søndag den 8. april 2012

Hvergarn

Jeg har haft svært ved at tage mig sammen til at væve på denne opsætning - har i den forbindelse opfundet et nyt ord: pligtvævning.

Jeg kæmpede mig sidste år gennem en tilsvarende opsætning til en god ven, som manglede stof til sin folkedanserdragt og svor, at det gjorde jeg aldrig mere. Men jeg tog fejl: der manglede en lille meter stof for at dragten kunne sys....

Så jeg tog en dyb indånding og lavede en ny trend. 1.240 tråde sort, entrådet hør (med de fornøjelser det giver i trenden) - 10 skafter og 10 tramper = 100 knuder - 4 skytter at holde styr på og en tramperapport, der strækker sig over 56 trit. Tung at træde og med et skel, der kunne være bedre trods ihærdig justering.

Da først det indledende arbejde var gjort, kunne jeg dog glæde mig over trendens længde: 3 meter - hvoraf kun 1½ skulle væves. Og der blev klippet ned i dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar