Karklude i gåseøje

Da jeg for mange år siden startede på vævning, foreslog læreren mig at starte med at væve viskestykker. Det faldt ikke i god jord hos mig. Noget så kedeligt som viskestykker! Ikke tale om - puder, plaider, duge, det var den slags fine ting, jeg ville lære at væve.

Man har jo lov at blive klogere, og viskestykker har i mange år været mit foretrukne emne, både når der skal afprøves en ny binding eller et nyt garn. Men viskestykkerne har de senere år fået hård konkurrence af karkludene, som i endnu højere grad er en hurtig lille opsætning. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad mit svar havde været, hvis jeg i sin tid var blevet foreslået at starte med at væve karklude - så var jeg nok aldrig kommet i gang med at væve.

Nå, lang historie - her kommer kig på seneste karkludeopsætning. Trenden er halvbleget lintow 6, og islættet lintow fra hylderne 4, 6, 8 eller 10. Jeg var så heldig at kunne fylde godt op på lintow-lageret ved Vævdagene i Glimåkra i år, så jeg kunne vælte mig i farver, striber og lidt afvekslende gåseøjne - et enkelt lidt for afvekslende :-)

  

 

  

 

 

De sidste tørklæder - i denne omgang

Der er heldigvis stadig garn på de to cones med grøn tussah-silke, og de har igen fået lov at være grundlag for en opsætning med lækre tørklæder i uld og silke. Merinould, kashmiruld/silke og morbærsilke i støvede grønne farver blev blandet i trenden sammen med tussah-silken. Opbindingen er lærred, så tørklæderne bliver lette og luftige.

Første islæt er et olivengrønt blandingsgarn uld/silke

   

nr. 2 fik den mørke tussah-silke i islæt, og det sidste den støvede grønne merino-uld, som også er i trenden.

Den lidt grove og ujævne tussah-silke giver et markant udtryk, som jeg godt kan lide, når den også bruges som islæt.

 

Og det var de sidste tørklæder i denne omgang. Jeg er netop kommet hjem fra Vävdagar i Glimåkra med en stor sæk lintow, så nu skal der væves karklude på den lille væv.