Pral

 Så er det tid til en prale-omgang.

Jeg har denne sommer været meget ihærdig med nål og tråd og har fået taget et rigtig godt dyk i monteringsstakken. De fleste vævere og strikkere kender det nok: det er ikke så sjovt at montere.... men det er SÅ dejligt, når det er gjort.

Monteringsstakken var virkelig blevet foruroligende høj, så det var blot at tage et dyk. Jeg havde sort tråd i symaskinen og startede med at give de sorte drejlsviskestykker en omgang zig-zag, før jeg (hånd)sømmede dem. 16 stykker blev det til.

Så kom turen til noget af det nyere, jeg har haft på væven: de røde-gule tørklæder i merceriseret bomuld og silke. Man kan ganske vist ikke se, at de er klargjort, som de ligger der - men det er de! Frynset, vasket og strøget.

Og håndklæderne i forstærket kipper, som langt om længe blev færdige, er nu blevet helt færdige: sømmet, vasket og rullet. De ser lidt sække-agtige ud på billedet; men jeg synes faktisk, at de blev rigtig gode.

Her er de virkelig pinlige: de sidste 4 grydelapper i jute, som jeg blev færdig med at væve i oktober.... De har næsten holdt 1 års fødselsdag i monteringsbunken.

Jeg har specielt svært ved at tage mig sammen til at sy puderne færdige. Der er meget tilpasning og syarbejde, og det er svært at få en god lukning, synes jeg. Men når de så er færdige, er de da skønne at kigge på. 

Det første tørklæde, jeg vævede med tråde, der skiftede plads i trenden (her...) blev hurtigt opsnappet af min yngste datter. Og jeg havde egentlig tænkt det til mig selv.... Men så er der jo god grund til at væve et nyt, og sørme om det ikke også blev færdiggjort i løbet af sommerferien.

Tilbage i stakken ligger nu hørdugen med det håndspundne islæt - og et gulvtæppe - og fire olmerdugspuder.... (suk)

Olmerdugspuder

Meget usædvanligt så har jeg nu tredje bomuldstrend på væven i streg. Jeg bruger stort set aldrig bomuld, men startede med karklude i vaffelvæv på 120'eren, gik videre til tørklæder i bomuld og silke på 100'eren og er altså nu i gang med puder på en bomuldstrend. Ingen regel uden undtagelse.

Corona-2020 har været en ørkenvandring hvad angår fest, sjov og hygge - og der har sandt for dyden heller ikke været mange kunsthåndværkermarkeder at tage afsted til :-(  Men heldigvis holder Den Gamle By fast i juleboderne, og jeg har været heldig at få en af boderne i næste uge.  Jeg vil gerne kunne præsentere tidstypiske 'gammeldags' varer, så en håndfuld olmerdugspuder var på sin plads, synes jeg.

Jeg har efterhånden vævet en del olmerdugspuder, men er endnu ikke blevet træt af dem. Der er så mange fine stribe-kombinationer at tage fat på - og jeg synes faktisk, at de alle blev ret vellykkede.

To med blå striber og to med røde: 

Selv om det er langsommeligt at væve olmerdug med mange islæt pr. cm, så nyder jeg vævningen - men i dag er det tid for montering, og det er knap så sjovt, synes jeg. Dog: jeg skal være færdig i morgen - på mandag åbner 'butikken' i Aagade. Og jeg glæder mig! Det er altid rigtig hyggeligt at være i Den Gamle By :-)

Det forsømte forår

Hvor blev foråret - og sommeren - 2020 af?

I år havde jeg sat mig for, at påske-/forårsdugen skulle være klar, når familien samledes til påskefrokost. Det blev den - men hvor blev påskefrokosten af?

Og vores middelaldersommer med herlige dage i teltene - som i år ovenikøbet skulle forskønnes med puder vævet efter middelalderlige kilder - væk er den :-(

- og håndklæderne - som endelig blev frynset og vasket - de må også vente til næste sommer.

De hvide silketørklæder, som jeg skulle have farvet med indigo på et kursus på den Kreative Skole i Viborg? Næh, det kursus blev også aflyst, så de hænger stadig og er en smule blege og kedelige.

Karkludene til kunsthåndværkermarkedet i Odder? Dem bliver der heller ikke lige brug for i første omgang. Damn you, Corona!

For slet ikke at nævne vævernes 3-årlige højdepunkt: vævemessen, som i 2020 skulle være afholdt i Halmstad - med foredrag, workshops, udflugter, udstillinger og - ikke mindst - garnindkøb. Udskudt til 2021. Godt at jeg har et righoldigt lager af garn; der bliver ikke tale om en mangelsituation inden efteråret 2021.

Montering

Sommerferie! og jeg har været effektiv (synes jeg da selv) den sidste uges tid og er blevet færdig med opsætningen med viskestykker i farveeffekt. 19 stykker blev det til.

Den indledende plan med opsætningen var at være struktureret og væve parvis ens viskestykker + en god stak, hvor islættet var det samme som trenden: sort og ubleget. Men men men... det er da så meget sjovere at prøve nye farvekombinationer af fremfor at væve to ens viskestykker, så det var med hiv og sving, jeg fik produceret 6 ens i sort og ubleget. Når jeg havde vævet ét, fik jeg en uimodståelig lyst til at prøve noget andet - hvordan mon det ser ud, hvis jeg udelukkende slår i med sort? - mon ikke det er nu, jeg skal væve et mangefarvet af restspolerne?
Nå, her er stakken. Klippet ned og fra hinanden og zigzagget. Venter på montering 

De to 'underlag' er restspolerne - det ene med lyse farver, der erstatter den ublegede hør i islættet, det andet med mørke, der erstatter den sorte. Nederst i stakken de 6 ens viskestykker! dernæst det ene, hvor der udelukkende er vævet med sort islæt og øverst de 10, der fik hver sin farve.

Så blev det tid for båndvævning til stropper, og nu er de første 6 monteret og ligger i blød i badekarret.

  

Om alt går vel, så er de klar til kunsthåndværkermarkedet i Odder lørdag 10. august.

Køkkenslik

Jeg har været flittig med nål og tråd og har fået bund i monteringsstakken.

Der lå bl.a. 20 grydelapper og ventede - de var sjove at væve, men ikke spor morsomme at montere... Det er lidt som at gøre rent og rydde op: skønt, når det er overstået og man kan nyde det færdige resultat, og jeg bliver glad, når jeg ser dem alle hænge og dingle her.

De farvestrålende karklude med det fine mønster er også blevet færdige. Her har jeg undtagelsesvis sømmet på symaskine - jeg tror helt ærligt, at det er mere holdbart end min håndsyning, og en karklud skal kunne holde til brug og vask - mange, mange gange. Disse er vasket ved 60 grader og tørretumblet, så jeg ved, at de kan 'klare mosten' og stadig se godt ud.

Til sidst har badehåndklæderne sneget sig ind under 'køkkenslikket'. De hører ganske vist ikke til i køkkenet, men på badeværelset eller i feriekufferten, men med deres glade farver, synes jeg, de skulle med her.

Og så er det slut med farvebombardementet - på den lille væv er der fortsat viskestykket i sort og ubleget farveeffekt, og der er netop kommet en ny trend på den store væv: halvbleget hør 12/1 med diskrete blå striber. Mere om den senere.

Se dog at få det gjort færdigt!

Det er så dejligt at væve: at planlægge en ny opsætning, at få den på væven og at sidde og meditere, mens jeg væver!

Og mens jeg væver dukker der altid nye ideer op, der skal afprøves - og som skal på væven, straks det igangværende projekt er færdigt. Færdigt, dvs. klippet ned og placeret i monteringsstakken.

Men det bliver ikke ved med at gå! 

Middelalder-sæsonen står for døren, og jeg skal have mine middelalder-håndklæder gjort klar til salg - og se: det fik jeg gjort!

Jeg plejer af og til at påstå, at efterbehandling af det vævede tager lige så lang tid som selve vævningen. Det holder slet ikke, når det kommer til de frynsede håndklæder; jeg tror, jeg bruger  dobbelt så lang tid til at frynse og efter vask at rette de sammenfiltrede frynser ud, som jeg bruger på vævningen. Nå, fred med det - her hænger de, og jeg synes, de er fine.

Næste projekt er at få kjolestoffet (fra februar 2017....) tryllet om til en 1300-tals kjole. Den sveder jeg stadig over; jeg er virkelig ikke god til at sy - og jeg synes ikke, det er sjovt. Og nu er det jo heldigvis blevet så varmt, at jeg nok ikke får brug for den uldne kjole lige nu.

