- og nok en gang sjaler i uld og silke

Efter kampen med mohair- og tussah-garnet i de grønne sjaler forekommer blandingen af fed silke og tynd merinould i disse sjaler som en dans på roser.

Jeg har haft en nogenlunde tilsvarende opsætning tidligere, og det giver nogle sjaler, som er så lette, at de også kan bruges som halstørklæder. Bløde og lækre og med et fint fald.

Det er en noget sær opsætning med fed, ujævn silke sammen med merino 30/2 og merino/silke 40/2, men resultatet bliver godt, synes jeg. På fotoet herunder har jeg lagt et stykke papir under vævningen, så man kan se kombinationen lidt tydligere.

Efter et helt sort sjal vævede jeg nogle striber lidt tilfældigt ind med multifarvet silke.

og til sidst skiftede jeg 10 silketråde ud med et skørt pludder-frynse-garn i rayon. Sjov effekt (synes jeg da :-o) 

Ja, det vil sige: til allersidst vævede jeg en halsedisse af trendresten - man lader jo ikke 40 cm trend gå til spilde, vel?

Sjaler i uld og silke

En opsætning til blot to sjaler har fundet vej til den lille væv. Opbindingen er lærred, og trenden er alt godt grønt fra hylderne: to farver tussahsilke, en olivengrøn alpaca/uld, en lys grågrøn morbærsilke og en pastelgrøn mohair. Tykt og tyndt, glat og fluffy mellem hinanden i en kam 40/10, hvor mohairen er kammet med 1 tråd i rit, morbærsilken 5 i rit og de øvrige 4 i rit. Det er som altid spændende at se, hvordan det (forhåbentlig) jævner sig efter vask.

Det var dog ikke det eneste, der er spændende i den opsætning. Jeg holder meget af tussahsilkens nuprede struktur og de fine farveskift, den giver - den er dog slem til at klistre sammen, og med 4 i rit, så kræver den en del tålmodighed. Men at sætte den sammen med en håndspundet mohair, det var nok overmodigt - for ikke at sige direkte dumt.......

Nå! Der er heldigvis kun sat op til 2 sjaler, så med tålmodighed får det vel ende. Mohairen er vældig glad for at fnulre, og totterne griber ind i alt, hvad den kan nå - og tussahsilken er villig til at tage imod, så det var stort set umuligt at trampe et skel op.

Men så kom belønningen for al min dovenskab: Jeg havde ikke gidet at pille opbindingen af de overflødige to tramper, som var sat op til panama fra viskestykkerne her, men tænkte, at jeg jo blot skulle bruge de to lærredstramper til denne opsætning og trampede så godt, det nu kunne lade sig gøre. I tanker kom jeg på et tidspunkt til at fortsætte fra trampe 1 og 2 til nr. 3 og hold da op, hvor det gjorde en forskel! Så kunne jeg jo pludselig få skilt de genstridige trendtråde ad på den næste lærredstrampe. Så resten af vævningen brugte jeg en panama-trampe til at skille trådene, inden jeg fortsatte med den modsatte lærredstrampe. Ikke at vævningen gik glat - men umådelig meget nemmere end de første 30 cm.

Første sjal har mørkegrøn merinould i islættet og jeg havde tænkt, at det næste skulle have en meget lys grøn kashmiruld/silke, men den var for bleg, synes jeg, så næste forsøg er forårsgrønt uld/silke-garn, og det er fint. (Og nu mangler jeg bare 40 cm i at være færdig :-))

 

Sjaler i farveeffekt

Jeg afprøvede sidste år et fint mønster i farveeffekt på en række karklude (her...). Tanken var, at det måske kunne bruges i en håndfuld tørklæder eller sjaler - og det er jeg så kommet til nu.

Trenden er mit mega-über-lækre yak-silke garn, som jeg har kigget på og aet og tænkt tanker med i et par år, og det har været dejligt, men det er jo meningen, at det skal bruges, så nu har jeg taget mig sammen og lavet trend til fire sjaler. 

Islæt til det første sjal er et flaskegrønt angora/merino uldgarn, men jeg sansede ikke at få det fotograferet, før jeg var i gang med sjal nr, 2. Det har islæt af koboltblåt angoragarn - en blød og vamset kvalitet. En voldsom farve, men jeg elsker blå.

