mandag den 24. februar 2020

Middelalder-puder

Sidste år hyggede jeg mig med at væve ternede puder til vores middelalderhjem (du kan se dem her...), og under jagten på ternede puder faldt jeg over en række ensfarvede puder med kvaster. De skal forskønne hjemmet i år :-)

En del af fornøjelsen ved projektet er naturligvis vævningen, men jeg nyder også at surfe på nettet efter gode puder at eftergøre.

Og denne var da en af de rigtig sjove, så det blev den første


En grøn pude med gule striber - som dog vanskeligt kan ses for den store glorie. Nedenunder ligger der en fin mønstret pude, som jeg vist skal have harniskrustningen i gang for at kunne væve. Det må blive en anden gang.

 

Og der er puder til børn, der skal hæves lidt for at kunne spise med ved bordet. Jeg er nået til den gule - den er ensfarvet, så ikke helt så sjov...

Jeg væver dem 1 meter brede, så de kan foldes og blive 50 * 50 cm. Trenden er ubleget hør, bindingen er satin, og islættet er i de første puder en kras uld: nötthårsgarn. Det kommer vist til at kræve viljestyrke at bruge dem som hovedpuder; men ellers må de på bænken, så børnebørnene kan nå bordet.

 

fredag den 31. januar 2020

Karklude i gåseøje

Mine væve er ikke blevet slidt op de seneste uger. Den lille væv har stået med daldrejls-opsætningen længe - og den trak virkelig ikke ret meget i mig. Efter en håndfuld karklude gik jeg i gang med en juleløber, og den nåede langt om længe op på 140 cm. Det må være nok! Men der var stadig trend tilbage, og jeg gad simpelthen ikke væve mere daldrejl. I stedet blev de sidste 1½ meter vævet i lærred - jeg kan måske sy en hue til middelalderbrug af det.

I stuen står opsætningen med 4 meter dug i 145 cm bredde. Jeg arbejder mig gennem den; men der er heller ikke meget flow i vævningen her.

Nå, daldrejlen fik ende, og en ny omgang karklude har taget over: en kraftig ubleget lintow i trenden - gåseøje i bindemønster og diverse lintow-rester i islættet. Se, det er sjovt!

Den ublegede hør i trenden æder til en vis grad farverne i islættet, men man kan da se på spolen, hvilken farve jeg væver med: gul - grøn - et par blå, hvor resten ikke var stor nok til en hel karklud, så der måtte suppleres med striber i andre farver - en turkis med en kraftig, tottet lintow og til sidst en mellemblå.

Og i modsætning til daldrejls-opsætningen, så glæder jeg mig over, at der stadig er 6 meter trend tilbage. Nu skal der væves i røde nuancer.

 

 

 

søndag den 19. januar 2020

Forårsdug

Det er længe siden, jeg sidst har vævet en dug i fuld bredde. Jeg synes, det er fedt at væve duge, men også at det er hårdt arbejde. Jeg er 156 cm høj og har en tilsvarende beskeden rækkevidde, så det er svært at væve i 150 cm bredde; men nu skulle det altså være: det bliver ikke nemmere om 5 eller 10 år!

Og for næsten 10 år siden - til vævmessen 2011 i Borås - købte jeg en stor kurv smukt håndspundet hør af Barbro Nyberg. I de forløbne år har jeg jævnligt haft det fremme og kigget på det, glædet mig over det og tænkt, hvad jeg skulle væve af det. Duge skulle det naturligvis være, hvor vi på en stor flade kunne nyde den håndspundne hørs lidt ujævne struktur, og sidste år til påske besluttede jeg mig for, at i hvert fald den ene skulle være en forårsdug. Det er træls at have hele familien samlet til påskefrokost og skulle dække med en rød eller hvid dug :-(

Så da de sidste julegæster drog afsted 2. juledag, kom den store væv ned fra loftet, og der blev lavet opskrift og trend. Valget faldt ikke uventet på drejl, og for at den håndspundne hør kunne få mest mulig synlighed, valgte jeg en 5-skaftet satin som grundbinding; det var jo den, der skulle bære dugen, og den blev suppleret af striber i 'forårsfarver' med trendeffekt.


På midten af dugen besluttede jeg mig for at fortsætte med samme islæt og blot give variation ved at skifte parti. Jeg havde haft mange overvejelser om farvestriber i gul-grøn-lilla, men landede på, at det var den håndspundne hør, der skulle fortsætte hele dugen igennem.


Nu er jeg så over halvvejs - og mangler blot 190 cm..... og som jeg startede med: jeg synes virkelig er det er reelt hårdt arbejde at væve dug: at gabe over 150 cm og sørge for pæne kanter, at trampe skafter med 450 tråde og at håndtere 10 skafter, 10 tramper med dertil hørende 100 knuder i opbindingen.

Men jeg har fået hjælp! I hvert fald til at gabe over de 150 cm. For (også år tilbage - jeg rider ikke samme dag, som jeg sadler) så jeg en annonce i VävMagasinet fra en fyr, der hed 'Slöjd-Lars', som tilbød 'slæder' til vævning. Et sæde, som kan sættes på vævebænken, og som kan rulle ved hjælp af hjul på undersiden; det kræver lidt tilvænning - men det er genialt!


lørdag den 28. december 2019

Daldrejl

Årets sidste og skøreste påfund er karklude i daldrejl.

Jeg vævede for rigtig mange år siden en stor dug i daldrejl til min mor. Det var før jeg fik en væv, der havde skafter nok til at væve ægte drejl, og bortset fra en bunden opgave på Laugets faglige uddannelse har jeg ikke vævet daldrejl siden.

Det er efterhånden blevet til en del karklude-opsætninger: de er i en overskuelig størrelse og gode til at afprøve nye bindinger, og på et tidspunkt dukkede tanken op: mon ikke daldrejl med kombinationen af lærred og flotterende tråde ville være en god kvalitet til en karklud?

For at kludene ikke skulle blive for tykke/hårde at vride, når der er to trådsystemer, satte jeg trenden op i hør 28/1 og planlage med det samme i bundislæt og 16/1 til mønster. Jeg havde regnet med, at en flydende kanttråd i en kraftig totrådet hør ville være tilstrækkelig til at sikre de yderste trendtråde, men måtte hurtigt udskifte en håndfuld tråde i hver side med 16/1 - og herefter gik vævningen fint.


Et forsøg med 16/1 i bundislæt, hvor jeg måtte indskrænke mig til tre mønstre i højden for at kluden ikke skulle blive alt for lang.




Jeg var heldigvis ret realistisk, da jeg lavede trenden, og tænkte: den skal ikke være for lang - du bliver sikkert hurtigt træt af daldrejl.... og efter en håndfuld karklude er jeg halvvejs gennem opsætningen. Tror nu nok, at den sidste del bliver til en juleløber, så får det vel ende :-)

mandag den 9. december 2019

Drejlsviskestykker

Jeg elsker virkelig at væve tørklæder! Men der er også blevet vævet en del her i efteråret, så det var skønt at få gang i en viskestykke-opsætning på væven i stuen.

Og ikke bare viskestykker, men min yndlings-udgave: drejl i ubleget hør. Mums - bedre bliver det ikke i mit hoved. I anledning af den kommende jul blev trenden forsynet med et par smalle røde striber i hver side.

Første islæt - naturligvis :-) - ubleget hør.


Næste viskestykke fik et par røde striber i top og bund - tanken var, at de skulle matche striberne i trenden, men her afsløres det jo, at jeg nok har sat den en smule for tæt op (15 tråde/cm). I hvert fald er de røde striber i trenden mere markante end dem i islættet.

 

Næste forsøg var røde striber i overgangen mellem de to partier

  

- og så skulle der naturligvis også være et rødternet.


