søndag den 28. februar 2016

Hovedlin !

Kvinderne i vores middelaldertossede familie skal have nye hovedlin - tørklæder - til den kommende sæson.

Trenden skal være en tynd entrådet hør og bindingen gåseøje med mulighed for spidskipper eller lærred, hvis en af os skulle beslutte sig for det.

Men islættet? Ja, da det er hoved-lin burde det nok holdes helt i hør, men man kan jo også forsøge at vigte sig med silke?

Nedenstående muligheder blev afprøvet. 
Nederst forvævningen med blåt garn for at afsløre eventuelle sølle eller kamfejl. Dem var der heldigvis ikke nogen af, så videre med en hvid to-trådet silke. Den er da fin! 
Derefter følger samme islæt som trend: halvbleget hør 20/1; OK men her er mønstret ikke så tydeligt..... 

Jeg ejer en skat af håndspundet hørgarn, og det vil da være passende til middelalderbrug, synes jeg, så det blev prøve nr. 3. Det er samme nøgle, der er vævet med, så farveskiftet kommer tilfældigt. Det er vist det jeg vil bruge til mit eget hovedlin.

Et forsøg med bourettesilke faldt ikke heldigt ud. Garnet var for tykt og dertil så ujævnt, at gåseøjet helt forsvinder.

Endelig et par forsøg med farvet silke. Først en bleg grøn spolet sammen med en tynd hvid silke - og til slut den grønne alene, og det er garnet for tyndt til. Gåseøjnene bliver helt flade, men jeg kunne eventuelt spole to grønne sammen, hvis der skal lidt kulør på et af hovedlinene.


Jeg satser på, at mindst en af mine lidt pyntesyge døtre hopper ombord i et hovedlin med silkeislæt, så jeg begyndte med det islæt, og jeg er godt tilfreds med kombinationen af den glatte, blanke silke og den lidt ujævne hør, som giver struktur til stoffet.


tirsdag den 23. februar 2016

Bånd

Jeg har 12 olivengrønne viskestykker, der ligger og griner af mig. De er blevet klippet fra hinanden og zig-zag'get, og så strandede jeg på manglen af bånd til stropper.

Viskestykkerne er ternede, så båndet fik også små kvadrater forskudt for hinanden.


Så var der egentlig ikke noget i vejen for, at jeg fik monteret stakken med viskestykker; men nu var jeg jo lige kommet i gang med bånd og ville hellere væve nogle bånd til pynt på vores middelalder-tøj. Første bånd med trend af plantefarvet uldgarn.


Andet bånd i spelsau-uld - hvid suppleret med en blågrå og en tynd rødviolet stribe.


Det sidste bånd ser lidt for meget ud til at være blevet vasket sammen med noget lilla, synes jeg. Jeg har nålet det brune uldstof, som båndet er tiltænkt, nedenunder - og jeg synes egentlig, farverne er gode sammen.... Hmmm, nu får jeg se; det er vist mest, når jeg ser båndet alene, det ikke falder i smag.

søndag den 14. februar 2016

Babytæpper i kastkæp

Barnebarn nr. 3 forventes at støde til familien til foråret, og ventetiden kan jo passende bruges til at væve et par babytæpper. Den lille væv er ledig, så det hedder max. 4 skafter.

Jeg så en gang en vævning med kastkæp i 4 partier og lurede lidt på det. Hvordan kan man væve lærred i 4 partier? Den kom jeg i tanke om, da jeg sad med en spole hvidt og en spole blåt af en lækker uld/silke-blanding og forsøgte at tænke kreativt. Mon man kunne finde den på nettet? Ja da, man kan finde alt på nettet.

Garnet rakte til to tæpper, og først skulle den avancerede udgave afprøves:


Mønstret i de store tern er den klassiske kastkæp, hvor der skiftevis er vandrette og lodrette striber - men hvordan får man de små tern med modsat effekt og bibeholder den overordnede stribning i de store tern?

Rent snyd. Den lille tern omkranses af en panamavævning, hvor to trendtråde og to islætstråde følges af - sådan opnås farveskiftet. Jeg brugte en del tid på rette denne fejl - indtil jeg fandt ud af, at 'fejlen' var det, der lavede mønstret! Nå, det var også sidst på aftenen.....


Tæppe nr. to fik blot de klassiske store tern. Det var den trend - så skal der frynses.


torsdag den 11. februar 2016

Drejlsviskestykker

Af og til kan jeg godt forfalde til at føle, at jeg altid væver det samme - det er nok mest, når jeg synes, jeg skal fortælle om noget nyt her på bloggen - og det så igen, igen, igen er drejlsviskestykker.
Men det er det altså ikke noget at gøre ved. Jeg elsker drejl - og jeg synes godt om at væve viskestykker (når bortses fra monteringen...).

Den nye opsætning i vævestuen i Auning er altså viskestykker - i drejl - med hørtrend og -islæt. Intet nyt under solen.

- og det første ser da fint ud, ikke? - glæder mig til at komme til vævning igen på onsdag :-)