Det er tæt ved to år siden vi sidst havde den i anvendelse hos Væverne i Auning, hvor vi vævede tørklæder på en fælles opsætning i kamgarn og silke. Det forløb egentlig OK, men kærlighed ved første blik var der ikke rigtig tale om.
Men: nu synes jeg, der skal gøres et nyt forsøg. Jeg har sat en trend i merceriseret bomuld med silkestriber på min egen væv i vævestuen. Det er en dejlig Glimåkra Standard 120 med en jernplade i bunden af slagbordet, så der kan bankes til, hvor det er nødvendigt. Det kræver gode armkræfter at bugsere rundt med, og tanken om at skulle flytte det op og ned for at få mønster med viftekammen var dødfødt.
Jeg havde set på Birgittas blog (her), at hun væver med viftekammen ophængt i elastikker og ændrer mønster ved at presse kammen ned, så elastikkerne strækkes. Det var jeg på den anden side også sikker på, jeg ikke kunne administrere - men opbindingsgarn med sprinter! mon ikke det kunne anvendes til ophæng og regulering?
Jo, det fungerer faktisk fint - det er naturligvis også en vanesag, og man skal være omhyggelig med at få islættet slået lige til; kammen hænger jo uden støtte fra slagbord m.m. Men meldingen efter de første 30 cm er: godkendt! På billedet kan man ikke se sprinterne, som regulerer kammens regulering op og ned; jeg lægger et mere detaljeret foto ud senere.