Det er dejligt at prøve nyt: at tegne nye mønstre, afprøve nye bindinger, blive inspireret af et tørklæde, man lige kom forbi, eller at omsætte et 'fund' fra nettet til virkelighed. Men det er også skønt at vende tilbage til en god opsætning - som at møde en gammel ven igen.
Og her er en gammel ven, som jeg efterhånden har haft oppe et par gange. Ud over at jeg synes, det er en rigtig god opsætning, så skyldes det primært, at jeg har en kæmpemæssig cone med ubleget jute, som tilsyneladende er uendelig. Tidligere opsætninger har oftest været kombineret med sort jute, men den er sluppet op, så denne opsætning bliver meget anderledes med en sart petroleumsblå til den naturfarvede.
Jeg er ikke nogen ørn til fotoredigering, så bær over med farverne. Billederne er jo taget på forskellige tidspunkter: i gråvejr, i sollys, i kunstigt lys osv., men det første med kastkæppen viser farverne bedst.
Kastkæppen er nok min yndlings, så der kom nogle stykker af den - dernæst dobbeltbindingen med tern, og de små bølger nederst til venstre har jeg også vævet før, men den sidste er ny: for at prøve noget nyt (og af dovenskab, hvis jeg skal være helt ærlig) slog jeg ind med den naturfarvede jute hele vejen. Ikke dum, synes jeg.