Da jeg for 20 år siden begyndte at væve, var det et gigantisk projekt at sætte trend på væven. I vævestuen var vi ofte 4-5 vævere ved de brede trende: 1-2 holdt trenden, én drejede bommen, én lagde bompinde i og én styrede skelkæppene. I de værste scenarier var der også et par stykker, som havde travlt med at "ordne" trenden, og klædebørsten blev flittigt anvendt. Ikke noget under, at det tit var svært at få trenden til at ligge pænt, og at vi alle var temmelig svedige, når projektet var afsluttet. Det var den eneste arbejdsgang i vævningen, som jeg hadede af et godt hjerte.
Det var en stor lettelse, da jeg stiftede bekendtskab med "pådragtningsknægten", som muliggjorde bomning alene i eget tempo. Jeg behøvede nu ikke en gang længere at trække på min tålmodige mand, som derhjemme havde lagt modvægt til mange trende (og han var faktisk en smule trist over at blive erstattet af et vandrør på loftsbjælken over væven).
I vores nye hus er der ingen loftsbjælker, og i mangel af bomknægt blev min mand igen taget til nåde og fik lov at holde trende. Men: nu har jeg fået mig en ny "best friend"! Jeg hørte første gang om Andreas Möllers Best Friend for et par år siden via nogle væve-venner, der grinende fortalte, at han smed hele trenden ned i en spand uden at binde for den, trak den gennem en stige og på bagbommen. Ingen troede på, at det kunne lade sig gøre at få noget fornuftigt ud af det. Men det kan det!
Min mand, som øjnede muligheden for igen at slippe for arbejdet med trenden, har efter Andreas Möllers arbejdstegning lavet mig en Best Friend, og den blev afprøvet forleden.
Det krævede lige en dyb indånding at binde for de to skel - og ikke mere - og derefter lade de 10 meter trend dumpe ned i en Margrethe-skål. Jeg havde valgt en smal tørklæde-trend i merceriseret bomuld, som er let at arbejde med, til dette første eksperiment - til gengæld kunne jeg måske risikere, at den var så glat, at der ikke var modstand nok i de fire "trappetrin"?
I dette første forsøg gjorde jeg til en start, som jeg plejer: fastgjorde trenden ved bagbommen, satte skelkæppe i grovskellet og lagde i redekam (som jeg har i slagbordet). Derefter tog jeg trenden fra skålen og trak den gennem trinnene på "vennen". Det kunne lade sig gøre, fordi det var så lille en trend; men jeg burde nok i stedet have startet med at trække grovskellet gennem trinnene og derefter lagt i redekam - på den måde rører man mindst muligt ved trenden, og det tror jeg er det optimale.
Jeg undlod også at gøre noget ved roderiet herunder, men håbede det bedste og var meget opmærksom på, om slagbordet mødte modstand, mens trenden blev kørt på. Som sagt: det er merceriseret bomuld, og det er taknemmeligt at arbejde med, så jeg fik trenden på bagbommen uden problemer.
Og efter (jeg underdriver ikke!) 10 minutters drejen, lå trenden klar på bagbommen. Det, der tog længst tid, var såmænd placeringen af bompindene. Ingen lodder, der skulle flyttes, eller trend, der skulle rettes lidt ind. Spændingen på trenden var ikke så voldsom, som når jeg bruger lodder, men den virkede jævn, og den ligger jo fint på bagbommen, ikke?
Nu er jeg spændt på, om den også er jævn og god at væve på. Fortsættelse følger.
