Nu er gaveræset godt overstået, og jeg kan vise billede af årets sidste projekt: Sofie havde ønsket sig et stort, sort tørklæde, og det skulle hun have i fødselsdagsgave den 28. december.
Jeg fik lavet trend den 17. og havde planlagt at køre den på væven den 18. - men så meldte hun sin ankomst til aftensmaden! Der blev hurtigt bundet for skellene, så den kunne komme af trendbordet og gemt. Trenden kom i stedet på væven den 19., jeg blev færdig med vævningen den 21., og tørklædet blev forsynet med frynser, vasket og presset - og pakket ind - inden Sofie kom på juleferie den 23. Det er da godt, jeg tit har svært ved at sove, ellers havde jeg nok ikke nået det.
Og hun blev glad for det :-)
Opsætningen følger samme princip som de øvrige tørklæder fra efteråret: tykt og tyndt garn blandet sammen. Trenden er en fed, 1-trådet tussah-silke, morbærsilke 60/2, merino-uld 30/2, et mohair/silke-garn og et blandingsgarn 40/2 med silke, merino- og cashmir-uld, og islættet er merinould 30/2. En kam 45/10, hvor den fede silke lige akkurat kunne gå gennem rit, hvor mohairen ikke filtrede alt for meget, og hvor de tynde garner fulgtes ad to og to.
søndag den 30. december 2018
torsdag den 27. december 2018
Grydelapper i trendreps
Til trods for et par opsætninger med resterne af den merceriserede bomuld 30/2 er der stadig en del cones tilbage med varierende indhold; så jeg besluttede mig for at lave en trend, hvor farverne afløste hinanden: når en farve slap op, kom den næste i brug. Den ene side er blå/grøn - den anden gul/orange og farveskiftet går fra lys til mørk.
Jeg har haft trenden liggende et stykke tid og blev glad hver gang jeg så den: papegøje-trenden blev den døbt. Farverne er fine, når de flyder ud i hinanden - som her:
Men de flydende overgange mister jeg, når vævningen begynder, så fikseres trådene, og udtrykket bliver stribet. Det er der vist ikke rigtig noget at gøre ved, og resultatet er også OK, selvom jeg havde håbet i højere grad at kunne beholde trendens udseende.
Jeg startede med ensfarvede grydelapper og afprøvede blåt og hvidt islæt.
Så fulgte to sæt ternede også med henholdsvis blåt og hvidt islæt. Ikke overraskende er det blå islæt bedst i de blå tern og det hvide i de gule - men jeg synes, det hvide er OK i det blå, mens det blå islæt gør de gule tern lidt mudrede. Hmmm.

Efter de indledende prøver nåede jeg til det sjove! Jeg har otte skafter og tramper at gøre godt med, og i trendrepsen giver det otte partier at boltre sig i; der er så mange mønstermuligheder - her følger de første:
Abonner på:
Opslag (Atom)