Damaskdug - nu med mønster

Nu 'kører det' med damaskdugen: Kanterne arter sig pænt, skellet er fint og jeg har fundet en lille skytte frem, som jeg troede, jeg aldrig ville komme til at bruge, men som suser lige igennem de 150 cm. Jeg købte den på vævemessen i Borås for tre år siden - udelukkende fordi den var så smuk.

 

Den har den lukkemekanisme (som jeg afskyr) med en fjeder, der skal trykkes i bund, for at pinden med spolen kan komme på plads. Det betyder for mit vedkommende endnu et værktøj ved væven: jeg skal bruge en tang, hver gang jeg skifter spole - jamen altså.... Men den er lav, tung og kort - og til en bred dug, synes jeg, det er rarest med en kort skytte, så jeg ikke skal fægte med en lang damask-skytte - dér langt ude, hvor mine arme er for korte. 



Dugen er til vores datter Sofie, og hun har bedt om at få en dug, som matcher farmors kartoffelgryde! Kun med de stiliserede lotus-blomster på midten. - nok ikke et design, jeg selv ville have valgt, men det er dejligt, at hun har en mening om, hvad hun gerne vil have vævet.