Jeg elsker planlægningsfasen! Finde garn, vurdere farver og kvaliteter, beslutte den bedste rækkefølge af garnerne, udregne bredde af striberne og af det samlede tørklæde. Overveje længde, antal tørklæder i samme opsætning og hvilket islætsgarn, der vil være velegnet.
Her er det en beskedent nøgle garn i en kombination af mohair, silke og merino-uld og håndfarvet i et væld af farver, der danner grundlag for opsætningen. Jeg har et godt udvalg af silkegarner, så jeg kan matche de fleste nuancer i det multifarvede garn.
Tidligere var jeg bestemt ikke fan af farven grøn, men det har ændret sig drastisk de senere år, og mit første valg til islætsgarn var et limegrønt silkegarn, som også indgår i trenden. Det fremhæver de gule og grønne striber, men er noget dominerende, så efter 20 cm besluttede jeg at bryde den grønne flade med et par smalle rødviolette striber.
For at give alle farver spillerum fik næste tørklæde sort islæt. Et ganske tyndt garn i en kombination af merino-uld, silke og cashmere.
Og det næste fik koksgråt merino-uld i islættet; en blød og lækker kvalitet.
Til slut blev der tilført lidt mere varme med en rødviolet kamel :-) - et garn med 70% kameluld og 30% morbærsilke.
Og helt usædvanligt er de tre tørklæder allerede blevet monteret, vasket og presset - og her hænger de til parade. De glæder sig til at komme til Trapholt 1. weekend i advent.
Jeg er lidt af en kontrol-freak og kan afgjort bedst lide, at det er mig, der bestemmer, hvordan garnet skal bevæge sig. Det fik jeg lov til, mens det sad på væven, men i vask flyttede det supertynde silkegarn i de pink og lyslilla striber sig, som de nu følte for. Dog kun i det grønne tørklæde, hvor islættet er silke; i de øvrige kunne uldgarnet styre de vilde silketråde. Til en start var jeg sur! - men jeg har forliget mig med det: det er silkens natur, og jeg skal jo lade være med at væve luftige tørklæder i ren silke, hvis jeg ikke vil lade silken gøre, som den helst vil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar