lørdag den 15. januar 2022

Dækkeservietter i papirgarn

I en del år har jeg haft to store cones papirgarn stående som 'hyldevarmere': en sort og en hvid; flot garn, men jeg har ikke rigtig fundet anvendelse for dem hidtil.

Jeg har hele tiden tænkt, at det ville være fint til dækkeservietter, men er veget tilbage for det: kan papirgarn vaskes? - for dækkeservietter får man jo brug for at vaske. En væver, som har papirgarns-servietter kunne berolige mig: de kan sagtens håndvaskes. Så i gang!

Garnet er meget levende, så første hurdle var at få garnet på trendbordet - næste at få det af og på bagbommen, men det gik faktisk bedre end frygtet.

Når jeg væver farveeffekt i sort/hvidt plejer jeg som regel at vælge andre farver, som giver det samme indtryk: en meget mørk brun, grøn, blå, grå el.lign. og en lys pastel: gul, rød, blå, grøn ..... Rent sort og hvidt synes jeg nemt får et lidt hårdt udtryk; men her er ingen vej udenom: garnet er sort som natten og bleget hvidt, og resultatet er da også meget grafisk og stringent.

Mønstret er en klassisk kastkæp vævet i panama for at få lidt kraftige linjer.

Den første halve meter gik med prøvevævning: islæt-tætheden skulle tilpasses, og jeg skulle vænne mig til at væve med papirgarnet. Det har helt sit eget liv og er ikke meget for at indordne sig, så det tog lidt tid at blive fortrolig med det og få det lagt pænt i kanten; men efter intenst arbejde har jeg nu vævet to dækkeservietter.... så mangler jeg blot 10 :-) - og tankerne går mod næste opsætning. Der er vist lang vej hjem.

torsdag den 30. december 2021

Karklude i drejl

Af natur er jeg optimist - det er sådan set en positiv ting, tænker jeg; men det giver sig alt for ofte udslag i, at jeg tror, jeg kan nå noget på langt kortere tid, end det reelt tager. 'Jeg er der om 5 minutter' - men det tog jo et kvarter, før jeg var fremme.

På samme måde er jeg ofte meget optimistisk omkring, hvad jeg kan nå at væve. Jeg har netop tilbragt en uge i en af Den Gamle Bys boder og havde ikke noget stort udvalg i karklude at tage med. 'Det fixer jeg lige' og en lintow-trend på 12 meter blev kørt af trendbordet - det skulle vel række til en 25 karklude, som jeg på det tidspunkt seriøst troede, jeg ville kunne nå at væve. Fjols!

Jeg startede med røde farver og nåede 8, før jeg blev nødt til at klippe ned for at kunne nå at montere og vaske dem. Rød (2 ens!) - mørkerød - pink - orange - rød med gule striber - rød med orange striber og en trefarvet: rød - pink og orange. 

    


Tilbage var så ca. 8 meter trend, som gerne skulle væves af i løbet af den sidste uge inden jul. Væven står i spisestuen, og den deler plads med vores spisebord - til daglig giver det ingen problemer, men når hele familien kommer hjem til jul, og der skal to plader i bordet, så kniber det at komme omkring, hvis væven også står der.

Men der var så meget andet, som også lige skulle nåes inden jul, så 24.12. måtte jeg kapitulere: det nåede jeg ikke, og vi måtte alle kante os forbi karkludeopsætningen julen over.

Efter en dejlig jul nåede vi frem til 'mellemdagene' (dejligt udtryk, dejlige rolige dage), og der blev tid og ro til at væve færdigt.

Mørkeblå - lyseblå - mørkeblå med gule og turkise striber (samt yderligere et par varianter, jeg ikke fik fotograferet) - en trefarvet blå - sort - havgrøn og en trefarvet grøn. Ved de fleste ensfarvede var jeg så 'artig' at jeg vævede to af hver, så nu er lageret fyldt godt op med karklude.

Og det værste af det hele: jeg kan fortælle en stort set enslydende historie om viskestykkerne på den lille væv. Den kommer måske senere. Godt nytår!


 




onsdag den 24. november 2021

Tang!

Jeg elsker vævning! specielt den lidt tekniske side af håndværket, hvor man kan lege med de forskellige bindinger; materialerne svinger som regel ikke meget: Hør til køkken- og bordtekstiler, uld og silke til det øvrige. Men selvfølgelig kan jeg fristes til at eksperimentere med noget nyt - som da jeg f.eks. faldt over garn lavet af tang. Det måtte da afprøves, og det er jeg i færd med lige nu.

Garnet er blankt som silke - minder i det hele taget om silke - så en tørklædeopsætning er et fint forsøg, tænker jeg. Jeg investerede i hvidt og indigoblåt garn (helt konkret indigoblåt, det er farvet med indigo) og valgte at væve en farveeffekt: variationer over kastkæp.

