Prøvevævningen var - som jeg tidligere har vist - aldeles uden former, og jeg tænkte, det måske ville hjælpe at give garnet noget mere plads at arbejde på, så jeg kammede om til en mere åben opsætning, slog lidt løsere til og vævede noget længere inden partiskifte.
Om det hjalp? Ikke det allermindste! Det er et udmærket tørklæde, men det ser jo slet ikke ud, som jeg havde håbet det ville.
Nå, krølle skulle det - om det så ville eller ej, så jeg vævede en lille prøve af trendresten, hvor jeg slog i med overspundet uldgarn. Og den prøve kreppede naturligvis, og udseendet var, som jeg havde håbet, hele vævningen ville se ud. Men jeg kan ikke forestille mig, at Andreas Moller bruger uldcrepe i trenden (for han væver jo "på den anden led").
Heldigvis havde vi i Auning undervisning med Winnie Poulsen i onsdags, og Winnie kunne løse problemet for mig: "Du må ikke bruge samme garn i trend og islæt! Den led, der skal bugte sig, skal væves med tyndere garn end den anden." Den tanke tror jeg aldrig, jeg havde fået; jeg havde regnet med, at det var tilstrækkeligt at vælge et rimeligt elastisk uldgarn, så det rent fysisk havde muligheden for at trække sig sammen.
Nå, arbejdet er ikke spildt. Jeg lærte noget nyt - og kan desuden konstatere, at bindingslære alene gør det ikke; jeg er nødt til at lære noget mere om materialerne. Er der nogen, der kender til et kursus?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar