Merete er indehaver af den største væv, jeg nogensinde har set (og nogensinde vil komme til at se er jeg overbevist om). Jeg overdriver ikke: der vil kunne dækkes op til 12 personer mellem sølskafter og strækbom. Det var fantastisk at prøve at væve på den: man følte sig som en dværg på kæmpens væv, men trods mine korte ben og arme, så havde jeg ingen problemer med at væve på den. Dejlig væv - fylder sine 40 m3 eller deromkring.
Et stort ønske hos os var at væve en prøve på Meretes papirgarns-tæpper i taqueté, og det kom vi alle omkring. Det er nu ikke verdens hurtigste opsætning at væve, så vi enedes hurtigt om at væve en fælles prøve og efterfølgende klippe den op i 6 stykker.
En anden opsætning var en vævning i sammenbundne lag med to forskellige typer papirgarn - velegnet til f.eks. dækkeservietter. Jeg vandt klargøringen af den væv og stiftede i den forbindelse bekendtskab med lakerede søller; så har man prøvet det med.
Utrolig! Hvor bred er denne veven?
SvarSletJa, det er virkelig en monster-væv :-) Den har en vævebredde på 3 meter og en dybde på ca. 4 meter (det er en damaskvæv). Om du er interesseret, kan du se flere fotos fra dagen (og af væven) på dette link: https://picasaweb.google.com/116894216540445963661/2013KursusVedMereteErbouLaurent?authuser=0&feat=directlink
Slet