lørdag den 6. januar 2024

Jeg elsker drejl!

En omgang karklude i drejl er spurtet gennem væven her i juleferien.

Jeg havde lidt rester i en grov, halvbleget og ubleget lintow, som jeg tidligere har brugt til trend til karklude - hidtil enten helt halvbleget eller helt ubleget trend, men for at få brugt de to cones op lavede jeg en stribet trend.

Drejl skulle det være - og helt atypisk startede jeg med gammelrosa islæt. Garnhuset i Kinna, hvor jeg ofte køber lintow, har ikke kunnet levere ret mange farver i blåt og grønt i lang tid, så jeg er endt op med en overvægt af rødt på lageret. Det skulle der så også ryddes op i.

Det gik så fint med de rosa nuancer, at jeg - næsten - ikke kom videre, kun et par af trendens farver fik lov at komme med til allersidst. Jeg elsker drejl! - der er så mange muligheder for variationer.

    

 

 

Som sagt: det gik stærkt med denne opsætning, selv montering og vask blev der tid til i juleferien.
Og mon ikke jeg skal lave en trend til drejlsviskestykker, nu opbindingen er på plads?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar