Det er så dejligt at væve: at planlægge en ny opsætning, at få den på væven og at sidde og meditere, mens jeg væver!
Og mens jeg væver dukker der altid nye ideer op, der skal afprøves - og som skal på væven, straks det igangværende projekt er færdigt. Færdigt, dvs. klippet ned og placeret i monteringsstakken.
Men det bliver ikke ved med at gå!
Middelalder-sæsonen står for døren, og jeg skal have mine middelalder-håndklæder gjort klar til salg - og se: det fik jeg gjort!
Jeg plejer af og til at påstå, at efterbehandling af det vævede tager lige så lang tid som selve vævningen. Det holder slet ikke, når det kommer til de frynsede håndklæder; jeg tror, jeg bruger dobbelt så lang tid til at frynse og efter vask at rette de sammenfiltrede frynser ud, som jeg bruger på vævningen. Nå, fred med det - her hænger de, og jeg synes, de er fine.
Næste projekt er at få kjolestoffet (fra februar 2017....) tryllet om til en 1300-tals kjole. Den sveder jeg stadig over; jeg er virkelig ikke god til at sy - og jeg synes ikke, det er sjovt. Og nu er det jo heldigvis blevet så varmt, at jeg nok ikke får brug for den uldne kjole lige nu.
Så er der tid til at se på grydelapperne i trendreps. De blå er færdigmonterede - og én gul har gjort dem følgeskab. 23 down - 23 to go.
Og her ligger håndklæderne i spidskipper. Dem er jeg rigtig glad for! Det blev en fin kant og nogle gode farver, synes jeg.
Og man skulle næsten tro, at de er sømmet og forsynet med stropper osv., som de ligger der; men det er de ikke!
De vilde, grønne ikat-viskestykker har alle været igennem zig-zag'en i symaskinen, og et enkelt er blevet nålet - og det var så det.
Lad mig slutte denne jamren som jeg begyndte: med et projekt, der er blevet færdigt. De store guld-sjaler i merceriseret bomuld, silke og merinould er klargjort. To fik frynser, det grønne blev lagt op. Det er skønt at se det færdige arbejde - hvorfor er det dog så så svært at få det gjort?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar