Grydelapper i jute

Det er dejligt at prøve nyt: at tegne nye mønstre, afprøve nye bindinger, blive inspireret af et tørklæde, man lige kom forbi, eller at omsætte et 'fund' fra nettet til virkelighed. Men det er også skønt at vende tilbage til en god opsætning - som at møde en gammel ven igen.

Og her er en gammel ven, som jeg efterhånden har haft oppe et par gange. Ud over at jeg synes, det er en rigtig god opsætning, så skyldes det primært, at jeg har en kæmpemæssig cone med ubleget jute, som tilsyneladende er uendelig. Tidligere opsætninger har oftest været kombineret med sort jute, men den er sluppet op, så denne opsætning bliver meget anderledes med en sart petroleumsblå til den naturfarvede.

Jeg er ikke nogen ørn til fotoredigering, så bær over med farverne. Billederne er jo taget på forskellige tidspunkter: i gråvejr, i sollys, i kunstigt lys osv., men det første med kastkæppen viser farverne bedst.

Kastkæppen er nok min yndlings, så der kom nogle stykker af den - dernæst dobbeltbindingen med tern, og de små bølger nederst til venstre har jeg også vævet før, men den sidste er ny: for at prøve noget nyt (og af dovenskab, hvis jeg skal være helt ærlig) slog jeg ind med den naturfarvede jute hele vejen. Ikke dum, synes jeg.

 

  

Og da jeg nu havde bundet de 64 knuder under væven, og skellet var fint indstillet - så kunne jeg jo lige så godt tage en omgang mere. Denne gang med mørk pink som kontrastfarve.

  

Her blev det til lidt mere sjov i gaden; efter kastkæp og tern kom et par variationer over kastkæp og variationer over tern og dobbeltvævning. I alt blev det til 16 par grydelapper, som nu venter på montering.... suk .....

 

 

Sorte sjaler

I min vævestue er der ikke meget varme på til daglig. Hvis jeg regner med, at skulle væve der længe, så skruer jeg op for varmen, men af og til sætter jeg mig og væver en halv eller en hel time, og så holder jeg som regel varmen med et stort sjal. Det har tjent mig godt i snart 20 år, så jeg synes, det måske skulle have en makker.

Jeg har tidligere vævet flere tørklæder i en kombination af tynde og tykke garner og synes, det giver et godt liv til stoffet, så hvad med at få den sorte tussah-silke i brug? Kan den mon kombineres med merino 30/2 og merino/silke 40/2?

I så fald: hvilken kam, mon er bedst: 25/10 eller 30/10? Jeg gik med 25/10, så den fede silke får god plads, og de 4 tynde uld- og uld/silke-tråde må så dele et rit.  Næste overvejelse er islætstætheden: tæt eller knap så tæt? - den tætte, tror jeg, ellers bliver det vist rent spindelvæv.

- men efter prøvevævning lettede jeg nu alligevel lidt på tætheden og gav garnet mere luft at arbejde på. Jeg er glad for udtrykket med det ujævne silke og de smalle striber af tynd uld og uld/silke-garn. 

Første sjal fik den sorte merino 30/2 i islættet, og jeg havde besluttet, at det næste skulle have blandingsgarnet med uld/silke i islæt - men endnu et helt sort sjal? Njarh? Jeg supplerede med striber af farveskiftende silke for hver 25. cm - jeg er så glad for det farveskiftende silkegarn og gruer for den dag, hvor det er brugt op.

De to tynde garner er sort-sorte, mens silkegarnet er mere livligt i farven og har en anelse blåt skær, så det næste sjal skulle understøtte det blå. Islættet er et mørkeblåt blandingsgarn merino/angora 16/1 - det ligger her omkranset af to mørkeblå silkegarner, som jeg satte ind i to af de sorte striber i trenden.

Jeg havde forestillet mig, at der så ville være to blå trendstriber i kontrast til den sorte trend - men det var nu vist ikke helt umagen værd.... Nå, jeg ved jo, at der er to blå striber.

Til højre kan man se skiftet fra det sorte islæt i sjal nr. 2 og til det blå islæt. Jeg har ikke afsat trend til fryser i sjal 2 og 3, de lægges op i stedet.

 

- og så venter der en tur med støvsugeren - igen....