søndag den 29. september 2024

Asymmetriske drejlsviskestykker

 - spøjs overskrift, men det er dét, der er på væven i stuen p.t. Og vel også en lidt spøjs opsætning med specielle farver i 'skæv' fordeling. Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg havde tænkt mig, der skulle komme ud af det - men nu er der da indtil videre kommet 7 viskestykker på tøjbommen.



Jeg havde forestillet mig, at der også skulle være markante farver i islættet, men efter en prøvevævning med flaskegrønt, fandt jeg en halvbleget hør frem :-) Den gav lidt ro til den vilde trend og blev suppleret med striber i to kontrastfarver fra krukken med rest-spoler.
 

Efter nogle stykker med halvbleget gik jeg over til ubleget hør i islættet


 

- og så fik jeg vist styret lysten til eksperimenter i denne omgang :-) En dejlig trend i jute til grydelapper i farveeffekt venter - en tilbagevendende og elsket opsætning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar