Vävdagar i Glimåkra

Jeg er netop kommet hjem efter endnu en lille håndfuld dejlige dage i Glimåkra.

At få lov at bruge tre dage ved en væv på Vävstolsmuseet og kun have til opgave at væve og snakke med vævere - det findes ikke meget bedre.

Til overflod var det skånske vejr - i hvert fald torsdag og fredag - smukt, solrigt, vindstille og lunt, og skovens efterårsfarver var smukke som vanligt.

Denne gang havde jeg fået tildelt öxabäck-væven med harniskrustning, og jeg har længe haft lyst til at omsætte den britiske tæppevæver Jason Collingwood's tæpper til damask - dette blev første forsøg. Jeg havde valgt forholdsvis enkle mønstre, så der var mulighed for at snakke uden at komme alt for meget ud af trit med vævningen.
Trenden er merceriseret bomuld 16/2 og islættet er ubleget hør 16/1. Tanken er dobbelte dækkeservietter - alt efter længde :-)

I år var min room mate på museet Winnie Poulsen, som udstillede og vævede viskestykker med viftekam. Jeg synes, det er fantastisk, hvordan Winnie formår at kaste sig over nye teknikker og få helt nye sider frem.

Og ud over vævning i tre dage var der også et fysisk resultat at tage med hjem: plaiden, som jeg vævede sidste år. Den var blevet sendt til opkradsning og var blevet ekstremt blød og lækker,

Endelig var der naturligvis mulighed for garnindkøb - uha! hvor jeg glæder mig til at komme i gang med at væve med de nye hørgarner: fra Kinna og fra Vävstolsmuseets loppis.

Jeg er hvert eneste år imponeret af Grimslövs Folkhögskola og hvad deres elever formår at udstille efter blot et par måneder. Jeg forsøger at uploade en video fra deres udstilling sammen med fotos fra udstillingerne i øvrigt her...

Vävdagar i Glimåkra

Jeg er netop kommet hjem efter 3 dejlige dage i Glimåkra med hovedet fyldt med inspiration og nye idéer - og kufferten fyldt med hørgarner :-)

I år havde jeg fået lov at væve en plaid på en damaskopsætning på Vävstolsmuseet, og jeg havde planlagt at få anvendt en del af mine rester fra de tidligere plaid-opsætninger. Jeg havde valgt et enkelt mønster, som ikke forhindrede mig i at snakke med alle de dejlige vævere, der kom på besøg.

Det er helt fantastiske dage, hvor jeg blot skal væve og snakke vævning. Der kommer mange gode væve-venner - og mange nye dukker op. Nye kontakter, nye venner, nye idéer, nye muligheder. Lørdag eftermiddag, da jeg pakkede sammen, havde jeg på fornemmelsen af størstedelen af den danske væveverden havde været forbi, og heldigvis også mange af de svenske vævere, jeg kender.

Et kig på plaiden: som sagt rester fra tidligere plaid-opsætninger: som udgangspunkt skifter mønstrene farve: lysgrå, mellemgrå, koksgrå - og så ind imellem en blå stribe. Jeg var første-væver på opsætningen, og efter de første 30-40 cm kørte opsætningen rigtig fint.

Jeg delte rum på Vävstolsmuseet med Åsa og Martin fra Weave Point, der som bonus havde medbragt deres rekonstruktion af en middelaldervæv - det var jo kræs for en middelaldertosse som mig. Alt var så gennemført på den - fra sækken med sten til at holde bagbommen på plads til søllerne, der var håndbundet i hør.

Men min største oplevelse på Vävdagarna var udstillingen TUSKAFT. Jeg er jyde og har ikke nemt ved at prale - men her vil jeg gerne dele min glæde, da jeg så mit vifte-tørklæde hænge side om side med guru Andreas Möllers tørklæde. Kan man som væver i 2010'erne komme meget højere?

Og det helt materielle udbytte af dagene: mængder af dejligt lintow i en kraftig kvalitet, smukt, tyndt 2-trådet hørgarn og Garnhusets ustyrlige udvalg af farvede hørgarner + sytråd i bomuld og silke, håndlavede klemmer og middelalderens udgave af et strygejern: en glattesten.

Se flere billeder fra Vävdagarna her...

Næsten i bund....

... med monteringen.

