På den store væv i stuen er jeg gået fra karklude til gulvtæpper! Jeg nyder virkelig at kunne skifte fra det ene til det andet og tænker ofte på, hvor privilegeret det er selv at kunne bestemme, hvad man væver frem for at være 'lønslave' og fx skulle væve 30 ens meter beklædningsstof for at få smør på brødet.
Og fra karklude fik jeg lyst til at væve gulvtæpper. Sækken med blåt tæppegarn blev fundet frem - en samling sammenbragte rester alle steder fra, så forberedelserne inkluderede et overslag over hvad de forskellige farver rakte til.
Trenden er en lyseblå, vokset hør 8/1, som jeg lader følges ad 2 og 2 i både søl og rit, og bindingen er forstærket korskipper, så tæppet er 'modsat' på den anden side. De fem islætsfarver er 3 blå og 2 støvede blå/grønne.
Hu-hej hvor det går - men hvad er nu det?! En fed trampefejl, som jeg først opdager efter 50 islæt! For f...... da! Der er ikke noget at gøre: sådan et tæppe vil jeg ikke have, så frem med saksen, og så blev der pillet op.
En af grundene til, at jeg holder så meget af vævning er nok kombinationen af det kreative og det tekniske, og min højre hjernehalvdel måtte arbejde ved mønstertegningen. Der var ikke ubegrænsede mængder af alle farver, så de knappe midler skulle fordeles, og jeg havde besluttet, at ingen kombinationer måtte gentages.
Der blev regnet og jongleret med tern og striber i ét væk. Til sidst landene jeg på skitsen herover - men fraveg den alligevel et par gange under vævningen :-o
Nu er tæppet klippet ned, og tilbage står så fletkanten..... Det tager urimelig lang tid, synes jeg, og jeg har svært ved at få den pæn, men jeg har besluttet, at jeg først må lave trend, når jeg er færdig med kanten - i hvert fald i den ene ende....