Så er der tid til at se på grydelapperne i trendreps. De blå er færdigmonterede - og én gul har gjort dem følgeskab. 23 down - 23 to go.

Og her ligger håndklæderne i spidskipper. Dem er jeg rigtig glad for! Det blev en fin kant og nogle gode farver, synes jeg.
Og man skulle næsten tro, at de er sømmet og forsynet med stropper osv., som de ligger der; men det er de ikke!

De vilde, grønne ikat-viskestykker har alle været igennem zig-zag'en i symaskinen, og et enkelt er blevet nålet - og det var så det.

Lad mig slutte denne jamren som jeg begyndte: med et projekt, der er blevet færdigt. De store guld-sjaler i merceriseret bomuld, silke og merinould er klargjort. To fik frynser, det grønne blev lagt op. Det er skønt at se det færdige arbejde - hvorfor er det dog så så svært at få det gjort?

Monterings-stakken...

Her er straffen for al min utidige vævning: ting der bør monteres.....

Damask-opsætningen, som langt om længe fik ende, resulterede bl.a. i en håndfuld fødselsdags-dækkeservietter, et par juleløbere og nogle dækkeservietter i pastelfarver - fra opsætningen i Auning ligger der nu 12 viskestykker i farveffekt og venter på sømning, derefter kom der på Auning-væven en opsætning med grydelapper i farveffekt, som blev klippet ned i onsdags - 24 stykker blev det til - og på den lille væv herhjemme har jeg for nylig vævet dækkeservietter i kastkæp og efterfølgende en stak bordskånere.

Og så ligger der et par middelalderhåndklæder fra sidste år, som venter på frynsning! Alt sammen ting, som jeg har nydt at væve, men som jeg virkelig skal tage mig sammen til at færdiggøre, når de først er flået af væven..... Første hurdle er at få zigzag'get.....

I dag kom der to pakker med posten: 2 kg 30/2 bomuld fra Borgs og 2 kg kamgarn fra Kampes! Så nu går jeg nok i gang med at lave trende i stedet for at slide synålen op :-o

Weekenderne er de bedste

Sidste weekend var én af de rigtig gode: jeg havde ingen aftaler overhovedet - og jeg bevægede mig ikke uden for en dør!

Jeg fik kørt trend på den store damaskvæv. Den er et monster, der fylder halvdelen af spisestuen, men det er jo skønt, at man blot kan tage stolen med ind midt i væven og sidde godt og sølle. Jeg fik mønstersøllet og kom godt i gang med bundsølningen.

Jeg fik monteret mit blå gulvtæppe.

Den sidste 'måtte' på opsætningen i Auning blev en lang løber på næsten 3 meter, den blev forsynet med fletkanter.

Tre af de lilla mohair-tørklæder havde i ugens løb fået frynser, de sidste to blev bukket om og lagt op i stedet - og de blev alle i weekenden vasket og presset. De er lækre, synes jeg - og med fem forskellige islæt også med hvert sit udtryk.

Og ikke så snart var de lilla færdige, før næste hold sprang af væven og lå og ventede på montering. Det er jo skruen uden ende.

Næsten i bund....

... med monteringen.

Det blev til en ordentlig stak tørklæder i viftekammen - alle bortset fra to er nu forsynet med frynser, vasket og presset. Her er en repræsentant fra tre af opsætningerne:

Til venstre et af de tørklæder, der blev vævet under Vävdagarna; en sort trend af uld/silke med islæt af flaskegrønt garn i uld/silke; i midten den sandfarvede opsætning i lammeuld og til højre tørklæderne med den stribede trend; det sorte garn er uld/silke - det røde er ren alpaca-uld, og det kan godt ses, at blandingen med silke er mindre elastisk end 100% uld: de røde striber buler. Øv. Men bortset fra det er jeg glad for tørklædet, hvor der er slået ind med en blå silke, som får farverne til at skifte fra sort til mørkeblå over lilla til rødt.

4 af 5 nedklippede dørmåtter har fået fletkant; én venter i kurven - og der sidder trend til endnu et par stykker på væven i Auning. Nu er det slut med snavsede sko på gulvet!

Og de røde viskestykker har fået stropper, er sømmet, vasket og rullet. 22 forskellige blev det til - parvis i samme farve men med forskelligt mønster: et ternet og et med stiplede linjer.

