Endnu en gang tørklæder....

 ... har siddet på væven i december, men et af dem skulle være en julegave til min datter Sofie, så det var en hemmelig opsætning :-)

Nu er gaverne pakket op, og Sofie har valgt det tørklæde, hun helst ville have, så nu kan opsætningen se dagens lys. 

Sofie havde mistet et tørklæde, jeg tidligere har vævet, i petroleum/turkise uld- og silkegarner, og hun ønskede sig en lignende erstatning, så jeg måtte i kasserne med uld og silke. Det er en del af vævningen, jeg holder meget af: at finde garner frem og forsøge at sætte dem sammen bedst muligt. Jeg havde stadig nogle af de garner, det første tørklæde var vævet af, og havde sørme i mellemtiden fået købt noget nyt garn! som kunne supplere: det blev en skøn blanding med merino-, yak-, alpaca-, kamel-, mohair- og silke-garner.

Tørklæderne herunder er vasket, og man kan se, hvordan silken lever lidt sit eget liv - den kryber ikke så meget i vask som de forskellige uldgarner; men det er så sådan det er.....

Trenden er markant, og jeg valgte islæt med garner, der også var i trenden, så der er ikke den store forskel på de tre tørklæder, det blev til. Første tørklæde blev vævet med turkis merinould, det næste med petroleumsfarvet bourettesilke og det sidste med en mørk petroleum/grøn alpacauld.

Jeg nåede i år at få væven i stuen tom, så der var plads til alle gæster omkring julebordet - og i dag er der lavet trend til karklude. Skønt med feriedage!

Sjaler i farveeffekt

Jeg afprøvede sidste år et fint mønster i farveeffekt på en række karklude (her...). Tanken var, at det måske kunne bruges i en håndfuld tørklæder eller sjaler - og det er jeg så kommet til nu.

Trenden er mit mega-über-lækre yak-silke garn, som jeg har kigget på og aet og tænkt tanker med i et par år, og det har været dejligt, men det er jo meningen, at det skal bruges, så nu har jeg taget mig sammen og lavet trend til fire sjaler. 

Islæt til det første sjal er et flaskegrønt angora/merino uldgarn, men jeg sansede ikke at få det fotograferet, før jeg var i gang med sjal nr, 2. Det har islæt af koboltblåt angoragarn - en blød og vamset kvalitet. En voldsom farve, men jeg elsker blå.

Sjal nr. 3 og 4 fik dobbeltspolet merinould 30/2 i islæt - det første sølvgråt, det andet rødviolet/bordeauxrødt. Jeg har apropos merino 30/2 ført intensiv korrespondance med et italiensk firma, som kunne levere det lækreste, blødeste merino-uld - men ikke mindre end 10 kg ad gangen.  Dyb indånding: nå.... men så vil jeg gerne have 10 kg. Her er de første to farver anvendt :-)

 

Fletkipper

I betragtning af hvor meget jeg holder af vævning, der bare kører derudaf, væver jeg faktisk alt for meget tidkrævende vævning :-)

For tiden er det store sjaler i fletkipper - en teknik, som giver en flot effekt. Men det er da godt nok sjældent, jeg er så omhyggelig med at lægge garnet ind - den mindste ujævnhed afsløres straks i vævningen. Det lykkes næsten at få det helt jævnt, og så må jeg håbe på, at det sidste jævner sig i vask.

Det blå garn i trenden er en blød og lækker sag: en blanding af angora- og merino-uld. Jeg har selv et sjal af garnet fra en tidligere opsætning og glæder mig ofte over, hvor meget det varmer, når jeg har sparet lidt på fjernvarmen i vævestuen.

Farven er kobolt/kongeblå - en ret iøjnefaldende kulør, og til det første sjal valgte jeg en lignende markant farve til islættet: turkis merino-uld. Kapow!  men det er flot, synes jeg.

Jeg synes, der skulle noget power til at matche den klare blå, så sjal nr. to fik limegrønt islæt - også merino-uld; men så løb jeg ind i problemer. 

Jeg havde tænkt, at det sidste sjal skulle have flaskegrønt islæt, men efter en lille prøve gik jeg fra det - det var for meget pærevælling.
Men en sort ville da være flot til den blå! - ja, det er muligt, men den sorte uld/silke, som jeg prøvede, harmonerede ikke med kvaliteten i det blå garn. Hmmm.
Frem med garnkasserne igen. Ja!: en mørkeblå merinould - det ville nok være tjekket med en diskret forskel i nuancerne..... men nej; det var vist alligevel for stiligt.

Og endelig fandt jeg det lækreste garn, jeg ejer, frem: en blanding af yak-uld og silke, skinnende, blødt, glat og alligevel lidt vamset. Det er hvidt - ikke kridhvidt, men flødefarvet, og efter at have gået omkring væven og kigget på prøven en dags tid landede jeg på, at de to farver var et fint match.

Amatørens forsøg med indigo

Jeg har meget lidt erfaring med at farve garn og blev fristet af en workshop på Den Kreative Skole i Viborg: farvning med indigo. altså, bare navnet: indigo er lokkende, synes jeg.

Så jeg mødte op med mine hvide silketørklæder (du kan se dem her) og en mængde hvidt garn: uld, silke, hør m.m. - hvad der nu skulle prøves af, da kurset endelig blev afholdt; det var som alt andet corona-aflyst i foråret.

Det var blot en kort workshop, men det gav blod på tanden, så jeg besluttede mig for at fortsætte forsøget derhjemme og investerede i noget indigo.

I går var vejret ikke til andet end indendørs sysler i min ende af landet, så den store gryde blev fundet frem, vejledningen læst (flere gange...) og det første tørklæde blev smidt i gryden. Jeg havde nået at farve tre tørklæder i Viborg. De to var pænt jævnt farvede, men ret lyse, så dem ville jeg gerne give en ekstra farvning til en mørkere tone - det tredje tørklæde blev en rigtig 'Beautiful mistake': det lå nederst i gryden med en mængde uldgarn øverst, så farven blev meget ujævnt fordelt - men (synes jeg da) på den gode måde: det er jævnt ujævnt, og farven går pletvist fra næsten hvidt til mørk indigo. Her ligger det sammen med et af de lyse tørklæder. Trenden er silke 30/2 i begge, det lyse har samme islæt, mens det brogede har islæt af en blanding af silke og yak-uld, ca. 12/2.

- og det lyse tørklæde fik lov at forblive lyst, for jeg var rent ud sagt ikke heldig med den nye farvning af det andet lyse. Det blev ujævnt på den ufede måde :-o  Så kastede jeg mig over at farve garn - heldigvis med større succes.

Her hænger forrest silke 30/2 i en håndfuld forskellige nuancer, dernæst yak/silke 12/2, på 3. række til venstre et bundt hørgarn, som var bleget fra start, og til højre tre bundter uld/silke, som før det kom i gryden var lyst gulgrønt - det er blevet fint støvet petroleumsfarvet. Og på sidste snor fire bundter tyndt (måske 30/1) håndspundet hørgarn. Det var fra starten lysnet med askelud, så det var gyldentbleget, og det tog vældig godt imod farven - det er jeg også rigtig tilfreds med; blot er jeg lidt betænkelig ved, hvordan jeg får spolet det tynde garn op; det var såmænd vanskeligt nok, før det blev rodet rundt i en farvegryde.... Nå, det må tålmodigheden række til: det skal være islæt i en dug, håber jeg.

En herlig regnvejrsdag.

Silketørklæder

Skolen for Kreativ Fritid i Viborg har udbudt en workshop, hvor man kunne lære at farve med indigo. Det ville jeg gerne prøve! Og jeg har en del hvid silke, så min plan er at væve hvide tørklæder, som efterfølgende farves med indigo. Men men men: workshoppen skulle afholdes lige inden påske - og den er naturligvis nu blevet aflyst p.gr.a. Corona-smittefare. Øv, altså!

Jeg håber virkelig, at workshoppen udbydes på et senere tidspunkt - ellers har jeg tre hvide tørklæder. De er fine, men lidt for ferske?

Trenden er silke ca. 30/2, og det første tørklæde fik samme garn i islættet. Og opbindingen er sørme gåseøje igen igen :-) Fint og blankt.

Islættet i tørklæde nr. 2 er et lækkert blandingsgarn: 50% silke og 50% yak-uld. Et lidt kraftigt garn, som jo bevirker, at gåseøjnene i dette tørklæde bliver noget aflange.

Og det sidste tørklæde er med merinould 28/2, som balancerer pænt med trenden i kvaliteten. En fin kontrast mellem den blanke silke og den lådne uld, men det er vist desværre ikke så nemt at se på billedet.

Barbie-sjaler

De sidste dage i efterårsferien har givet mulighed for lidt vævning, og her til aften er jeg netop blevet færdig med en opsætning med blot to sjaler.

Det "styrende" garn har været et tykt (2.400 m/kg) uld/soya-garn med farveskift fra svagt rosa over pink, syren og lilla til grå - og de øvrige garner har været alt, hvad jeg har haft på lageret af tynde garner, som kunne gå ind i denne farveskala: uld, bomuld og silke.

Uld/soya-garnet er entrådet og lidt løst spundet - det var ikke verdens nemmeste at arbejde med i trenden. Det er indkøbt i Netto - er formentlig tænkt til strikkegarn - og jeg syntes, det var så sjovt med garn lavet af soya-bønner, at jeg var nødt til at have en hel masse forskellige: som sagt det pink/lilla, men også orange/gul, blå/grøn og marine/turkis. Nu får vi se, hvornår jeg har tålmodigheden til endnu en opsætning.

Første sjal fik islæt af en syren-farvet silke, som også er med som trendgarn.

 

Den tynde silke skred noget i vævningen, og jeg tænke også, at sjalet ville vinde ved at få dæmpet farverne noget ned, så det næste sjal fik islæt af et lækkert garn af silke-yak - en blanding af silke og yakokse-uld, som opfyldte begge formål: mindre lyserødt, mere stabilt i vævningen.

 



 

 

Og nu skal jeg i gang med mønster-tegning. Jeg er blevet inviteret til at væve på Vävstolsmuseet under Vävdagene, og det glæder jeg mig til; men inden skal jeg have arbejdet lidt med de mønstre, jeg vil væve i harnisk-væven.

 

Skal du til Vävdage, så kig forbi og hils på :-)