Damask-tørklæder

Det lignede et helt sørgeflor, da jeg rullede den sorte silketrend på væven - men det var tværtom en festdag: den lille væv blev indkøbt med dragrustning for 10 år siden; men har måttet vente indtil nu med at væve damask.

Dragrustningen var hjemmelavet af den, jeg købte væven af, så jeg var lidt spændt på at få den op og se, hvor godt den fungerede. Lidt skeptisk måske også, så jeg valgte en opsætning med blot fire mønsterskafter, så jeg kunne væve drejl i fire partier.

Min skepsis blev heldigvis gjort til skamme: væv og dragrustning arbejdede fint sammen; men jeg havde nok strammet skruen lidt med at have 40 søller (med tilhørende lodder) på hvert mønsterskaft. Dels var det tungt at trække, dels er opsætningen blot 30 cm bred, så søllerne viklede sig ofte ind i hinanden, når de skulle op eller ned; men det var 100% min og ikke vævens skyld. Så lærte jeg det!

Trenden er sort silke 60/2 og islættet det samme - her en flaskegrøn silke efterfulgt af en kold gul med en enkelt stribe kobberfarvet.

En lille ændring i mønstret; islættet er 'peacock blue' og har faktisk påfuglens fantastiske blå farve (billedet yder den ikke retfærdighed).

Og så var jeg nødt til at prøve med sort islæt - det blev rigtig stramt og stiligt, synes jeg. Det er det samme garn i trend og islæt, men lyset bryder forskelligt i trådretningen, så de absolut ikke ser ens ud.

Og sidste tørklæde fik bordeaux-rødt islæt, og der blev leget lidt mere med mønstret.

Det var en god start på damaskvævning på den lille væv. Mon ikke den har gjort sig fortjent til en ny omgang ved lejlighed.

Multifarvede silketørklæder

Jeg elsker planlægningsfasen! Finde garn, vurdere farver og kvaliteter, beslutte den bedste rækkefølge af garnerne, udregne bredde af striberne og af det samlede tørklæde. Overveje længde, antal tørklæder i samme opsætning og hvilket islætsgarn, der vil være velegnet.

Her er det en beskedent nøgle garn i en kombination af mohair, silke og merino-uld og håndfarvet i et væld af farver, der danner grundlag for opsætningen. Jeg har et godt udvalg af silkegarner, så jeg kan matche de fleste nuancer i det multifarvede garn.

Tidligere var jeg bestemt ikke fan af farven grøn, men det har ændret sig drastisk de senere år, og mit første valg til islætsgarn var et limegrønt silkegarn, som også indgår i trenden. Det fremhæver de gule og grønne striber, men er noget dominerende, så efter 20 cm besluttede jeg at bryde den grønne flade med et par smalle rødviolette striber.

For at give alle farver spillerum fik næste tørklæde sort islæt. Et ganske tyndt garn i en kombination af merino-uld, silke og cashmere.

Og det næste fik koksgråt merino-uld i islættet; en blød og lækker kvalitet.

Til slut blev der tilført lidt mere varme med en rødviolet kamel :-) - et garn med 70% kameluld og 30% morbærsilke.

Og helt usædvanligt er de tre tørklæder allerede blevet monteret, vasket og presset - og her hænger de til parade. De glæder sig til at komme til Trapholt 1. weekend i advent.

Jeg er lidt af en kontrol-freak og kan afgjort bedst lide, at det er mig, der bestemmer, hvordan garnet skal bevæge sig. Det fik jeg lov til, mens det sad på væven, men i vask flyttede det supertynde silkegarn i de pink og lyslilla striber sig, som de nu følte for. Dog kun i det grønne tørklæde, hvor islættet er silke; i de øvrige kunne uldgarnet styre de vilde silketråde. Til en start var jeg sur! - men jeg har forliget mig med det: det er silkens natur, og jeg skal jo lade være med at væve luftige tørklæder i ren silke, hvis jeg ikke vil lade silken gøre, som den helst vil.