Det blev til en ordentlig stak tørklæder i viftekammen - alle bortset fra to er nu forsynet med frynser, vasket og presset. Her er en repræsentant fra tre af opsætningerne:

Til venstre et af de tørklæder, der blev vævet under Vävdagarna; en sort trend af uld/silke med islæt af flaskegrønt garn i uld/silke; i midten den sandfarvede opsætning i lammeuld og til højre tørklæderne med den stribede trend; det sorte garn er uld/silke - det røde er ren alpaca-uld, og det kan godt ses, at blandingen med silke er mindre elastisk end 100% uld: de røde striber buler. Øv. Men bortset fra det er jeg glad for tørklædet, hvor der er slået ind med en blå silke, som får farverne til at skifte fra sort til mørkeblå over lilla til rødt.

4 af 5 nedklippede dørmåtter har fået fletkant; én venter i kurven - og der sidder trend til endnu et par stykker på væven i Auning. Nu er det slut med snavsede sko på gulvet!

Og de røde viskestykker har fået stropper, er sømmet, vasket og rullet. 22 forskellige blev det til - parvis i samme farve men med forskelligt mønster: et ternet og et med stiplede linjer.

 Den store væv i stuen venter stadig på en væver - det har den gjort siden begyndelsen af august! Men i dag, hvor jeg har fri i dagslys, skal jeg se på garn og vælge farver og mønster til det sidste gulvtæppe. Ja, det vil sige: det bliver blåt :-) - men hvordan de blå skal kombineres, og hvilke farver der skal suppleres med, det er dét, der står på programmet i dag. Mmmmmmmm.

Vävdagar 2016

'Vävdagar i Glimåkra' - ordene smager af garn, inspiration, grin og hygge. Gode ture med væve-vennerne og nye spændende vævere at møde.

Jeg havde i hvert fald (som altid) nogle dejlige dage i Glimåkra. Denne gang med viftekammen, og det var da noget af et tilløbsstykke. Torsdag og fredag væltede der bogstavelig talt vævere ind på VävstolMuseet, og dagene gik mest med snak og demonstration af kammen - lørdag blev der tid til lidt vævning :-)

Min trend på museet var noget lækkert uld/silkegarn 45/2 (samme sorte, som jeg brugte til de sort/røde tørklæder her...), og islættet skulle i de første to være noget netop indkøbt uld/silke-garn 50/2 i blågrønt og violet.

Det blågrønne fik jeg ikke samlet mig sammen til at fotografere, mens det sad på væven, men her har vi det violette. Det uldne islæt trækker vævningen noget sammen, men jeg tror/håber, det jævner sig i vask.

Næste tørklæde fik islæt af en mørkeblå silke - det er som altid spændende at få dem af væven og vasket, så det endelige resultat kan vurderes.

Det svenske efterårsvejr viste sig fra sin smukkeste side - se blot en udsigt :-)

Flere billeder fra dagene kan ses her...

Mer' viftekam

Der blev tid til endnu en opsætning med viftekammen, inden turen går til Glimåkra. Denne gang med en lækker beige lammeuld og tynde striber med sølvgrå silke i trenden

Første tørklæde fik samme type som trendgarnet i islættet, men i en mørkere farve, og her havde jeg 8 islæt for hver gang jeg ændrede på højden af viftekammen.

Næste tørklæde fik efter mange overvejelser en meleret pastelgrøn lammeuld i islæt. Jeg fortsatte med samme glidende mønster, men nu med 6 islæt mellem hver ændring.Knap så langstrakte ovaler, men ellers ikke den store ændring.....

Så gik jeg over til en hvidt blandingsgarn rami/silke - ganske tyndt og 1-trådet, og her har jeg 10 islæt mellem hver ændring i kammens højde.

I det sidste tørklæde - der skal mønstret altså være anderledes! Men nu er tiden løbet fra mig, så søndag blev der klippet ned og frynset for fuld kraft! Så det sidste, spændende tørklæde må vente.....

Tørklæder i viftekam

Jeg er blevet inviteret til at væve på viftekam - solfjädersked hedder den på svensk - på VävstolMuseet til Vævdagene og har glad takket ja.

Det er da blevet til et par opsætninger tidligere, men jeg føler mig absolut ikke som nogen ekspert på området, så jeg er gået i skarp træning, så jeg kan gøre en hæderlig figur i Glimåkra.

I første opsætning var trenden et ganske tyndt mørkeblåt uld/silke-garn 40/2 med striber af silke 12/2 i tre forskellige blå farver. Det gav en fin virkning med tre farver, som løb modsat hinanden gennem tørklædet. Islættet er et mørkeblåt uld/alpaca-garn 16/1.

Et nyt forsøg er en opsætning med to farver i trenden: sort og rødt, så de brede røde striber bugter sig gennem tørklædet. Første islæt er mørkerødt silke 60/2, som giver rene røde striber og lidt brunlige (sorte) striber, hvor kammen er åben og rent sorte striber, hvor kammen er tæt.

- og næste tørklæde med sort islæt, som giver en ren, sort farve - men ikke påvirker den røde stribe så meget, synes jeg?

Nye opsætninger følger.....

Vävdagar II

Jeg har endnu en gang tilbragt tre dejlige dage ved en væv på VävstolMuseet under vävdagarna - og denne gang havde jeg ovenikøbet godt selskab af Helle, som også væver i Auning.

Vi havde fået overladt museets vævesal, hvor der var en opsat damaskvæv til os hver + mulighed for at lave en udstilling med et udvalg af viskestykker.

Jeg havde hygget mig med at tegne damaskmønstre - 20 i spids - og var landet på, at motivet i år skulle være ugler.

Efter et tilløb med et par ugler, som ikke faldt så heldigt ud, kom der skred i vævningen:

 

- en sovende ugle:

- en stirrende ugle:

- en skeløjet ugle:

- og en lille hjertevarm ugle:

 

Opsætningen er fra et Vævemagasin, hvor mønstret er rosenkranse, så det sluttede jeg af med - og så var det tid til at få pakket sammen og komme hjem.

 

 



Og sørme om jeg ikke fik monteret uglerne her i weekenden. Vi har udstilling hos Væverne i Auning på lørdag den 7. november, så denne uge har stået i monteringens tegn, så alt forhåbentlig er klart til ophængning. Kig forbi, hvis du har mulighed for det (læs evt. mere her...).

 

Se flere fotos fra dejlige dage på VävstolMuseet her...

Vävdagar i Glimåkra

De seneste dage har jeg vasket og rullet viskestykker, så min højre arm værker.

Jeg har fået mulighed for at lave en udstilling på VävstolMuseet under Vävdagarna, og da viskestykker har været det altdominerende projekt det sidste års tid, synes jeg, det var passende med viskestykker.

Så lige nu hænger der viskestykker til tørre overalt i huset - enkelte steder endda i to etager :-)



Jeg har haft travlt for at få de stribede drejlsviskestykker sømmet, vasket og rullet - men her hænger de tre bedste (efter min mening). Tænk: jeg landede faktisk på, at det lettere hysteriske med lilla og græsgrønt islæt var rigtig godt.

Vi ved nok alle, at en væv er et godt sted at tørre tøj på. - og den står jo alligevel tom lige nu, staklen.

 

- og på 1. sal

 

Kommer din vej forbi Glimåkra torsdag-lørdag i uge 43, så kig ind forbi VävstolMuseet og hils på. Hvis jeg ikke er ude at købe garn, sidder jeg ved en af damask-vævene i stue-etagen.

Vävdagar i Glimåkra

Jeg er netop kommet hjem efter tre dejlige dage i Glimåkra, hvor jeg har fået lov at væve på damask-opsætningen i Vävstolsmuseets café.

Det blev til mange dejlige gensyn med gode væve-venner, vældig meget snak på både svensk, dansk og norsk - og noget vævning.

Jeg havde besluttet mig for denne gang at væve dækkeservietter til et fiskebord, så det gennemgående motiv er et fiskenet med fisk i. Lyder det skørt? Ja, det er det vist også.

- startede med en lille sildestime

så kom der en rødspætte i nettet

og til sidst en ubestemmelig, stribet fisk. Vist mest en klumpfisk?

Nå, der blev ikke dækkeservietter til det helt store fiske-kalas, men lidt har vel også ret.

Du kan se flere fotos fra Vävstolsmuseet på linket her...
- og du kan se mere fra Vävdagarna på Vävmagasinets blog her...

Barbie-sjaler

De sidste dage i efterårsferien har givet mulighed for lidt vævning, og her til aften er jeg netop blevet færdig med en opsætning med blot to sjaler.

