Advarsel: dette er et tosse-indlæg, som handler om efterligning af middelalderlige håndklæder :-)
Skønt sneen nu igen dækker jorden, så bliver det vel forår og sommer en gang, og jeg har syntes, det var på tide at væve en håndfuld nye middelalder-håndklæder til sommerens middelalderdage rundt omkring i landet.
Overordnet er de fleste af håndklæderne, der er afbilledet på middelalderlige illustrationer hvide med blå striber, lange og smalle og forsynet med frynser, så med den kombination går men ikke helt galt i byen. Men jeg synes, det er sjovere at væve et bestemt håndklæde fra en illustration i en middelalderlig bog, et maleri eller en altertavle, så man får lidt historie med; så jeg har i den sidste tid gennemtrævlet nettet for at finde middelalderlige illustrationer, hvor der indgår et håndklæde. Det var et hit at komme i tanke om Pontius Pilatus! Der er masser af malerier af ham, mens han vasker hænder - og der er naturligvis håndklæder med i disse scener.
Nå, nørderi nok. Første håndklæde... - som jeg ikke lige fik foreviget med originalen - har tre brede striber i begge ender af håndklædet.
Næste er inspireret af en altertavle fra omkring 1425. Det er jo skønt at se, at selv om det vigtigste motiv naturligvis er englen og Jomfru Maria, så er der også blevet plads til dagligdags indretning som et håndklæde.
Og dette gav lige et ekstra hjerteslag, da det dukkede op. Et oliemaleri med bebudelsen som motiv (og i 1534 tæt ved det absolut sidste år af den danske middelalder på tærsklen til renæssancen): mon den hvide klud i baggrunden kunne være et håndklæde? Ja! Ved en kraftig zoom kunne striberne aflæses :-)
Og som nævnt i starten: Pontius Pilatus var god for mange motiver omkring håndvask og tilhørende håndklæder - her er et af dem.
Hvor spændende. Og flot arbejde på hele bloggen.
SvarSletHilsen Irene Egeskov Andersene
Tak skal du ha' Irene :-)
SvarSlet