 Den store væv i stuen venter stadig på en væver - det har den gjort siden begyndelsen af august! Men i dag, hvor jeg har fri i dagslys, skal jeg se på garn og vælge farver og mønster til det sidste gulvtæppe. Ja, det vil sige: det bliver blåt :-) - men hvordan de blå skal kombineres, og hvilke farver der skal suppleres med, det er dét, der står på programmet i dag. Mmmmmmmm.

Monterings-monsteret slår til igen

En af de sidste dage i sommerferien skulle der ryddes op i vævestuen herhjemme. Under oprydning blev jeg konfronteret med kassen med ting, der skulle monteres: 10 tørklæder, 13 viskestykker, 8 par grydelapper, 4 dækkeservietter, 2 plaider og 1 gulvtæppe.

Heldigvis var jeg jo nødt til at væve bånd til stropper til både viskestykker og grydelapper - og det betød, at jeg først skulle væve tørklæderne færdige på den lille væv; så blev syarbejdet udskudt lidt.

Sidste opsætning med tørklæder i denne omgang var sort tussah-silke med blå nister suppleret med uld og silke i passende nuancer.

Så blev der vævet stropper til den røde afdeling af drejlsviskestykkerne (fra april måned)

- og viskestykkerne er lagt op, lagt i blød, vasket og rullet (jeg kan næsten føle glorien trykke).



Stropper til grydelapperne i jute blev vævet med min nye skytte: en fin lille ting købt på middelaldermarkedet i Ribe. Smuk at se på, dejlig at røre ved; lidt vanskelig at få garnet op på - men man kan jo ikke få alt :-)

Og så blev det røde gulvtæppe forsynet med fletkant - prust og støn, det tager næsten lige så lang tid som at væve tæppet. 

Der er en første gang for alting.....

Jeg er ikke specielt tålmodig - bortset fra, når det kommer til vævning. Det må gerne tage tid, være vanskeligt, drille osv.; jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har opgivet en trend og klippet den af før tid. 

Men det har jeg så prøvet nu. Jeg gik fra det ene nørdede projekt til det andet: da jeg var færdig med hovedlinet til vores middelalder-ferier, tænkte jeg, at det kunne være sjovt at væve benviklere til viking-reenactment - stofstrimler, som vikles om underbenene i stedet for lange bukser eller lange strømper. Og det var rigtig sjovt at finde ud af, hvordan de har været vævet i vikingetiden - længde, bredde, binding, materialer osv., så jeg satte op til 2 par benviklere: 17 meter trend i uld ca. 12/1.

Blot 10 cm brede, men hver benvikler er ca. 4 meter lang. Så da jeg havde vævet 2 meter forskudt kippper og havde udsigt til, at det næste spændende, der skulle ske, var efter yderligere 6 meter, hvor jeg måtte skifte islætsgarn og væve 8 meter med den nye farve - så gik jeg ærlig talt lidt i stå....

Jeg var så træt af projektet, at jeg fik lagt de grønne viskestykker op (og montering er jo ellers ikke noget, der står højt på hitlisten hos mig): 12 ternede med hver sin islætsfarve fra hvid over ubleget, olivengrøn, grå, gul, laks og rosa.

Og så burde jeg virkelig gå ind og gøre de benviklere færdige..... og det gjorde jeg så - med en saks. Livet er for kort til vævning, der ikke er en nydelse.

Bånd

Jeg har 12 olivengrønne viskestykker, der ligger og griner af mig. De er blevet klippet fra hinanden og zig-zag'get, og så strandede jeg på manglen af bånd til stropper.

Viskestykkerne er ternede, så båndet fik også små kvadrater forskudt for hinanden.

Så var der egentlig ikke noget i vejen for, at jeg fik monteret stakken med viskestykker; men nu var jeg jo lige kommet i gang med bånd og ville hellere væve nogle bånd til pynt på vores middelalder-tøj. Første bånd med trend af plantefarvet uldgarn.

Andet bånd i spelsau-uld - hvid suppleret med en blågrå og en tynd rødviolet stribe.

Det sidste bånd ser lidt for meget ud til at være blevet vasket sammen med noget lilla, synes jeg. Jeg har nålet det brune uldstof, som båndet er tiltænkt, nedenunder - og jeg synes egentlig, farverne er gode sammen.... Hmmm, nu får jeg se; det er vist mest, når jeg ser båndet alene, det ikke falder i smag.