Halsedisser i drejl

For snart mange år siden var jeg heldig deltager i en workshop med den tyske væver Andreas Möller (du kan se noget fra den her...). Jeg fascineres af hans kreativitet og mange nye ideer, men er i nogle tilfælde strandet på, at han væver tørklæder på 'den forkerte led' for at mindske antallet af skafter. Smart nok - men jeg synes 150 cm er for kort til et tørklæde og derudover er jeg nok også for gammel til at synes, at man kan afslutte den lange led af et tørklæde med små frynser.

Jeg har et par gange haft opsætninger med halsedisser - de bliver fine (synes jeg da selv), bløde og lækre, men der er jo ikke meget elasticitet i dem. Og så var det, jeg kom til at tænke på Andreas's tørklæder! Man må jo kunne væve halsedisser med stræk ved at væve dem på den måde.

Der skulle endda blot 4 skafter til opsætningen, så den lille væv fik lov at agere iværksætter. Min umiddelbare konklusion må nok være, at operationen lykkedes, patienten overlevede - men....

for at få drejlen til at trække sig rigtig sammen skal der dels væves med kraftigt garn, dels slås hårdt sammen - og det går ud over kvaliteten/lækkerheden, synes jeg.

Her ligger de to meget elastiske turkis og blå (jeg har fikseret dem med knappenåle i et forsøg på at vise fleksibiliteten) og en grøn, som ikke er slået så hårdt sammen, og derfor også er mindre elastisk.

Hmmmm. Var det det jeg ville? Nej, egentlig ikke. Men det var da dejligt, at tanken var korrekt.

Så resten af trenden blev vævet med enkeltspolet garn med løst tilslag og gav bløde og lækre halsedisser, der dog kun har den elasticitet, som ulden naturligt giver.

 

   

Vävdagar i Glimåkra

Jeg er netop kommet hjem efter 3 dejlige dage i Glimåkra med hovedet fyldt med inspiration og nye idéer - og kufferten fyldt med hørgarner :-)

I år havde jeg fået lov at væve en plaid på en damaskopsætning på Vävstolsmuseet, og jeg havde planlagt at få anvendt en del af mine rester fra de tidligere plaid-opsætninger. Jeg havde valgt et enkelt mønster, som ikke forhindrede mig i at snakke med alle de dejlige vævere, der kom på besøg.

Det er helt fantastiske dage, hvor jeg blot skal væve og snakke vævning. Der kommer mange gode væve-venner - og mange nye dukker op. Nye kontakter, nye venner, nye idéer, nye muligheder. Lørdag eftermiddag, da jeg pakkede sammen, havde jeg på fornemmelsen af størstedelen af den danske væveverden havde været forbi, og heldigvis også mange af de svenske vævere, jeg kender.

Et kig på plaiden: som sagt rester fra tidligere plaid-opsætninger: som udgangspunkt skifter mønstrene farve: lysgrå, mellemgrå, koksgrå - og så ind imellem en blå stribe. Jeg var første-væver på opsætningen, og efter de første 30-40 cm kørte opsætningen rigtig fint.

Jeg delte rum på Vävstolsmuseet med Åsa og Martin fra Weave Point, der som bonus havde medbragt deres rekonstruktion af en middelaldervæv - det var jo kræs for en middelaldertosse som mig. Alt var så gennemført på den - fra sækken med sten til at holde bagbommen på plads til søllerne, der var håndbundet i hør.

Men min største oplevelse på Vävdagarna var udstillingen TUSKAFT. Jeg er jyde og har ikke nemt ved at prale - men her vil jeg gerne dele min glæde, da jeg så mit vifte-tørklæde hænge side om side med guru Andreas Möllers tørklæde. Kan man som væver i 2010'erne komme meget højere?

Og det helt materielle udbytte af dagene: mængder af dejligt lintow i en kraftig kvalitet, smukt, tyndt 2-trådet hørgarn og Garnhusets ustyrlige udvalg af farvede hørgarner + sytråd i bomuld og silke, håndlavede klemmer og middelalderens udgave af et strygejern: en glattesten.

Se flere billeder fra Vävdagarna her...