Sjal nr. 3 og 4 fik dobbeltspolet merinould 30/2 i islæt - det første sølvgråt, det andet rødviolet/bordeauxrødt. Jeg har apropos merino 30/2 ført intensiv korrespondance med et italiensk firma, som kunne levere det lækreste, blødeste merino-uld - men ikke mindre end 10 kg ad gangen.  Dyb indånding: nå.... men så vil jeg gerne have 10 kg. Her er de første to farver anvendt :-)

 

Sorte sjaler

I min vævestue er der ikke meget varme på til daglig. Hvis jeg regner med, at skulle væve der længe, så skruer jeg op for varmen, men af og til sætter jeg mig og væver en halv eller en hel time, og så holder jeg som regel varmen med et stort sjal. Det har tjent mig godt i snart 20 år, så jeg synes, det måske skulle have en makker.

Jeg har tidligere vævet flere tørklæder i en kombination af tynde og tykke garner og synes, det giver et godt liv til stoffet, så hvad med at få den sorte tussah-silke i brug? Kan den mon kombineres med merino 30/2 og merino/silke 40/2?

I så fald: hvilken kam, mon er bedst: 25/10 eller 30/10? Jeg gik med 25/10, så den fede silke får god plads, og de 4 tynde uld- og uld/silke-tråde må så dele et rit.  Næste overvejelse er islætstætheden: tæt eller knap så tæt? - den tætte, tror jeg, ellers bliver det vist rent spindelvæv.

- men efter prøvevævning lettede jeg nu alligevel lidt på tætheden og gav garnet mere luft at arbejde på. Jeg er glad for udtrykket med det ujævne silke og de smalle striber af tynd uld og uld/silke-garn. 

Første sjal fik den sorte merino 30/2 i islættet, og jeg havde besluttet, at det næste skulle have blandingsgarnet med uld/silke i islæt - men endnu et helt sort sjal? Njarh? Jeg supplerede med striber af farveskiftende silke for hver 25. cm - jeg er så glad for det farveskiftende silkegarn og gruer for den dag, hvor det er brugt op.

De to tynde garner er sort-sorte, mens silkegarnet er mere livligt i farven og har en anelse blåt skær, så det næste sjal skulle understøtte det blå. Islættet er et mørkeblåt blandingsgarn merino/angora 16/1 - det ligger her omkranset af to mørkeblå silkegarner, som jeg satte ind i to af de sorte striber i trenden.

Jeg havde forestillet mig, at der så ville være to blå trendstriber i kontrast til den sorte trend - men det var nu vist ikke helt umagen værd.... Nå, jeg ved jo, at der er to blå striber.

Til højre kan man se skiftet fra det sorte islæt i sjal nr. 2 og til det blå islæt. Jeg har ikke afsat trend til fryser i sjal 2 og 3, de lægges op i stedet.

 

- og så venter der en tur med støvsugeren - igen.... 

Fletkipper

I betragtning af hvor meget jeg holder af vævning, der bare kører derudaf, væver jeg faktisk alt for meget tidkrævende vævning :-)

For tiden er det store sjaler i fletkipper - en teknik, som giver en flot effekt. Men det er da godt nok sjældent, jeg er så omhyggelig med at lægge garnet ind - den mindste ujævnhed afsløres straks i vævningen. Det lykkes næsten at få det helt jævnt, og så må jeg håbe på, at det sidste jævner sig i vask.

Det blå garn i trenden er en blød og lækker sag: en blanding af angora- og merino-uld. Jeg har selv et sjal af garnet fra en tidligere opsætning og glæder mig ofte over, hvor meget det varmer, når jeg har sparet lidt på fjernvarmen i vævestuen.

Farven er kobolt/kongeblå - en ret iøjnefaldende kulør, og til det første sjal valgte jeg en lignende markant farve til islættet: turkis merino-uld. Kapow!  men det er flot, synes jeg.

Jeg synes, der skulle noget power til at matche den klare blå, så sjal nr. to fik limegrønt islæt - også merino-uld; men så løb jeg ind i problemer. 

Jeg havde tænkt, at det sidste sjal skulle have flaskegrønt islæt, men efter en lille prøve gik jeg fra det - det var for meget pærevælling.
Men en sort ville da være flot til den blå! - ja, det er muligt, men den sorte uld/silke, som jeg prøvede, harmonerede ikke med kvaliteten i det blå garn. Hmmm.
Frem med garnkasserne igen. Ja!: en mørkeblå merinould - det ville nok være tjekket med en diskret forskel i nuancerne..... men nej; det var vist alligevel for stiligt.

Og endelig fandt jeg det lækreste garn, jeg ejer, frem: en blanding af yak-uld og silke, skinnende, blødt, glat og alligevel lidt vamset. Det er hvidt - ikke kridhvidt, men flødefarvet, og efter at have gået omkring væven og kigget på prøven en dags tid landede jeg på, at de to farver var et fint match.

