Drejlsdug

Du kender det sikkert godt: der er lavet opskrift, og der er lavet trend, bommet, søllet, rittet, bundet frem og op. Skellet er indstillet, forvævningen går fint, der er undtagelsesvis slet ingen sølle- eller kamfejl, der skal rettes...... og så ligger der 4 meter dug foran dig! 

Det er jo på ingen måde, fordi jeg ikke kan lide at væve; jeg hygger mig vældigt med det og slapper af under vævningen, men det er alligevel som om jeg taber al saft og kraft, når jeg kun mangler 'slavearbejdet'. Så begynder jeg hurtigt at tænke på, hvad der skal på væven næste gang.

Nå, det er jo noget pjat at jamre over, at man skal væve! Det er en bred drejlsdug, jeg har gang i - det er sat op til 4 meter færdig dug, så hele familien kan samles om bordet - når vi en gang må det igen.... 

Det er makkeren til forårsdugen fra sidste år, men med lidt efterårsagtige farver og med håndspundet hør i islæt som forårsdugen.

Jeg elsker den struktur, håndspundet hør giver til et stykke stof, og jeg havde besluttet mig til, at der ikke skulle meget andet 'pynt' til end den håndspundne hør, så der er blot en midterstribe med smalle rustrøde og olivengrønne striber og en enkelt smal stribe i kanten. For hver 30 cm kommer en stribe med rødbrun og lys rosa - der er saftsuseme ikke meget spræl i det; det var nok lige over stregen til den minimalistiske side?

 

 

Jeg har nu i løbet af januar arbejdet mig gennem godt 3 meter og henter fornyede kræfter ved at kunne ane bagbommen - og tænker, at det næste skal være karklude i 35 cm bredde :-o