Daldrejl

Årets sidste og skøreste påfund er karklude i daldrejl.

Jeg vævede for rigtig mange år siden en stor dug i daldrejl til min mor. Det var før jeg fik en væv, der havde skafter nok til at væve ægte drejl, og bortset fra en bunden opgave på Laugets faglige uddannelse har jeg ikke vævet daldrejl siden.

Det er efterhånden blevet til en del karklude-opsætninger: de er i en overskuelig størrelse og gode til at afprøve nye bindinger, og på et tidspunkt dukkede tanken op: mon ikke daldrejl med kombinationen af lærred og flotterende tråde ville være en god kvalitet til en karklud?

For at kludene ikke skulle blive for tykke/hårde at vride, når der er to trådsystemer, satte jeg trenden op i hør 28/1 og planlage med det samme i bundislæt og 16/1 til mønster. Jeg havde regnet med, at en flydende kanttråd i en kraftig totrådet hør ville være tilstrækkelig til at sikre de yderste trendtråde, men måtte hurtigt udskifte en håndfuld tråde i hver side med 16/1 - og herefter gik vævningen fint.

Et forsøg med 16/1 i bundislæt, hvor jeg måtte indskrænke mig til tre mønstre i højden for at kluden ikke skulle blive alt for lang.

Jeg var heldigvis ret realistisk, da jeg lavede trenden, og tænkte: den skal ikke være for lang - du bliver sikkert hurtigt træt af daldrejl.... og efter en håndfuld karklude er jeg halvvejs gennem opsætningen. Tror nu nok, at den sidste del bliver til en juleløber, så får det vel ende :-)

Færdigt arbejde

De sidste viskestykker er kommet af væven, er blevet monteret, vasket og rullet. Det er så dejligt, når en opsætning, der ikke rigtig har været noget hit på væven, vinder når den er helt færdig.

Her ligger de ublegede drejlsviskestykker, som jeg ikke var så begejstret for, mens jeg vævede dem; men som jeg nu er rigtig glad for!

Og juleløberen blev klar til jul :-) - og ikke mindst: jeg har netop slået sidste islæt i opsætningen med plaider, så vi kan lige nå at få pakket væven i spisestuen sammen, så der er plads til, at hele familien samles om julebordet om 2½ time. Glædelig jul!

Juleløber med hjerter

Det er mærkeligt, jeg aldrig bliver klogere.... Jeg har igen sat en lang trend op i damask; guldklump nr. 3 skulle have sin personlige fødselsdags-dækkeserviet som de to øvrige børnebørn, og jeg havde masser af idéer til andet, der kunne væves i samme opsætning.

Nu er Aslaks fødselsdags-dækkeserviet færdig, og jeg har vævet fire uden navn blot med flag - til salg eller gaver - og næste projekt er juleløbere.

Første juleløber har fået samme flettede julehjerter som i min juledug, Den har været lidt længe undervejs, for der gik ikke lang tid, før jeg synes damask var SÅ kedeligt, og opsætningerne på den lille væv var meget sjovere.

I dag fik jeg kæmpet mig gennem sidste del af 'korsstingsbroderiet', og nu er planen en pause i juleløberne til fordel for noget mere grafisk.