Pral

 Så er det tid til en prale-omgang.

Jeg har denne sommer været meget ihærdig med nål og tråd og har fået taget et rigtig godt dyk i monteringsstakken. De fleste vævere og strikkere kender det nok: det er ikke så sjovt at montere.... men det er SÅ dejligt, når det er gjort.

Monteringsstakken var virkelig blevet foruroligende høj, så det var blot at tage et dyk. Jeg havde sort tråd i symaskinen og startede med at give de sorte drejlsviskestykker en omgang zig-zag, før jeg (hånd)sømmede dem. 16 stykker blev det til.

Så kom turen til noget af det nyere, jeg har haft på væven: de røde-gule tørklæder i merceriseret bomuld og silke. Man kan ganske vist ikke se, at de er klargjort, som de ligger der - men det er de! Frynset, vasket og strøget.

Og håndklæderne i forstærket kipper, som langt om længe blev færdige, er nu blevet helt færdige: sømmet, vasket og rullet. De ser lidt sække-agtige ud på billedet; men jeg synes faktisk, at de blev rigtig gode.

Her er de virkelig pinlige: de sidste 4 grydelapper i jute, som jeg blev færdig med at væve i oktober.... De har næsten holdt 1 års fødselsdag i monteringsbunken.

Jeg har specielt svært ved at tage mig sammen til at sy puderne færdige. Der er meget tilpasning og syarbejde, og det er svært at få en god lukning, synes jeg. Men når de så er færdige, er de da skønne at kigge på. 

Det første tørklæde, jeg vævede med tråde, der skiftede plads i trenden (her...) blev hurtigt opsnappet af min yngste datter. Og jeg havde egentlig tænkt det til mig selv.... Men så er der jo god grund til at væve et nyt, og sørme om det ikke også blev færdiggjort i løbet af sommerferien.

Tilbage i stakken ligger nu hørdugen med det håndspundne islæt - og et gulvtæppe - og fire olmerdugspuder.... (suk)