Her blev der brug for de forskellige røde restspoler: mørkerød, orangerød og teglrød. Så er jeg halvvejs gennem trenden, og jeg overvejer at skifte de røde striber ud med blåt garn? Jeg kunne jo også for en gangs skyld prøve at væve et par ens viskestykker? Nu får vi se ...


torsdag den 21. november 2019

Damask-tørklæder

Det lignede et helt sørgeflor, da jeg rullede den sorte silketrend på væven - men det var tværtom en festdag: den lille væv blev indkøbt med dragrustning for 10 år siden; men har måttet vente indtil nu med at væve damask.

Dragrustningen var hjemmelavet af den, jeg købte væven af, så jeg var lidt spændt på at få den op og se, hvor godt den fungerede. Lidt skeptisk måske også, så jeg valgte en opsætning med blot fire mønsterskafter, så jeg kunne væve drejl i fire partier.


Min skepsis blev heldigvis gjort til skamme: væv og dragrustning arbejdede fint sammen; men jeg havde nok strammet skruen lidt med at have 40 søller (med tilhørende lodder) på hvert mønsterskaft. Dels var det tungt at trække, dels er opsætningen blot 30 cm bred, så søllerne viklede sig ofte ind i hinanden, når de skulle op eller ned; men det var 100% min og ikke vævens skyld. Så lærte jeg det!


Trenden er sort silke 60/2 og islættet det samme - her en flaskegrøn silke efterfulgt af en kold gul med en enkelt stribe kobberfarvet.


En lille ændring i mønstret; islættet er 'peacock blue' og har faktisk påfuglens fantastiske blå farve (billedet yder den ikke retfærdighed).


Og så var jeg nødt til at prøve med sort islæt - det blev rigtig stramt og stiligt, synes jeg. Det er det samme garn i trend og islæt, men lyset bryder forskelligt i trådretningen, så de absolut ikke ser ens ud.


Og sidste tørklæde fik bordeaux-rødt islæt, og der blev leget lidt mere med mønstret.


Det var en god start på damaskvævning på den lille væv. Mon ikke den har gjort sig fortjent til en ny omgang ved lejlighed.

onsdag den 6. november 2019

Multifarvede silketørklæder

Jeg elsker planlægningsfasen! Finde garn, vurdere farver og kvaliteter, beslutte den bedste rækkefølge af garnerne, udregne bredde af striberne og af det samlede tørklæde. Overveje længde, antal tørklæder i samme opsætning og hvilket islætsgarn, der vil være velegnet.

Her er det en beskedent nøgle garn i en kombination af mohair, silke og merino-uld og håndfarvet i et væld af farver, der danner grundlag for opsætningen. Jeg har et godt udvalg af silkegarner, så jeg kan matche de fleste nuancer i det multifarvede garn.


Tidligere var jeg bestemt ikke fan af farven grøn, men det har ændret sig drastisk de senere år, og mit første valg til islætsgarn var et limegrønt silkegarn, som også indgår i trenden. Det fremhæver de gule og grønne striber, men er noget dominerende, så efter 20 cm besluttede jeg at bryde den grønne flade med et par smalle rødviolette striber.


For at give alle farver spillerum fik næste tørklæde sort islæt. Et ganske tyndt garn i en kombination af merino-uld, silke og cashmere.


Og det næste fik koksgråt merino-uld i islættet; en blød og lækker kvalitet.


Til slut blev der tilført lidt mere varme med en rødviolet kamel :-) - et garn med 70% kameluld og 30% morbærsilke.


Og helt usædvanligt er de tre tørklæder allerede blevet monteret, vasket og presset - og her hænger de til parade. De glæder sig til at komme til Trapholt 1. weekend i advent.


Jeg er lidt af en kontrol-freak og kan afgjort bedst lide, at det er mig, der bestemmer, hvordan garnet skal bevæge sig. Det fik jeg lov til, mens det sad på væven, men i vask flyttede det supertynde silkegarn i de pink og lyslilla striber sig, som de nu følte for. Dog kun i det grønne tørklæde, hvor islættet er silke; i de øvrige kunne uldgarnet styre de vilde silketråde. Til en start var jeg sur! - men jeg har forliget mig med det: det er silkens natur, og jeg skal jo lade være med at væve luftige tørklæder i ren silke, hvis jeg ikke vil lade silken gøre, som den helst vil.

søndag den 27. oktober 2019

Vävdagar i Glimåkra

Jeg er netop kommet hjem efter endnu en lille håndfuld dejlige dage i Glimåkra.

