Ænderne er i ovnen og julebordet klart til at blive dækket. Glædelig jul!
tirsdag den 24. december 2013
søndag den 22. december 2013
Håndklæder
Så kom endelig juleferien, og der blev tid til væven. Ja, det vil sige: der er nok meget andet, jeg burde gøre, men jeg trænger så voldsomt til at væve, så det startede jeg dagen med.
Efter "pillerier" med viftekam, damaskvævning og julepynt med halmislæt er det aldeles vidunderligt at få en regulær vævning i gang. Jeg elsker, når der er flow i vævningen og bortset fra en hjælpende finger til islættet i de tætte repskanter, så stryger det afsted: kast, slå til, træd om, kast, slå til, træd om.
Dagen er tiltaget - omend stadig mindre end 1 minut - og solen skinner og afslører spindelvæv og nullermænd, så måske jeg burde udnytte dagslyset til lidt rengøring og lade væven vente til i aften.

lørdag den 7. december 2013
Julepynt
Den sidste måneds tid har været en ren ørkenvandring hvad angår vævning: jeg har stort set ikke siddet ved en væv i en måned. Der skal ikke klynkes - tiden er brugt til forberedelser til udstilling, kursus, julemarkeder etc., så det har alt sammen haft med vævning at gøre - blot ikke den "rigtige" form for vævning.
I dag blev der langt om længe tid til en hurtig opsætning med julepynt på den lille væv: et smalt bånd i grønt hør med kobbertråde og hvert andet islæt med halm, som klippes til til juletræer.
- og bemærk venligst min nye skytte i hjortetak! Er den ikke fin?

søndag den 17. november 2013
Elephant Walk
Damask Weavers' Network arrangerer en udstilling i Holland til foråret, og jeg har - for lang tid siden - meldt mig til at bidrage med et tørklæde. Det ville jeg rigtig gerne; mit problem er bare, at temaet er "Organic", og jeg holder langt mere af geometri i min damask-vævning.
Jeg har i perioder haft hovedet fyldt med "Organic Shapes" siden foråret - tegnet mange, mange "organiske" mønstre uden at finde ét eneste, jeg er tilfreds med. I efterårsferien blev trenden kørt på, og væven gjort klar - stadig uden jeg havde fundet et mønster at væve.
Men det kan jo ikke blive ved med en væv, der blot står og venter, så for et par dage siden gik jeg halvhjertet i gang med et af de mange mønstre: elefanter.
Og her kommer så en samling skævbenede elefanter - det er et meget lækkert garn i både trend og islæt; men elefanterne? Nej helt ærligt.... Der er for meget korsstings-broderi over det her.
- håber snart inspirationen kommer som lyn fra en klar himmel.

torsdag den 7. november 2013
Montering - montering - montering - mon....
Jeg har haft to tomme væve i næsten 14 dage! Det er ikke ofte, det sker - men vi har haft udstilling hos Væverne i Auning i lørdags, og til den dag skal vi naturligvis have alt hvad der er vævet i løbet af året klart.
Jeg har nævnt det før: montering er ikke en af de dele ved vævningen, jeg nyder! Det har betydet, at jeg har sømmet og syet og vasket og rullet og presset og frynset og - og - og - og de seneste 14 dage.
Da jeg tog et overblik over mine bidrag til vore fælles udstilling, kunne jeg konstatere, at jeg havde 12 dækkeservietter, 8 viskestykker og 6 tørklæder, der manglede montering. Suk! Ved en intensiv indsats nåede jeg på omgangshøjde, indtil Winnie kom hjem fra Vävdagene i Glimåkra med tre dækkeservietter og et julekalenderophæng, som jeg havde vævet deroppe sidste år. På den igen....
Og her er herlighederne - jeg er faktisk ret stolt af mig selv - og ikke mindst glad for, at jeg endelig kan få lov at væve igen.

onsdag den 23. oktober 2013
Kalender 2014
2013 er snart brugt op, og det er tid at få styr på 2014.
Jeg har også i år fået lov at have en opskrift med i VävMagasinets Vävkalender, som kan købes på dette link.
Mit bidrag er viskestykker i gåseøje - en rød variant af de blå fra sommeren 2013 (du kan se dem her).