Se dog at få det gjort færdigt!

Det er så dejligt at væve: at planlægge en ny opsætning, at få den på væven og at sidde og meditere, mens jeg væver!

Og mens jeg væver dukker der altid nye ideer op, der skal afprøves - og som skal på væven, straks det igangværende projekt er færdigt. Færdigt, dvs. klippet ned og placeret i monteringsstakken.

Men det bliver ikke ved med at gå! 

Middelalder-sæsonen står for døren, og jeg skal have mine middelalder-håndklæder gjort klar til salg - og se: det fik jeg gjort!

Jeg plejer af og til at påstå, at efterbehandling af det vævede tager lige så lang tid som selve vævningen. Det holder slet ikke, når det kommer til de frynsede håndklæder; jeg tror, jeg bruger  dobbelt så lang tid til at frynse og efter vask at rette de sammenfiltrede frynser ud, som jeg bruger på vævningen. Nå, fred med det - her hænger de, og jeg synes, de er fine.

Næste projekt er at få kjolestoffet (fra februar 2017....) tryllet om til en 1300-tals kjole. Den sveder jeg stadig over; jeg er virkelig ikke god til at sy - og jeg synes ikke, det er sjovt. Og nu er det jo heldigvis blevet så varmt, at jeg nok ikke får brug for den uldne kjole lige nu.

Så er der tid til at se på grydelapperne i trendreps. De blå er færdigmonterede - og én gul har gjort dem følgeskab. 23 down - 23 to go.

Og her ligger håndklæderne i spidskipper. Dem er jeg rigtig glad for! Det blev en fin kant og nogle gode farver, synes jeg.
Og man skulle næsten tro, at de er sømmet og forsynet med stropper osv., som de ligger der; men det er de ikke!

De vilde, grønne ikat-viskestykker har alle været igennem zig-zag'en i symaskinen, og et enkelt er blevet nålet - og det var så det.

Lad mig slutte denne jamren som jeg begyndte: med et projekt, der er blevet færdigt. De store guld-sjaler i merceriseret bomuld, silke og merinould er klargjort. To fik frynser, det grønne blev lagt op. Det er skønt at se det færdige arbejde - hvorfor er det dog så så svært at få det gjort?

Guld-sjaler

Årets første opsætning på væven i stuen er et arvestykke - en trend, jeg har fået lov at overtage.  Det fineste merceriserede bomuld 30/2 i to gyldne farver lå i en pose med en seddel: "1.684 trådar - 6,5 meter långt - varpat 1.3.1984".

Der var intet om, hvad væveren havde tænkt, det skulle blive til, så det stod mig frit for at vælge, og jeg besluttede mig for sjaler. Det store trådantal gav mulighed for store sjaler i 1 meters bredde og med lidt held kunne det blive til 3 sjaler.

Det var som at køre det pureste guld på væven, da der blev bommet - men jeg valgte alligevel at supplere med smalle mørkerøde striber til at bryde det gyldne look.

I gemmerne fandt jeg en morbærsilke 60/2, som havde næsten samme farve som trenden. Det første sjal blev guld med guld på:

Det næste sjal skulle have lidt mere kant, besluttede jeg, så jeg landene på en mørk olivengrøn silke til islæt og undlod de røde striber i islættet.

Bindingen er drejl, så sjalet får to forskellige sider - se 'bagsiden' nederst på fotoet.

De to første sjaler tog lang tid at væve med det tynde islætsgarn, så det sidste får en tynd, sandfarvet merinould i islættet i håbet om, at det går lidt hurtigere. Her er jeg gået bort fra kvadraterne og væver rektangler i stedet - og tankerne kredser om næste projekt på væven: lige nu er planen gulvtæppe (men det kan ændres overnight :-))

Weekenderne er de bedste

Sidste weekend var én af de rigtig gode: jeg havde ingen aftaler overhovedet - og jeg bevægede mig ikke uden for en dør!

Jeg fik kørt trend på den store damaskvæv. Den er et monster, der fylder halvdelen af spisestuen, men det er jo skønt, at man blot kan tage stolen med ind midt i væven og sidde godt og sølle. Jeg fik mønstersøllet og kom godt i gang med bundsølningen.

Jeg fik monteret mit blå gulvtæppe.

Den sidste 'måtte' på opsætningen i Auning blev en lang løber på næsten 3 meter, den blev forsynet med fletkanter.

Tre af de lilla mohair-tørklæder havde i ugens løb fået frynser, de sidste to blev bukket om og lagt op i stedet - og de blev alle i weekenden vasket og presset. De er lækre, synes jeg - og med fem forskellige islæt også med hvert sit udtryk.

