesilke (den er ikke så tydelig grøn som på billedet) i islæt

og derefter et med morbærsilke, hvor farven kaldes peacock. Meget passende; den har præcis den skrappe blågrønne farve, som påfuglen har på halsen. Og der er trend til endnu tre sjaler :-)