Trenden er indfarvet, halvbleget hør, og bindingen er lærred. Den skrappe grønne farve var, hvad der dukkede op ad heksekedlens farvebad; nok ikke en farve, jeg ellers ville have valgt - men nu blev det sådan.
Det er vigtigt at kunne grine af sig selv, når man finder ud af, at man har givet sig i kast med noget, som man virkelig ikke har forstand på. Jeg havde på forhånd lavet en opskrift, hvor jeg opererede med pæne, lige rækker af fine kvadrater og havde bundet om trenden efter alle kunstens regler - og se, hvordan de fine kvadrater så ud til en start:
Jamen, altså! Som udgangspunkt lå de hvide felter jo fuldstændig i samme højde. Jeg gav min allerbedste ven, som havde holdt trenden, skylden; men det var nok ikke helt rimeligt. Ét er, at kvadraterne mildest talt ikke ligger på række, noget andet er, at de tråde, der er kejset sammen (jeg kejsede med 6 tråde) følges pænt ad - men jo ikke på tværs af grovskellet. Det er vildt og voldsomt - og fuldstændig ustyrligt.
Nå, ulykken er ikke stor. Resultatet blev absolut ikke som planlagt, men egentlig sjovt endda.
Første foto er med turkis islæt. Næste viskestykker fik mørkegrønt islæt, og nu følges de fleste af ternene efterhånden rimeligt ad - til gengæld er det tydeligt, at selv om de to trende (den med de hvide felter og den, som blev helt grøn) var i samme farvebad, fik de ikke samme farve - i hvert fald ikke i dette område af trenden.
De sidste viskestykker fik grønt islæt i næsten samme nuance som trenden - jo nærmere jeg kom bagbommen, des 'rigtigere' blev mønstret.