Og ikke så snart var de lilla færdige, før næste hold sprang af væven og lå og ventede på montering. Det er jo skruen uden ende.

Candyfloss

Jeg har fornemmelsen af at væve candyfloss for tiden: en håndfuld lodne, lavendelfarvede tørklæder så dagens lys i juleferien og blev efterfulgt af en tilsvarende lidt bredere opsætning med petroleumfarvet mohair som udgangspunkt for trenden - som i begge tilfælde bestod af forskellige uld- og silkegarner i skønsom blanding.

Et af de lavendelfarvede fik islæt af et blandingsgarn: merinould og silke

- og ét fik en marineblå alpacauld i islættet

- og et af impulsindkøbene hos Venne: en multifarvet merceriseret bomuld i violette farver.

Her ligger de fem tørklæder - ud over de nævnte et med blommefarvet silke i islæt og ét med et blandingsgarn med kameluld og silke - og venter på en tur i vaskemaskinen og efterfølgende presning.



Så kom turen til den petroleumfarvede opsætning. Først en turkis bourettesilke (den er ikke så tydelig grøn som på billedet) i islæt

og derefter et med morbærsilke, hvor farven kaldes peacock. Meget passende; den har præcis den skrappe blågrønne farve, som påfuglen har på halsen. Og der er trend til endnu tre sjaler :-)

Så er jeg der igen: montering....

Den sidste tid har været lidt af en ørkenvandring: jeg havde 5 sjaler og 6 viskestykker, som skulle monteres. Plus Sofies gulvtæppe, som skulle forsynes med fletkant. Desuden havde jeg 5 dobbeltdækkere liggende, som var monteret, vasket og rullet - men som jeg ikke kan lide.

Sjalerne fik første prioritet - jeg kan bedre lide at lave frynser end at sy :-)

De tre sjaler i mohair og silke er blevet rigtig gode! Florlette og lækre, bløde og med et diskret silkeskin, og de tre islætsfarver har givet tre helt forskellige sjaler.



Sjalerne i farveeffekt og også OK. Fornøjelsen var større ved væven end ved resultatet. God kvalitet og størrelse, men nok alligevel for småmønstret til at jeg synes, de er rigtig gode. Dog: jeg kan godt lide de to forskellige sider, de har. En lille bonus-gave.

Tilbage var så tæppet og viskestykkerne samt dobbeltdækkerne, som jeg måtte gøre et eller andet ved. 

Jeg startede med dobbeltdækkerne, som var fine på væven, men hvor det viste sig, at min bekymring omkring de lange flotteringer var helt berettiget. De er simpelthen ikke gode nok, og jeg tog en dyb indånding og klippede hver serviet i tre stykker - efter sømning havde jeg 15 karklude, som jeg forhåbentlig bliver glad for.

Og så skal Sofies tæppe gøres færdig. Først fletkant og dernæst hæftning af 2*324 tråde. Jeg tror faktisk, at jeg bruger lige så lang tid på montering som på vævning af tæpperne. På billedet herunder er jeg ved at arbejde mig gennem fletkant nr. 2; i baggrunden ligger en stabel stribede karklude - regnbue-viskestykkerne til venstre må vente lidt.....

... for jeg har kørt en ny trend på 135'eren, som jeg glæder mig til at komme i gang med. Og for et par dage siden kom der 8 kg garn fra Kampes - det er ikke nået længere end til at hænge ud ved siden af væven, men det skal blive til plaider.... når de 13 meter trend, som jeg næsten er færdig med at sølle, er vævet færdig.

Og i morgen er det mandag, og en ny arbejdsuge truer :-)  Ikke mere tid til montering!

Sjaler i farveeffekt II

Godt nytår!
Det er ikke blevet til meget tid ved væven i denne juleferie, men de sidste par dage har jeg hygget mig med sjalerne i farveeffekt.

Det adviserede flaskegrønne blev færdigt inden jul, og det fik straks et nyt hjem hos min ældste datter.

Sjal nr. 3 fik kobolt-blåt islæt. Et meget blødt og lækkert garn - en blanding af merinould og angorauld.

Opsætningen gav ikke rigtig mulighed for at lave en pæn kant, så jeg skiftede kanttrådene for hvert sjal, så kanten er af samme garn som islættet.

Og det sidste sjal fik islæt af en tynd koksgrå alpacauld, som måtte spoles dobbelt for at balancere trenden.

Det sidste sjal skulle jo helst være 2 meter langt som de øvrige - og det blev det med nød og næppe. Der var ikke meget trendspild i den opsætning.