Det "styrende" garn har været et tykt (2.400 m/kg) uld/soya-garn med farveskift fra svagt rosa over pink, syren og lilla til grå - og de øvrige garner har været alt, hvad jeg har haft på lageret af tynde garner, som kunne gå ind i denne farveskala: uld, bomuld og silke.

Uld/soya-garnet er entrådet og lidt løst spundet - det var ikke verdens nemmeste at arbejde med i trenden. Det er indkøbt i Netto - er formentlig tænkt til strikkegarn - og jeg syntes, det var så sjovt med garn lavet af soya-bønner, at jeg var nødt til at have en hel masse forskellige: som sagt det pink/lilla, men også orange/gul, blå/grøn og marine/turkis. Nu får vi se, hvornår jeg har tålmodigheden til endnu en opsætning.

Første sjal fik islæt af en syren-farvet silke, som også er med som trendgarn.

 

Den tynde silke skred noget i vævningen, og jeg tænke også, at sjalet ville vinde ved at få dæmpet farverne noget ned, så det næste sjal fik islæt af et lækkert garn af silke-yak - en blanding af silke og yakokse-uld, som opfyldte begge formål: mindre lyserødt, mere stabilt i vævningen.

 



 

 

Og nu skal jeg i gang med mønster-tegning. Jeg er blevet inviteret til at væve på Vävstolsmuseet under Vävdagene, og det glæder jeg mig til; men inden skal jeg have arbejdet lidt med de mønstre, jeg vil væve i harnisk-væven.

 

Skal du til Vävdage, så kig forbi og hils på :-)

 

Vävdagar 2012

Jeg læste en fantastisk sammenligning på en anden væveblog - Mina fingrars verk - "Som älgjakten är för jägare... lika viktig är Vävdagarna i Glimåkra för oss vävare". Og det er jo nok noget med at glæde sig som et barn til juleaften. For mit vedkommende bliver det svært for juleaften at overgå de tre dage i Glimåkra.

Størstedelen af tiden brugte jeg ved damaskvæven i café'en, hvor mine tørklæder var udstillet - men der blev naturligvis også tid til lidt indkøb i Folkets Park.

Herunder et kig i café'en - der er flere fotos fra min udstilling på dette link - og flere fotos fra øvrige oplevelser på Vävdagarne på dette link

Damaskvæven er udstyret med harniskrustning og var opsat med en trend i merceriseret bomuld i dækkeserviet-bredde. Jeg kastede mig i første omgang over at få produceret et juletræ. Det blev et rigtig overlæsset træ med hjerter, stjerner, guirlander, kugler, flag m.m. og så stort, at der skulle to billeder til:

 

Efterfølgende trængte jeg til noget andet end "korsstings-broderi" og fik vævet nogle dækkeservietter med et mere enkelt juletræ:

Tørklæder: Variation på samma varp

I går blev sidste islæt lagt i tørklæde nr. 8 - og i aften blev sidste knude bundet for frynse nr. 432 :-)

Jeg har tidligere vist billeder af de tre første tørklæder i opsætningen, her følger nr. 4-8. Ikke alle er lige vellykkede, men det har været sjovt at se, hvor mange muligheder der er med blot 4 skafter og 6 tramper. Og det gik, som det ofte går: når man når enden af trenden, kommer der pludselig "geniale" ideer om nye mønstre - som altså ikke bliver afprøvet i denne omgang.

Tørklæde nr. 4: en slags forstærket kipper med to kipperliner i hver sin farve. Vævningen er til den kraftige side til et tørklæde efter min smag - og tramperytmen var lige i overkanten af, hvad jeg synes, var sjovt (og det resulterede da også i to trampefejl, som jeg først opdagede, da jeg havde klippet ned).

Nr. 5 og 6 er kombinationer af kipper og lærred

 

- og nr. 7 en kipper med to islætsfarver. Lidt bolsje-agtig, men nu havde jeg altså bestemt mig for, at der også skulle være et rødt tørklæde.

 

- og sørme om der ikke også blev til nr. 8 (omend blot en lille klud på godt en meter): lærred med islæt i panama

I morgen skal der vaskes og presses, og så er vi - tørklæderne og jeg - ved at være rejseklare. Hvis din vej kommer omkring Glimåkra i de kommende dage, så kom ind og hils på; jeg væver på VävstolsMuseet på damaskvæven på 1. sal.