I vævestuen i Auning er jeg i gang med en ny opsætning: dobbelte dækkeservietter i lærred. Det lyder ikke særlig sjovt - men det er det!
For et par år siden var jeg på tæppekursus hos Lotte Dalgaard. Spændende kursus! - men jeg hader virkelig at væve med dunter og indpluk, så jeg faldt pladask for denne enkle teknik, hvor man kan lave frie mønstre ved at trække en kontrastfarve med gennem skellet.
Mønster-garnet står på gulvet, og skytten kører omkring mønster-garnet og trækker den med tilbage i samme skel.
Er det ikke smart?
søndag den 23. november 2014
mandag den 17. november 2014
Drejls-viskestykker
Jeg har tilbragt weekenden med at passe Væverne i Aunings fælles stand på Den Gamle Bys Husflidsmarked. Det er et dejligt sted at være - fine forhold, søde mennesker og plads, så vi kan have en væv med.
Vi er (synes vi da selv) ret rutinerede i at transportere væve - også væve, der er opsatte med trend m.m., så vi havde i vævestuen forberedt 20 meter hørtrend til viskestykker. Bommet, søllet, rittet, bundet frem og op på en lille Stabilia.
Da vi ankom til husflidsmarkedet med en væv i samlesæt, viste det sig, at en smule af trenden var blevet fanget af øsknerne under sølskafterne. Det var ikke godt, og det gav anledning til meget bøvl med at få trenden fri af sølskafterne.
Bedst som vi stod der - 4 vævere, der alle var temmelig "oppe at køre" - stillede et kamerahold, som gerne ville filme seancen og høre, hvorfor vi synes, det er så hyggeligt at være med til Husflidsmarkedet. Det var mildt sagt ikke lige tidspunktet at spørge om det! De var vældig ihærdige, men accepterede til slut at give os lidt arbejdsro og vende tilbage senere.
Langt om længe kom væven op, de knækkede trendtråde fundet og repareret, skellet justeret - og frustrationerne glemt. Så da DR igen kom på besøg, blev de mødt af en glad væver ved en dejlig opsætning, der kørte fint.
Så skal du have et billigt grin, kan muligheden være der 23. december, hvor DR sender "Vores Jul" - måske med klip af 4 svedige vævere og en katastrofal hørtrend - eller måske med klip af arbejdende hænder og fødder ved væven.
Opsætningen er en variant af mine drejlsviskestykker (som du kan se her... og her...), hvor den 5-skaftede satin er ændret til 1/3-kipper. Trenden er hør 28/1 med 18 tråde/cm - det var da vist også lidt overmodigt at beslutte sig til den opsætning, når den skulle transporteres - men det gik jo med hiv og sving.

tirsdag den 4. november 2014
Væverne i Auning
Det har været en lidt hektisk, men dejlig uge i vævestuen i Auning.
Forberedelserne til vores udstilling har fyldt den seneste tid, og lørdag havde vi besøg af mere end 100 gæster til udstillingen. Tak til alle, der kom forbi! Det var skønt med en dag, der var så koncentreret om vævesnak.
Her er et kig på tørklæde-afdelingen - derudover var der som sædvanlig en god portion viskestykker - og meget mere, som du kan se på dette link
I dag tirsdag har vi haft besøg af redaktionen for det hollandske magasin Weben i forbindelse med et temanummer om dansk vævning. Vi gik gennem udstillingen og vævestuen´og fik igen en masse god vævesnak - denne gang på kombineret engelsk/hollandsk/dansk. Endnu en skøn væve-dag.
- og nu skal der vist snart til at gang i noget "rigtig" vævning. En ny opsætning venter i Auning, og den lille væv står tom herhjemme.

Abonner på:
Opslag (Atom)