Et farvespark til køkkenet

Jeg har forskellige tilgange til vævning - allerbedst er det, når jeg har købt noget lækkert garn, som skal på væven. Lækre farver, lækker kvalitet eller blot lige præcis det garn som (forhåbentlig) passer til et projekt, jeg har i tankerne.

Det er også dejligt at have et rigt lager af gode garner, som jeg ofte tager frem og kigger på og kærtegner og overvejer anvendelse for.

En anden tilgang er, når jeg føler, at nu skal jeg altså tage mig sammen og få vævet af garn på lageret. Bomuld 16/2 er et hit hos rigtig mange vævere - jeg er ikke en af dem; men jeg har en (beskeden) kasse med restspoler i mange forskellige farver, som har sneget sig ind på lageret, når jeg har købt et parti blandede garner.

Dog må jeg indrømme: bomuld er godt til karklude. De fleste af mine karklude er vævet i hør, og jeg elsker hør! Men bomulds-karkludene suger ok, og de er mere føjelige og nemme at vride op. Så jeg har taget et nyt dyk i bomuldskassen og er barslet med en meget farvestrålende trend i kontrastfarver.

Som tidligere har jeg brugt en karkludeopsætning til at afprøve en ny binding. Ja, det vil sige: ny er den jo kun for mig - svenskerne har vævet dropdrejl i hundredevis af år. Bindingen kombinerer lærred med flotteringer, og det er en god kombi til karklude, synes jeg.

Farverne i trenden er voldsomme, så de fleste klude blev vævet med sort garn og lidt varierende trampning

 

Jeg forsøgte mig også med gråt islæt - hmmmm - så var det bedre med det blå:

  

og nogle stykker fik tværstriber i det sorte:

Spændende som altid - specielt med en ny binding: hvordan mon det ser ud efter vask? Her er et vasket eksemplar øverst og et uvasket nederst. Den trækker sig fint sammen og giver en rigtig god kvalitet.

- og nu har jeg overstået en 'oprydningsvævning'; så nu må jeg igen tage mine dejlige garner frem og vælge ud til et par tørklæder :-)

Pral

 Så er det tid til en prale-omgang.

Jeg har denne sommer været meget ihærdig med nål og tråd og har fået taget et rigtig godt dyk i monteringsstakken. De fleste vævere og strikkere kender det nok: det er ikke så sjovt at montere.... men det er SÅ dejligt, når det er gjort.

Monteringsstakken var virkelig blevet foruroligende høj, så det var blot at tage et dyk. Jeg havde sort tråd i symaskinen og startede med at give de sorte drejlsviskestykker en omgang zig-zag, før jeg (hånd)sømmede dem. 16 stykker blev det til.

Så kom turen til noget af det nyere, jeg har haft på væven: de røde-gule tørklæder i merceriseret bomuld og silke. Man kan ganske vist ikke se, at de er klargjort, som de ligger der - men det er de! Frynset, vasket og strøget.

Og håndklæderne i forstærket kipper, som langt om længe blev færdige, er nu blevet helt færdige: sømmet, vasket og rullet. De ser lidt sække-agtige ud på billedet; men jeg synes faktisk, at de blev rigtig gode.

Her er de virkelig pinlige: de sidste 4 grydelapper i jute, som jeg blev færdig med at væve i oktober.... De har næsten holdt 1 års fødselsdag i monteringsbunken.

Jeg har specielt svært ved at tage mig sammen til at sy puderne færdige. Der er meget tilpasning og syarbejde, og det er svært at få en god lukning, synes jeg. Men når de så er færdige, er de da skønne at kigge på. 

Det første tørklæde, jeg vævede med tråde, der skiftede plads i trenden (her...) blev hurtigt opsnappet af min yngste datter. Og jeg havde egentlig tænkt det til mig selv.... Men så er der jo god grund til at væve et nyt, og sørme om det ikke også blev færdiggjort i løbet af sommerferien.

Tilbage i stakken ligger nu hørdugen med det håndspundne islæt - og et gulvtæppe - og fire olmerdugspuder.... (suk)