Det første tørklæde er netop blevet færdigt, og jeg klipper lige straks af, så jeg kan efterbehandle og vurdere resultatet. Spændende som altid :-)

torsdag den 11. november 2021

Fletkipper

I betragtning af hvor meget jeg holder af vævning, der bare kører derudaf, væver jeg faktisk alt for meget tidkrævende vævning :-)

For tiden er det store sjaler i fletkipper - en teknik, som giver en flot effekt. Men det er da godt nok sjældent, jeg er så omhyggelig med at lægge garnet ind - den mindste ujævnhed afsløres straks i vævningen. Det lykkes næsten at få det helt jævnt, og så må jeg håbe på, at det sidste jævner sig i vask.

Det blå garn i trenden er en blød og lækker sag: en blanding af angora- og merino-uld. Jeg har selv et sjal af garnet fra en tidligere opsætning og glæder mig ofte over, hvor meget det varmer, når jeg har sparet lidt på fjernvarmen i vævestuen.

Farven er kobolt/kongeblå - en ret iøjnefaldende kulør, og til det første sjal valgte jeg en lignende markant farve til islættet: turkis merino-uld. Kapow!  men det er flot, synes jeg.


Jeg synes, der skulle noget power til at matche den klare blå, så sjal nr. to fik limegrønt islæt - også merino-uld; men så løb jeg ind i problemer. 


Jeg havde tænkt, at det sidste sjal skulle have flaskegrønt islæt, men efter en lille prøve gik jeg fra det - det var for meget pærevælling.
Men en sort ville da være flot til den blå! - ja, det er muligt, men den sorte uld/silke, som jeg prøvede, harmonerede ikke med kvaliteten i det blå garn. Hmmm.
Frem med garnkasserne igen. Ja!: en mørkeblå merinould - det ville nok være tjekket med en diskret forskel i nuancerne..... men nej; det var vist alligevel for stiligt.

Og endelig fandt jeg det lækreste garn, jeg ejer, frem: en blanding af yak-uld og silke, skinnende, blødt, glat og alligevel lidt vamset. Det er hvidt - ikke kridhvidt, men flødefarvet, og efter at have gået omkring væven og kigget på prøven en dags tid landede jeg på, at de to farver var et fint match.

søndag den 31. oktober 2021

Juleviskestykker

Den Gamle By har tildelt mig en bod i december måned, og det er lige straks november! så jeg har fået travlt med at få nogle juleviskestykker på væven.

Trenden er gyldentbleget hør 16 med røde striber, og bindingen er spidskipper, som giver mulighed for krystalkipper, hvis man også tramper i spids.

Første viskestykke fik den gyldentblegede hør i islættet, og jeg trampede ligeover, så jeg fik 'fiskeben'.

Det var jeg godt tilfreds med - men skulle selvfølgelig også prøve krystalkipperen. Først med det gyldne islæt, dernæst med halvbleget hør og endelig et med rødt islæt. Alle er gode - det røde måske lidt spraglet, men efter vask tror jeg, rittestriberne forsvinder, og så bliver linjerne i 'krystallen' mere tydelige.

     

Et ternet skulle naturligvis også afprøves. Alle fine - tilbage står så måske at væve 'makkeren', så jeg kan præstere om ikke to ens, så dog to viskestykker, der passer sammen.

mandag den 18. oktober 2021

Jeppes dug

 - er endelig blevet færdig, monteret, vasket og rullet. 


Der skulle tre prøvevævninger til (du kan se dem her), før vi landene på en endelig udgave. Dugen skulle heldigvis ikke bruges på noget bredt bord, så jeg kunne nøjes med 135 cm vævebredde.

Nu er 150'eren pakket sammen og får et hvil på lageret, og 120'eren har taget plads i stuen.

onsdag den 29. september 2021

Tørklæder med bomber

Jeg er ikke nogen stor fan af bindetrådsvævninger, taqueté f.eks. Man kan lave så mange flotte mønstre med teknikken, men selve vævningen er lidt streng, synes jeg. Jeg falder dog af og til i netop p.gr.a. de gode muligheder for mønstring.

For et par år siden kæmpede jeg mig gennem en håndfuld dobbeltdækkere i dette mønster og svor, at det udsatte jeg ikke mig selv for igen - og her er jeg så: tørklæder i samme mønster.

Og det er da også fint, er det ikke?

Trenden er sort og sandfarvet merinould 30/2, og islættet er i det første tørklæde en mørk blå merino.

 

Bonusgaven er, at den anden side er modsat.


Herefter fulgte koksgråt og mørkerødt islæt.

 

fredag den 10. september 2021

Grønne silketørklæder

Silke.... Blankt, glat og skinnende. Nej, ikke altid. I denne opsætning har jeg brugt tussah-silke - vild silke - som er lodden og nupret. Den giver (synes jeg) en dejlig struktur i stoffet - men, men, men: den er ikke helt nem at arbejde med: de 'fluffy' tråde griber fat i hinanden, og det er lidt bøvlet at få et pænt skel.