At få lov at bruge tre dage ved en væv på Vävstolsmuseet og kun have til opgave at væve og snakke med vævere - det findes ikke meget bedre.

Til overflod var det skånske vejr - i hvert fald torsdag og fredag - smukt, solrigt, vindstille og lunt, og skovens efterårsfarver var smukke som vanligt.

Denne gang havde jeg fået tildelt öxabäck-væven med harniskrustning, og jeg har længe haft lyst til at omsætte den britiske tæppevæver Jason Collingwood's tæpper til damask - dette blev første forsøg. Jeg havde valgt forholdsvis enkle mønstre, så der var mulighed for at snakke uden at komme alt for meget ud af trit med vævningen.
Trenden er merceriseret bomuld 16/2 og islættet er ubleget hør 16/1. Tanken er dobbelte dækkeservietter - alt efter længde :-)



I år var min room mate på museet Winnie Poulsen, som udstillede og vævede viskestykker med viftekam. Jeg synes, det er fantastisk, hvordan Winnie formår at kaste sig over nye teknikker og få helt nye sider frem.



Og ud over vævning i tre dage var der også et fysisk resultat at tage med hjem: plaiden, som jeg vævede sidste år. Den var blevet sendt til opkradsning og var blevet ekstremt blød og lækker,


Endelig var der naturligvis mulighed for garnindkøb - uha! hvor jeg glæder mig til at komme i gang med at væve med de nye hørgarner: fra Kinna og fra Vävstolsmuseets loppis.


Jeg er hvert eneste år imponeret af Grimslövs Folkhögskola og hvad deres elever formår at udstille efter blot et par måneder. Jeg forsøger at uploade en video fra deres udstilling sammen med fotos fra udstillingerne i øvrigt her...

lørdag den 19. oktober 2019

Viskestykker i ikat

Næsten to år måtte denne trend vente på at komme på væven. Jeg lavede den på ikat-kurset med Winnie Poulsen november 2017 - har glædet mig til at få den op, men der har hele tiden været så meget andet, der også skulle afprøves.

Trenden fik - i modsætning til de tidligere ikat-viskestykker her... - præcis den farve, jeg havde ønsket mig: mørk blå/indigo (den ser generelt lidt lysere ud på billederne herunder).

Men den opførte sig lige så ustyrligt som den grønne trend. I starten fuldstændig kaotisk i mønstret - men det blev da gradvist mere samlet. Det er overraskende at konstatere, hvor meget garnet i trenden flytter sig under bomningen. Her kan man jo tydeligt se det - og selv om der er store forskelle, havde jeg ingen problemer med løse dele af trenden eller enkelte tråde, der blev stramme under vævningen - og det er faktisk også overraskende, synes jeg.

Følg slagets gang herunder med varierende islæt.

Sort 16/1


Sort 16/1 med smalle striber af lys rosa 20/1


Sort 16/1 med smalle striber og ombuk af lys grøn 20/1


Mørkegrøn 20/1 med smalle striber af en lidt lysere grøn 20/1


En mørkeblå (men ikke så mørk som trenden) 30/2


Jeg havde farvet lidt islætsgarn sammen med trenden og bundet løst omkring det, så der (efter planen) blot blev lidt chanceringer i farven - og det lykkedes farktisk godt. Her har den blå 30/2 fået selskab af striber med det indfarvede garn.


Se: nu begynder der at blive lidt samling på tropperne! Et blåt 30/2 med ombuk i mørkegrønt 20/1.


Og søsteren: grønt 20/1 med ombuk i blåt 30/2.


Mange svenske vævere er rigtig gode til at finde anvendelse for trendresten - äfsingar'ne. Jeg må indrømme, at jeg stort set altid kasserer den, undtagelsen er en god hør-tæppetrend. Men her blev trendresten brugt til stropper, som skulle matche viskestykkerne.