Rødt og ubleget hør til juleviskestykker er en gammel traver her i huset, og det er jo nok fordi jeg er godt tilfreds med dem, at de ofte kommer op om efteråret, så de er klar til julegaver.
Trenden kom på den lille væv allerede i september - men så skete der ikke så meget derefter......
Det gik, som det ofte går: da jeg endelig kom i gang med opsætningen, gik det hurtigt. Den lille væv har kun 4 skafter, så bindingen blev gåseøje, og jeg varierede med islættet: ubleget, rødt, halvbleget, gyldent og ternet ubleget/rødt som trenden.
Faktisk gik det så stærkt, at jeg glemte at tage et 'helfigurs-foto' af viskestykkerne, så her følger blot nogle kig på gåseøjnene. Tilbage står så monteringen ....