Og hos Væverne i Auning er vores kalender for 2014 netop modtaget fra trykkeren og er klar til levering (den kan du læse mere om på dette link).
2013 har været tørklæde-år for mig, så jeg synes, det skulle være en tørklæde-opskrift, jeg skulle levere til vores fælles kalender, og valget faldt på mine røde silketørklæder fra april 2013. Jeg har vævet mange tørklæder med kombination af forskellige tråd-kvaliteter i år, så disse er meget repræsentative for produktionen i 2013.
.
Etiketter:
gåseøje,
tørklæder,
viskestykker,
Væverne i Auning
lørdag den 12. oktober 2013
Drejlsviskestykker 3-8
Opsætningen med drejlsviskestykker skal have en ende! Det er efterårsferie, og jeg har tid til at sætte damaskvæven op, og så skal der væves tørklæder - men først skal viskestykkerne altså væves af.
Efter to viskestykker med samme ublegede, temmelig lyse hør som i trenden er det blevet til to med en mørk, ubleget hør i islættet
og to med en gyldentbleget hør - den er for fersk efter min smag -
og til slut (håber jeg...) to med en "almindelig", lidt grov ubleget hør. Variationer over ubleget hør - det er vist set før herfra?

lørdag den 5. oktober 2013
Tørklæder i viftekam - 2 og 3
I Vævestuen i Auning går det fremad i adstadigt tempo med viftekam-opsætningen.
Efter et helt gult tørklæde har jeg vævet ét med rustfarvet silke i islæt, og jeg er nu i gang med en æblegrøn udgave.

Jeg er godt tilfreds med det skift i farver, som den skiftende tæthed i trenden giver - i det hele taget er jeg godt tilfreds med denne opsætning :-)
Silke i islættet giver et meget levende stykke stof, når trenden oven i købet er af merceriseret bomuld, og silken skrider ofte i de åbne områder. Så næste tørklæde skal have uld i islættet, har jeg bestemt.
Har du lyst at se - og røre! - denne opsætning, så er muligheden der lørdag den 2. november, hvor vi har Åbent Hus hos Væverne i Auning mellem kl. 10 og 16 (læs evt. mere her). Jeg regner med at klippe de tre første tørklæder ned, så de er færdige til dagen.
I det grønne tørklæde har jeg dobbelt så mange islæt mellem hvert flyt af viftekammen. Dels fordi jeg tænkte, at ikke alle mønstrene skulle være ens - og nok også lidt af dovenskab - men jeg tror, jeg vender tilbage til den første udgave. Der sker for lidt i det grønne, gør der ikke?
Etiketter:
silke,
tørklæder,
udstilling,
viftekam,
Væverne i Auning
søndag den 29. september 2013
Jule-tørklæder ?
Jeg tilhører gruppen, der synes, det er fjollet, når butikkerne starter med julevarer og julepynt i oktober måned. Ikke desto mindre sidder jeg nu i smukt september-vejr og væver julegaver... Moral er godt - dobbeltmoral er endnu bedre.
Tørklæderne følger samme koncept som mange af de øvrige tørklæder i år: en håndfuld forskellige garner i kejsestokken og så rundt om trendbordet. Det plejer at gå med rimelighed - dog ikke denne gang...
Garnblandingen består af en samling klare, røde farver: en kraftig 1-trådet tussahsilke, en 2-trådet bourettesilke, en tynd 2-trådet morbærsilke og et "glimmer-garn", Cornetto fra Væv og Flet. Jeg havde på forhånd været lidt tvivlende på, om bourettesilken var trendfast, men den giver ingen problemer. Det gør derimod den røde tussahsilke, som "faldt fra hinanden" for et godt ord - allerede på trendbordet. Der bliver noget reperationsarbejde, når de kommer af væven :-(
Første tørklæde ses her - det får bourettesilken i islættet. Og der er trend til yderligere to - hvis min tålmodighed holder, kommer der et med morbærsilke og et med merinould i islæt.

søndag den 22. september 2013
7 tørklæder frynset
En dejlig, effektiv sensommer weekend er ved at være slut: jeg har renset mit staudebed og sat tulipanløg, ryddet op i vævestuen, rullet 3 duge og gjort de seneste 7 tørklæder færdige med frynser, vask og presning.
Herunder de tre grønne silketørklæder: til venstre med islæt i uld/tussah-silke, til højre morbærsilke og i midten en army-grøn alpacauld.
Og her hænger de 4 Andreas Möller - kopi nr. 1 - tørklæder. Mønstret ses tydeligst i de lyse farver, men træder fint frem, når de mørke tørklæder holdes op mod lyset.
Abonner på:
Opslag (Atom)