 

Trenden er stribet med to grønne farver i tussah-silke suppleret med en blank morbær-silke. Jeg havde faktisk overvejet også at tilsætte en lys grøn, langhåret mohair - det er jeg nu glad for, at jeg undlod. Jeg er bange for, at det havde været dråben, der ville få bægret til at flyde over.....
Når det kommer til vævning, er min tålmodighed stor, så jeg har stille og roligt arbejdet mig gennem det første tørklæde, som fik den mørkegrønne tussah-silke i islæt. En lidt vild sag, men flot synes jeg.



Tørklæde nr. 2 er mere roligt i udtrykket. Islættet er her et tyndt, lyst blandingsgarn: silke og kashmiruld, og striberne med den glatte - næsten gennemsigtige -  morbærsilke træder tydligere frem her. Måske det sidste tørklæde skal have den lysegrønne morbærsilke i islættet?


søndag den 29. august 2021

Et farvespark til køkkenet

Jeg har forskellige tilgange til vævning - allerbedst er det, når jeg har købt noget lækkert garn, som skal på væven. Lækre farver, lækker kvalitet eller blot lige præcis det garn som (forhåbentlig) passer til et projekt, jeg har i tankerne.

Det er også dejligt at have et rigt lager af gode garner, som jeg ofte tager frem og kigger på og kærtegner og overvejer anvendelse for.

En anden tilgang er, når jeg føler, at nu skal jeg altså tage mig sammen og få vævet af garn på lageret. Bomuld 16/2 er et hit hos rigtig mange vævere - jeg er ikke en af dem; men jeg har en (beskeden) kasse med restspoler i mange forskellige farver, som har sneget sig ind på lageret, når jeg har købt et parti blandede garner.

Dog må jeg indrømme: bomuld er godt til karklude. De fleste af mine karklude er vævet i hør, og jeg elsker hør! Men bomulds-karkludene suger ok, og de er mere føjelige og nemme at vride op. Så jeg har taget et nyt dyk i bomuldskassen og er barslet med en meget farvestrålende trend i kontrastfarver.

Som tidligere har jeg brugt en karkludeopsætning til at afprøve en ny binding. Ja, det vil sige: ny er den jo kun for mig - svenskerne har vævet dropdrejl i hundredevis af år. Bindingen kombinerer lærred med flotteringer, og det er en god kombi til karklude, synes jeg.

Farverne i trenden er voldsomme, så de fleste klude blev vævet med sort garn og lidt varierende trampning

 
Jeg forsøgte mig også med gråt islæt - hmmmm - så var det bedre med det blå:
  
og nogle stykker fik tværstriber i det sorte:

Spændende som altid - specielt med en ny binding: hvordan mon det ser ud efter vask? Her er et vasket eksemplar øverst og et uvasket nederst. Den trækker sig fint sammen og giver en rigtig god kvalitet.

- og nu har jeg overstået en 'oprydningsvævning'; så nu må jeg igen tage mine dejlige garner frem og vælge ud til et par tørklæder :-)

lørdag den 14. august 2021

Pral

 Så er det tid til en prale-omgang.

Jeg har denne sommer været meget ihærdig med nål og tråd og har fået taget et rigtig godt dyk i monteringsstakken. De fleste vævere og strikkere kender det nok: det er ikke så sjovt at montere.... men det er dejligt, når det er gjort.

Monteringsstakken var virkelig blevet foruroligende høj, så det var blot at tage et dyk. Jeg havde sort tråd i symaskinen og startede med at give de sorte drejlsviskestykker en omgang zig-zag, før jeg (hånd)sømmede dem. 16 stykker blev det til.


Så kom turen til noget af det nyere, jeg har haft på væven: de røde-gule tørklæder i merceriseret bomuld og silke. Man kan ganske vist ikke se, at de er klargjort, som de ligger der - men det er de! Frynset, vasket og strøget.


Og håndklæderne i forstærket kipper, som langt om længe blev færdige, er nu blevet helt færdige: sømmet, vasket og rullet. De ser lidt sække-agtige ud på billedet; men jeg synes faktisk, at de blev rigtig gode.


Her er de virkelig pinlige: de sidste 4 grydelapper i jute, som jeg blev færdig med at væve i oktober.... De har næsten holdt 1 års fødselsdag i monteringsbunken.


Jeg har specielt svært ved at tage mig sammen til at sy puderne færdige. Der er meget tilpasning og syarbejde, og det er svært at få en god lukning, synes jeg. Men når de så er færdige, er de da skønne at kigge på. 


Det første tørklæde, jeg vævede med tråde, der skiftede plads i trenden (her...) blev hurtigt opsnappet af min yngste datter. Og jeg havde egentlig tænkt det til mig selv.... Men så er der jo god grund til at væve et nyt, og sørme om det ikke også blev færdiggjort i løbet af sommerferien.


Tilbage i stakken ligger nu hørdugen med det håndspundne islæt - og et gulvtæppe - og fire olmerdugspuder.... (suk)