Den tynde silke er nu afløst af opklippede cykelslanger!
Ponchoerne er vævet og vanen tro smidt til side - monteringen må vente, for jeg skulle lige prøve noget sjovt på væven. Et af medlemmerne i vores butiksfællesskab No. 6 laver de sjoveste ting af gamle cykelslanger, senest har hun præsenteret os for et strikketøj med "garn" af opklippede cykelslanger, og det var jeg da nødt til at også at prøve i væven.
Jeg havde en rest Rubco "gummigarn", som kunne komme i trenden - så blev projektet holdt helt i gummi, og jeg tænker, at det må være en god løsning til badeværelses-måtter.
Det er rigtig sjovt! Dvs. det er sjovt at væve, men knap så morsomt at klippe cykelslanger op i smalle strimler (og det tager rigtig lang tid), og da jeg havde klippet den første slange op, kastede jeg mig naturligvis over vævningen - og på samme måde med slange nr. 2. Det bliver vist islæt fra hånden og i munden.....
I første måtte får islættet lov at bestemme: det folder og bugter sig, og bliver banket sammen, som det ligger - og det giver en fin virkning, synes jeg. Næste måtte bliver muligvis mere struktureret.
Kjempemorsomt, for en tøff ide! Regner med at det er tungt å klippe oppp slangene?
SvarSlet