Karklude i gåseøje

Mine væve er ikke blevet slidt op de seneste uger. Den lille væv har stået med daldrejls-opsætningen længe - og den trak virkelig ikke ret meget i mig. Efter en håndfuld karklude gik jeg i gang med en juleløber, og den nåede langt om længe op på 140 cm. Det må være nok! Men der var stadig trend tilbage, og jeg gad simpelthen ikke væve mere daldrejl. I stedet blev de sidste 1½ meter vævet i lærred - jeg kan måske sy en hue til middelalderbrug af det.

I stuen står opsætningen med 4 meter dug i 145 cm bredde. Jeg arbejder mig gennem den; men der er heller ikke meget flow i vævningen her.

Nå, daldrejlen fik ende, og en ny omgang karklude har taget over: en kraftig ubleget lintow i trenden - gåseøje i bindemønster og diverse lintow-rester i islættet. Se, det er sjovt!

Den ublegede hør i trenden æder til en vis grad farverne i islættet, men man kan da se på spolen, hvilken farve jeg væver med: gul - grøn - et par blå, hvor resten ikke var stor nok til en hel karklud, så der måtte suppleres med striber i andre farver - en turkis med en kraftig, tottet lintow og til sidst en mellemblå.

Og i modsætning til daldrejls-opsætningen, så glæder jeg mig over, at der stadig er 6 meter trend tilbage. Nu skal der væves i røde nuancer.

 

 

 

Forårsdug

Det er længe siden, jeg sidst har vævet en dug i fuld bredde. Jeg synes, det er fedt at væve duge, men også at det er hårdt arbejde. Jeg er 156 cm høj og har en tilsvarende beskeden rækkevidde, så det er svært at væve i 150 cm bredde; men nu skulle det altså være: det bliver ikke nemmere om 5 eller 10 år!

Og for næsten 10 år siden - til vævmessen 2011 i Borås - købte jeg en stor kurv smukt håndspundet hør af Barbro Nyberg. I de forløbne år har jeg jævnligt haft det fremme og kigget på det, glædet mig over det og tænkt, hvad jeg skulle væve af det. Duge skulle det naturligvis være, hvor vi på en stor flade kunne nyde den håndspundne hørs lidt ujævne struktur, og sidste år til påske besluttede jeg mig for, at i hvert fald den ene skulle være en forårsdug. Det er træls at have hele familien samlet til påskefrokost og skulle dække med en rød eller hvid dug :-(

Så da de sidste julegæster drog afsted 2. juledag, kom den store væv ned fra loftet, og der blev lavet opskrift og trend. Valget faldt ikke uventet på drejl, og for at den håndspundne hør kunne få mest mulig synlighed, valgte jeg en 5-skaftet satin som grundbinding; det var jo den, der skulle bære dugen, og den blev suppleret af striber i 'forårsfarver' med trendeffekt.

På midten af dugen besluttede jeg mig for at fortsætte med samme islæt og blot give variation ved at skifte parti. Jeg havde haft mange overvejelser om farvestriber i gul-grøn-lilla, men landede på, at det var den håndspundne hør, der skulle fortsætte hele dugen igennem.

Nu er jeg så over halvvejs - og mangler blot 190 cm..... og som jeg startede med: jeg synes virkelig er det er reelt hårdt arbejde at væve dug: at gabe over 150 cm og sørge for pæne kanter, at trampe skafter med 450 tråde og at håndtere 10 skafter, 10 tramper med dertil hørende 100 knuder i opbindingen.

Men jeg har fået hjælp! I hvert fald til at gabe over de 150 cm. For (også år tilbage - jeg rider ikke samme dag, som jeg sadler) så jeg en annonce i VävMagasinet fra en fyr, der hed 'Slöjd-Lars', som tilbød 'slæder' til vævning. Et sæde, som kan sættes på vævebænken, og som kan rulle ved hjælp af hjul på undersiden; det kræver lidt tilvænning - men det er genialt!