Tørklæder med bomber

Jeg er ikke nogen stor fan af bindetrådsvævninger, taqueté f.eks. Man kan lave så mange flotte mønstre med teknikken, men selve vævningen er lidt streng, synes jeg. Jeg falder dog af og til i netop p.gr.a. de gode muligheder for mønstring.

For et par år siden kæmpede jeg mig gennem en håndfuld dobbeltdækkere i dette mønster og svor, at det udsatte jeg ikke mig selv for igen - og her er jeg så: tørklæder i samme mønster.

Og det er da også fint, er det ikke?

Trenden er sort og sandfarvet merinould 30/2, og islættet er i det første tørklæde en mørk blå merino.

 

Bonusgaven er, at den anden side er modsat.

Herefter fulgte koksgråt og mørkerødt islæt.

 

Grønne silketørklæder

Silke.... Blankt, glat og skinnende. Nej, ikke altid. I denne opsætning har jeg brugt tussah-silke - vild silke - som er lodden og nupret. Den giver (synes jeg) en dejlig struktur i stoffet - men, men, men: den er ikke helt nem at arbejde med: de 'fluffy' tråde griber fat i hinanden, og det er lidt bøvlet at få et pænt skel.

 

Trenden er stribet med to grønne farver i tussah-silke suppleret med en blank morbær-silke. Jeg havde faktisk overvejet også at tilsætte en lys grøn, langhåret mohair - det er jeg nu glad for, at jeg undlod. Jeg er bange for, at det havde været dråben, der ville få bægret til at flyde over.....

Når det kommer til vævning, er min tålmodighed stor, så jeg har stille og roligt arbejdet mig gennem det første tørklæde, som fik den mørkegrønne tussah-silke i islæt. En lidt vild sag, men flot synes jeg.

Tørklæde nr. 2 er mere roligt i udtrykket. Islættet er her et tyndt, lyst blandingsgarn: silke og kashmiruld, og striberne med den glatte - næsten gennemsigtige -  morbærsilke træder tydligere frem her. Måske det sidste tørklæde skal have den lysegrønne morbærsilke i islættet?