Uha, det er blevet til alt for lidt vævning denne sommer.
Den lille væv i vævestuen har stået med en trend i sort hør 16/2 + farvestriber længe.... De første dobbeltdækkere blev vævet først på sommeren, og så var der lige pludselig så meget andet, der også skulle gøres.
Bindingen er spidskipper afbrudt af farvede striber i panama, og målet er et par håndfulde dobbeltdækkere. De første to fik sort islæt som trenden
og da jeg kom i gang med vævningen igen, skulle et gråt islæt også afprøves
- men hvad sker der lige her? Jo, efter 4 dækkeservietter og med udsigt til yderligere 5-6 stykker skulle der ske noget andet i panama-striberne, så de farvede trendtråde blev skiftet med blågrønne farver.
Ja, det er noget bøvl, men jeg gør meget for ikke at kede mig :-)
Ja, det er noget bøvl, men jeg gør meget for ikke at kede mig :-)
Se så stiligt og køligt det blev. Jeg tager gerne besværet med at skifte trådene, når jeg kan få et helt andet udtryk i det vævede. 2 med gråt islæt og 2 med sort islæt.
- og så skal der vist afsluttes med pink striber :-)