Väv 2017 - vævemesse i Växjö

Vi - Væverne i Auning - er netop kommet hjem efter en udflugt, som vi har ventet på i 6 år: vævemessen. Vi tog ikke den lange rejse til Umeå, hvor vævemessen blev afholdt i 2014, så vi har glædet os - meget! - til dagene i Växjö. Og så er det dejligt, at man ikke bliver skuffet :-)

Der blev desværre ikke tid til meget andet end besøg på selve messen - men der var også meget at se på og mange vævere at snakke med - men det blev da til en enkelt tur ind i byen, hvor vi så den imponerende 'trasmatta', som lokale vævestuer står bag: 328 meter lang! Du kan se billeder af den og af de ting, jeg sansede at fotografere på messen her...

Jeg er kommet hjem med meget store mængder hørgarn og har en pæn udfordring med at finde plads til de nyindkøbte bunker af garn. Garnskab er fyldt, kasser er fyldt, reoler er fyldt, klædeskabet er fyldt - men der er vist stadig plads til et par kasser under bordet i vævestuen?

I stedet for at forsøge at skaffe plads til nyindkøbet gik jeg imidlertid i gang med at væve.... Den lille væv har stået stille, siden den kom hjem fra Uge 33, men nu fik jeg bundet trenden frem igen og nød at væve et par viskestykker.

Tørklæde 2, 3 og 4

Opsætningen med første forsøg på et af Andreas Möllers tørklæder forløber fint.

Efter hvidt islæt forsøgte jeg mig med en flaskegrøn kamgarn, som nok var lige til den mørke side - mønsteret blev i hvert fald ikke så tydeligt på væven.

Derfor kom der mere kraftige, lyse farver på de følgende tørklæder. Først en hidsig pink lammeuld, som blev dæmpet fint ned af den mørke trend.

Og til slut væver jeg med en turkis kamgarn i islættet. Jeg kan se bagbommen nu, så det er snart tid for nedklipning. - glæder mig til at få dem vasket og se, hvordan mønsteret så træder frem.

Andreas Möller - tørklæde I

Det er desværre ikke blevet til meget vævning denne sommerferie; men jeg har dog fået en opsætning i gang på den lille væv: første tørklæde med udgangspunkt i den inspirerende workshop med Andreas Möller.

En sjov kombination af lærred og panama, som netop gør det, vi altid anstrenger os for at undgå: islættet binder ikke omkring kanttrådene i alle partier. Men når man ikke ligger under for "vi plejer" (og det gør Andreas Möller ikke!) - så kan man udnytte det til et fint mønster.

Derudover: en hilsen fra middelalderen. Her hænger mine håndklæder - jeg fik heldigvis ikke dem alle med hjem :-)

Workshop med Andreas Möller

Så kom sommeren til landet - og jeg har tilbragt 5 dage med bagende sol indendørs med vævning.

Vi var 12 heldige vævere, der havde fået plads på Andreas Möller's workshop i København, og vi har suget til os i 5 fulde dage: om at lave trend med Lift Plan - og bomme med Best Friend - og bygge en væv om til Flying-8 - og for mit vedkommende ikke mindst vævet prøver på Andreas's mange spændende tørklæder.

Jeg elsker væveprøver - mangler blot tiden til at afprøve noget af alt det spændende, jeg har lært. Se blot: her er emner til de næste mange opsætninger:

 

 

 

 

Molsvævernes udstilling

Når man nu ikke selv får noget vævning fra hånden for tiden, så er det dejligt, der er andre der kan.  Molsvæverne inviterede på udstilling i søndags. Der var inspiration til mange projekter - og et kagebord, der ikke er set bedre :-)

Jeg var (blandt meget andet) vild med den overflod af reps-grydelapper, der blev præsenteret. Er de ikke flotte?

Flere billeder fra udstillingen kan ses på dette link

 



Derhjemme har jeg langt om længe fået vævet satinbåndet færdigt og bommet til viskestykker - men den opsætning må vente et par dage: om en time tager jeg til København for at suge til mig i fem lange dage. Væverlauget holder workshop med Andreas Möller - det bliver stort, og jeg glæder mig som et barn til juleaften.

Andreas Möller - copycat II

Forsøget med at efterligne et af Andreas Möllers tørklæder faldt ikke heldigt ud!

Prøvevævningen var - som jeg tidligere har vist - aldeles uden former, og jeg tænkte, det måske ville hjælpe at give garnet noget mere plads at arbejde på, så jeg kammede om til en mere åben opsætning, slog lidt løsere til og vævede noget længere inden partiskifte.

Om det hjalp? Ikke det allermindste! Det er et udmærket tørklæde, men det ser jo slet ikke ud, som jeg havde håbet det ville.

Nå, krølle skulle det - om det så ville eller ej, så jeg vævede en lille prøve af trendresten, hvor jeg slog i med overspundet uldgarn. Og den prøve kreppede naturligvis, og udseendet var, som jeg havde håbet, hele vævningen ville se ud. Men jeg kan ikke forestille mig, at Andreas Moller bruger uldcrepe i trenden (for han væver jo "på den anden led").

Heldigvis havde vi i Auning undervisning med Winnie Poulsen i onsdags, og Winnie kunne løse problemet for mig: "Du må ikke bruge samme garn i trend og islæt! Den led, der skal bugte sig, skal væves med tyndere garn end den anden."  Den tanke tror jeg aldrig, jeg havde fået; jeg havde regnet med, at det var tilstrækkeligt at vælge et rimeligt elastisk uldgarn, så det rent fysisk havde muligheden for at trække sig sammen.

Nå, arbejdet er ikke spildt. Jeg lærte noget nyt - og kan desuden konstatere, at bindingslære alene gør det ikke; jeg er nødt til at lære noget mere om materialerne. Er der nogen, der kender til et kursus?

Andreas Möller - copycat

Denne opsætning har jeg glædet mig til længe. Da jeg var til vævemesse i Borås sidste år sugede jeg al næring ud af Andreas Möllers tørklæder og besluttede, at jeg måtte prøve at væve nogle af dem. Specielt dette er jeg fascineret af:

 

og jeg sikrede mig (som det ses) et foto, hvor jeg havde mulighed for at se bindingen: så vidt jeg kan se en 3/1-kipper i tre partier med panama-striber.

 

Andreas Möller væver sine tørklæder på langs i en bredde på 160 cm og klipper dem op, så de frynser lidt i siderne. Som forstokket, gammeldags væver kan jeg jo ikke have den slags (og dertil har jeg heller ikke en 160 cm bred væv), så jeg har lavet en opsætning, som kræver 16 skafter og 4 tramper for at få det vævet "rigtigt". Da jeg heller ikke har en væv med 16 skafter, måtte jeg ty til damaskvævning - det er jo ikke nogen kompliceret ting med blot tre partier i damask; men det krævede sin mand (kvinde) at få fordelt de opklippede søller til panama-striberne....

 

Nå, langt om længe kom jeg i gang:

 



 

 og var godt tilfreds med udseendet. På væven er det naturligvis "fladt", men jeg forventede, at de skiftende trend- og islætseffekter ville få det til at trække sig sammen og bølge som øverst på billedet af Andreas Möllers tørklæde, når det kom af væven og blev efterbehandlet.

 

30 cm prøvevæv var, hvad min tålmodighed rakte til, så blev der klippet ned, og jeg smed stykket i vaskemaskinen på uldprogram 30 grader. Uha, hvor er det altid spændende at åbne lågen efter vask.

Og sådan så det ud - fladt som en pandekage..... Ikke den mindste krusning at se.

 

Hmmm. Der er måske en grund til, at Andreas Möller lever af at væve og jeg ikke gør?

 

 



 

 

Best Friend II

Jeg skylder en opfølgning fra min første omtale af Andreas Möller's Best Friend.

Siden har jeg kørt 3 trende på ved hjælp af best friend - alle smalle tørklædetrende, 2 i bomuld og 1 i uld.  Det har været trende på 8-12 meter, og alle har lagt sig pænt på bagbommen og bevaret en jævn spænding vævningen igennem.

Jeg har haft problemer med, at "vennen" tilsyneladende ikke er tung nok til blot at blive stående på gulvet, når den møder modstanden fra trenden, så jeg har bundet den fast til væven for at forhindre, at den endte i slagbordet. Derudover har jeg stadig problemer med, at trenden drejer lidt, selvom jeg blot hælder den direkte fra trendbordet og ned i en spand - men det er eneste beklagelse herfra, og det er ikke mere, end at jeg bestemt fortsætter med min gode ven.

Største fordel (i forhold til pådragningsknægten) er for mig at se, at jeg slipper for arbejdet med at flytte lodder.

Min ven er blot 80 cm bred. Jeg har harniskbom over hovedet på min 150'er, og den kan anvendes som knægt til de brede opsætninger, og jeg skønnede, at en 80'er ville være bred nok til de fleste opsætninger på mine øvrige væve - jeg væver meget tørklæder, viskestykker og dækkeservietter. Ifølge Andreas Möller laver man blot en bred ven, hvis man vil kunne køre to trende på samtidig.

Nogle har efterlyst arbejdstegning. Min er lavet efter Andreas Möllers instruktioner i hæftet "Transformed to a Flying-8 Loom", som jeg har købt af Andreas Möller (www.moeller-hamburg.com), men beskrivelse og arbejdstegning findes også i VävMagasinet nr. 1/12 (side 65). Jeg er ikke nærig med at dele ud af gode idéer - på den anden side synes jeg også, at man skal respektere, at Andreas Möller lever af hittepåsomhed og vævning, så jeg uploader ikke hans arbejdstegning.

Jeg har som sagt blot kørt 4 trende på, og jeg lærer stadig, men jeg ved, at Charlotte har brugt Best Friend og har god erfaring med den. Tjek evt. dette indlæg på hendes blog.

Best friend

Da jeg for 20 år siden begyndte at væve, var det et gigantisk projekt at sætte trend på væven. I vævestuen var vi ofte 4-5 vævere ved de brede trende: 1-2 holdt trenden, én drejede bommen, én lagde bompinde i og én styrede skelkæppene. I de værste scenarier var der også et par stykker, som havde travlt med at "ordne" trenden, og klædebørsten blev flittigt anvendt. Ikke noget under, at det tit var svært at få trenden til at ligge pænt, og at vi alle var temmelig svedige, når projektet var afsluttet. Det var den eneste arbejdsgang i vævningen, som jeg hadede af et godt hjerte.

Det var en stor lettelse, da jeg stiftede bekendtskab med "pådragtningsknægten", som muliggjorde bomning alene i eget tempo. Jeg behøvede nu ikke en gang længere at trække på min tålmodige mand, som derhjemme havde lagt modvægt til mange trende (og han var faktisk en smule trist over at blive erstattet af et vandrør på loftsbjælken over væven).

I vores nye hus er der ingen loftsbjælker, og i mangel af bomknægt blev min mand igen taget til nåde og fik lov at holde trende. Men: nu har jeg fået mig en ny "best friend"!  Jeg hørte første gang om Andreas Möllers Best Friend for et par år siden via nogle væve-venner, der grinende fortalte, at han smed hele trenden ned i en spand uden at binde for den, trak den gennem en stige og på bagbommen. Ingen troede på, at det kunne lade sig gøre at få noget fornuftigt ud af det. Men det kan det!

Min mand, som øjnede muligheden for igen at slippe for arbejdet med trenden, har efter Andreas Möllers arbejdstegning lavet mig en Best Friend, og den blev afprøvet forleden.

Det krævede lige en dyb indånding at binde for de to skel - og ikke mere - og derefter lade de 10 meter trend dumpe ned i en Margrethe-skål. Jeg havde valgt en smal tørklæde-trend i merceriseret bomuld, som er let at arbejde med, til dette første eksperiment - til gengæld kunne jeg måske risikere, at den var så glat, at der ikke var modstand nok i de fire "trappetrin"?

I dette første forsøg gjorde jeg til en start, som jeg plejer: fastgjorde trenden ved bagbommen, satte skelkæppe i grovskellet og lagde i redekam (som jeg har i slagbordet). Derefter tog jeg trenden fra skålen og trak den gennem trinnene på "vennen". Det kunne lade sig gøre, fordi det var så lille en trend; men jeg burde nok i stedet have startet med at trække grovskellet gennem trinnene og derefter lagt i redekam - på den måde rører man mindst muligt ved trenden, og det tror jeg er det optimale.

Jeg undlod også at gøre noget ved roderiet herunder, men håbede det bedste og var meget opmærksom på, om slagbordet mødte modstand, mens trenden blev kørt på. Som sagt: det er merceriseret bomuld, og det er taknemmeligt at arbejde med, så jeg fik trenden på bagbommen uden problemer.

Og efter (jeg underdriver ikke!) 10 minutters drejen, lå trenden klar på bagbommen. Det, der tog længst tid, var såmænd placeringen af bompindene. Ingen lodder, der skulle flyttes, eller trend, der skulle rettes lidt ind. Spændingen på trenden var ikke så voldsom, som når jeg bruger lodder, men den virkede jævn, og den ligger jo fint på bagbommen, ikke?

Nu er jeg spændt på, om den også er jævn og god at væve på. Fortsættelse følger.