Vävdagar i Glimåkra

Jeg er netop kommet hjem efter 3 dejlige dage i Glimåkra med hovedet fyldt med inspiration og nye idéer - og kufferten fyldt med hørgarner :-)

I år havde jeg fået lov at væve en plaid på en damaskopsætning på Vävstolsmuseet, og jeg havde planlagt at få anvendt en del af mine rester fra de tidligere plaid-opsætninger. Jeg havde valgt et enkelt mønster, som ikke forhindrede mig i at snakke med alle de dejlige vævere, der kom på besøg.

Det er helt fantastiske dage, hvor jeg blot skal væve og snakke vævning. Der kommer mange gode væve-venner - og mange nye dukker op. Nye kontakter, nye venner, nye idéer, nye muligheder. Lørdag eftermiddag, da jeg pakkede sammen, havde jeg på fornemmelsen af størstedelen af den danske væveverden havde været forbi, og heldigvis også mange af de svenske vævere, jeg kender.

Et kig på plaiden: som sagt rester fra tidligere plaid-opsætninger: som udgangspunkt skifter mønstrene farve: lysgrå, mellemgrå, koksgrå - og så ind imellem en blå stribe. Jeg var første-væver på opsætningen, og efter de første 30-40 cm kørte opsætningen rigtig fint.

Jeg delte rum på Vävstolsmuseet med Åsa og Martin fra Weave Point, der som bonus havde medbragt deres rekonstruktion af en middelaldervæv - det var jo kræs for en middelaldertosse som mig. Alt var så gennemført på den - fra sækken med sten til at holde bagbommen på plads til søllerne, der var håndbundet i hør.

Men min største oplevelse på Vävdagarna var udstillingen TUSKAFT. Jeg er jyde og har ikke nemt ved at prale - men her vil jeg gerne dele min glæde, da jeg så mit vifte-tørklæde hænge side om side med guru Andreas Möllers tørklæde. Kan man som væver i 2010'erne komme meget højere?

Og det helt materielle udbytte af dagene: mængder af dejligt lintow i en kraftig kvalitet, smukt, tyndt 2-trådet hørgarn og Garnhusets ustyrlige udvalg af farvede hørgarner + sytråd i bomuld og silke, håndlavede klemmer og middelalderens udgave af et strygejern: en glattesten.

Se flere billeder fra Vävdagarna her...