Den farvestrålende trend på den lille væv er i gang med at blive til viskestykker.
Jeg havde hele tiden tænkt mig, at islættet skulle være sort, men det blev for voldsom en kontrast, og efter en del prøvevævning landede jeg (ikke overraskende) på ubleget hør.
Farverne kommer fint frem, men det er lidt for fersk, synes jeg.
Nr. 2 blev også vævet med ubleget hør - men en mørkere udgave, som næsten er olivengrøn, og den gav et bedre liv til farverne i trenden, så nr. 3 er med samme islæt, men i en ternet udgave.
Og nu er jeg vendt tilbage - næsten - til udgangspunktet. Ikke sort men koksgrå, og efter nogle lyse udgaver, så synes jeg egentlig, at kontrasten er OK, men den er jo heller ikke så markant som det sorte garn.
Det er en kort trend, og projektet er mest for sjov, så to ens viskestykker? Nej, det bliver der sikkert ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar