lørdag den 1. marts 2014

Damask-tørklæder

De to tørklæder med "organiske mønstre" er sendt til Holland til Damask Weavers' udstilling i Waalre (læs evt. mere om den her...), og efter de svungne former er der gået rette linier og rette vinkler i den :-)

Jeg væver bogstaver - og jeg besluttede mig for, at samtlige bogstaver undtagen I skulle fylde det samme, og at alle skulle bygges op ad rette linier. Det sætter jo nogle begrænsninger med hensyn til læsevenlighed; men jeg har det fint med, at det først og fremmest er et mønster - dernæst noget, der (måske) kan læses. Hvert ord indrammes af en rustfarvet, blank silke, så striberne kommer med ujævne mellemrum ned gennem tørklædet.

Farverne på billedet er ikke særlig gode - trenden er fortsat den lidt noprede, sorte silke, og islættet er en meget mørkeblå silke af samme slags; så farveforskellen er - i virkelighedens verden - ikke særlig stor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar