Daldrejl

Årets sidste og skøreste påfund er karklude i daldrejl.

Jeg vævede for rigtig mange år siden en stor dug i daldrejl til min mor. Det var før jeg fik en væv, der havde skafter nok til at væve ægte drejl, og bortset fra en bunden opgave på Laugets faglige uddannelse har jeg ikke vævet daldrejl siden.

Det er efterhånden blevet til en del karklude-opsætninger: de er i en overskuelig størrelse og gode til at afprøve nye bindinger, og på et tidspunkt dukkede tanken op: mon ikke daldrejl med kombinationen af lærred og flotterende tråde ville være en god kvalitet til en karklud?

For at kludene ikke skulle blive for tykke/hårde at vride, når der er to trådsystemer, satte jeg trenden op i hør 28/1 og planlage med det samme i bundislæt og 16/1 til mønster. Jeg havde regnet med, at en flydende kanttråd i en kraftig totrådet hør ville være tilstrækkelig til at sikre de yderste trendtråde, men måtte hurtigt udskifte en håndfuld tråde i hver side med 16/1 - og herefter gik vævningen fint.

Et forsøg med 16/1 i bundislæt, hvor jeg måtte indskrænke mig til tre mønstre i højden for at kluden ikke skulle blive alt for lang.

Jeg var heldigvis ret realistisk, da jeg lavede trenden, og tænkte: den skal ikke være for lang - du bliver sikkert hurtigt træt af daldrejl.... og efter en håndfuld karklude er jeg halvvejs gennem opsætningen. Tror nu nok, at den sidste del bliver til en juleløber, så får det vel ende :-)

Drejlsviskestykker

Jeg elsker virkelig at væve tørklæder! Men der er også blevet vævet en del her i efteråret, så det var skønt at få gang i en viskestykke-opsætning på væven i stuen.

Og ikke bare viskestykker, men min yndlings-udgave: drejl i ubleget hør. Mums - bedre bliver det ikke i mit hoved. I anledning af den kommende jul blev trenden forsynet med et par smalle røde striber i hver side.

Første islæt - naturligvis :-) - ubleget hør.

Næste viskestykke fik et par røde striber i top og bund - tanken var, at de skulle matche striberne i trenden, men her afsløres det jo, at jeg nok har sat den en smule for tæt op (15 tråde/cm). I hvert fald er de røde striber i trenden mere markante end dem i islættet.

 

Næste forsøg var røde striber i overgangen mellem de to partier

  

- og så skulle der naturligvis også være et rødternet.

Her blev der brug for de forskellige røde restspoler: mørkerød, orangerød og teglrød. Så er jeg halvvejs gennem trenden, og jeg overvejer at skifte de røde striber ud med blåt garn? Jeg kunne jo også for en gangs skyld prøve at væve et par ens viskestykker? Nu får vi se ...

Damask-tørklæder

Det lignede et helt sørgeflor, da jeg rullede den sorte silketrend på væven - men det var tværtom en festdag: den lille væv blev indkøbt med dragrustning for 10 år siden; men har måttet vente indtil nu med at væve damask.

Dragrustningen var hjemmelavet af den, jeg købte væven af, så jeg var lidt spændt på at få den op og se, hvor godt den fungerede. Lidt skeptisk måske også, så jeg valgte en opsætning med blot fire mønsterskafter, så jeg kunne væve drejl i fire partier.

Min skepsis blev heldigvis gjort til skamme: væv og dragrustning arbejdede fint sammen; men jeg havde nok strammet skruen lidt med at have 40 søller (med tilhørende lodder) på hvert mønsterskaft. Dels var det tungt at trække, dels er opsætningen blot 30 cm bred, så søllerne viklede sig ofte ind i hinanden, når de skulle op eller ned; men det var 100% min og ikke vævens skyld. Så lærte jeg det!

Trenden er sort silke 60/2 og islættet det samme - her en flaskegrøn silke efterfulgt af en kold gul med en enkelt stribe kobberfarvet.

En lille ændring i mønstret; islættet er 'peacock blue' og har faktisk påfuglens fantastiske blå farve (billedet yder den ikke retfærdighed).

Og så var jeg nødt til at prøve med sort islæt - det blev rigtig stramt og stiligt, synes jeg. Det er det samme garn i trend og islæt, men lyset bryder forskelligt i trådretningen, så de absolut ikke ser ens ud.

Og sidste tørklæde fik bordeaux-rødt islæt, og der blev leget lidt mere med mønstret.

Det var en god start på damaskvævning på den lille væv. Mon ikke den har gjort sig fortjent til en ny omgang ved lejlighed.

Multifarvede silketørklæder

Jeg elsker planlægningsfasen! Finde garn, vurdere farver og kvaliteter, beslutte den bedste rækkefølge af garnerne, udregne bredde af striberne og af det samlede tørklæde. Overveje længde, antal tørklæder i samme opsætning og hvilket islætsgarn, der vil være velegnet.

Her er det en beskedent nøgle garn i en kombination af mohair, silke og merino-uld og håndfarvet i et væld af farver, der danner grundlag for opsætningen. Jeg har et godt udvalg af silkegarner, så jeg kan matche de fleste nuancer i det multifarvede garn.

Tidligere var jeg bestemt ikke fan af farven grøn, men det har ændret sig drastisk de senere år, og mit første valg til islætsgarn var et limegrønt silkegarn, som også indgår i trenden. Det fremhæver de gule og grønne striber, men er noget dominerende, så efter 20 cm besluttede jeg at bryde den grønne flade med et par smalle rødviolette striber.

For at give alle farver spillerum fik næste tørklæde sort islæt. Et ganske tyndt garn i en kombination af merino-uld, silke og cashmere.

Og det næste fik koksgråt merino-uld i islættet; en blød og lækker kvalitet.

Til slut blev der tilført lidt mere varme med en rødviolet kamel :-) - et garn med 70% kameluld og 30% morbærsilke.

Og helt usædvanligt er de tre tørklæder allerede blevet monteret, vasket og presset - og her hænger de til parade. De glæder sig til at komme til Trapholt 1. weekend i advent.

Jeg er lidt af en kontrol-freak og kan afgjort bedst lide, at det er mig, der bestemmer, hvordan garnet skal bevæge sig. Det fik jeg lov til, mens det sad på væven, men i vask flyttede det supertynde silkegarn i de pink og lyslilla striber sig, som de nu følte for. Dog kun i det grønne tørklæde, hvor islættet er silke; i de øvrige kunne uldgarnet styre de vilde silketråde. Til en start var jeg sur! - men jeg har forliget mig med det: det er silkens natur, og jeg skal jo lade være med at væve luftige tørklæder i ren silke, hvis jeg ikke vil lade silken gøre, som den helst vil.

Vävdagar i Glimåkra

Jeg er netop kommet hjem efter endnu en lille håndfuld dejlige dage i Glimåkra.

At få lov at bruge tre dage ved en væv på Vävstolsmuseet og kun have til opgave at væve og snakke med vævere - det findes ikke meget bedre.

Til overflod var det skånske vejr - i hvert fald torsdag og fredag - smukt, solrigt, vindstille og lunt, og skovens efterårsfarver var smukke som vanligt.

Denne gang havde jeg fået tildelt öxabäck-væven med harniskrustning, og jeg har længe haft lyst til at omsætte den britiske tæppevæver Jason Collingwood's tæpper til damask - dette blev første forsøg. Jeg havde valgt forholdsvis enkle mønstre, så der var mulighed for at snakke uden at komme alt for meget ud af trit med vævningen.
Trenden er merceriseret bomuld 16/2 og islættet er ubleget hør 16/1. Tanken er dobbelte dækkeservietter - alt efter længde :-)

I år var min room mate på museet Winnie Poulsen, som udstillede og vævede viskestykker med viftekam. Jeg synes, det er fantastisk, hvordan Winnie formår at kaste sig over nye teknikker og få helt nye sider frem.

Og ud over vævning i tre dage var der også et fysisk resultat at tage med hjem: plaiden, som jeg vævede sidste år. Den var blevet sendt til opkradsning og var blevet ekstremt blød og lækker,

Endelig var der naturligvis mulighed for garnindkøb - uha! hvor jeg glæder mig til at komme i gang med at væve med de nye hørgarner: fra Kinna og fra Vävstolsmuseets loppis.

Jeg er hvert eneste år imponeret af Grimslövs Folkhögskola og hvad deres elever formår at udstille efter blot et par måneder. Jeg forsøger at uploade en video fra deres udstilling sammen med fotos fra udstillingerne i øvrigt her...

Viskestykker i ikat

Næsten to år måtte denne trend vente på at komme på væven. Jeg lavede den på ikat-kurset med Winnie Poulsen november 2017 - har glædet mig til at få den op, men der har hele tiden været så meget andet, der også skulle afprøves.

Trenden fik - i modsætning til de tidligere ikat-viskestykker her... - præcis den farve, jeg havde ønsket mig: mørk blå/indigo (den ser generelt lidt lysere ud på billederne herunder).

Men den opførte sig lige så ustyrligt som den grønne trend. I starten fuldstændig kaotisk i mønstret - men det blev da gradvist mere samlet. Det er overraskende at konstatere, hvor meget garnet i trenden flytter sig under bomningen. Her kan man jo tydeligt se det - og selv om der er store forskelle, havde jeg ingen problemer med løse dele af trenden eller enkelte tråde, der blev stramme under vævningen - og det er faktisk også overraskende, synes jeg.

Følg slagets gang herunder med varierende islæt.

Sort 16/1

Sort 16/1 med smalle striber af lys rosa 20/1

Sort 16/1 med smalle striber og ombuk af lys grøn 20/1

Mørkegrøn 20/1 med smalle striber af en lidt lysere grøn 20/1

En mørkeblå (men ikke så mørk som trenden) 30/2

Jeg havde farvet lidt islætsgarn sammen med trenden og bundet løst omkring det, så der (efter planen) blot blev lidt chanceringer i farven - og det lykkedes farktisk godt. Her har den blå 30/2 fået selskab af striber med det indfarvede garn.

Se: nu begynder der at blive lidt samling på tropperne! Et blåt 30/2 med ombuk i mørkegrønt 20/1.

Og søsteren: grønt 20/1 med ombuk i blåt 30/2.

Mange svenske vævere er rigtig gode til at finde anvendelse for trendresten - äfsingar'ne. Jeg må indrømme, at jeg stort set altid kasserer den, undtagelsen er en god hør-tæppetrend. Men her blev trendresten brugt til stropper, som skulle matche viskestykkerne.

Tørklæder med fletmønster

Da jeg nu havde bundet de 10*8 knuder i opbindingen til fletmønsteret, fortsatte jeg med samme binding - fra karklude til tørklæder!

Opbinding og mønster fungerede udmærket; men jeg havde glemt, at jeg tidligere havde haft problemer med den bløde merinould i trenden..... og det fik jeg lynhurtigt igen. Dog ikke værre end hvad knappenåle og ekstra trendtråde kunne redde.

Nå, dyb indånding, tålmodighed, et godt øje på trenden, en ikke for spændt trend og ikke for store skel - så går det. Efter en hård start med det første tørklæde, gled de følgende lettere gennem væven.

Det blev til fire lækre og bløde tørklæder: med hvidt, gulgrønt, mørkerødt og blåt islæt.

Bindetegningen er blevet efterlyst - den følger sidst i indlægget. Selve fletmønstret kræver kun 8 tramper og skafter, jeg har tillagt 2 tramper for at kunne væve en lærredkant (på karkludene her).

Karklude med fletmønster

Det er sandt for dyden ikke blevet til meget vævning i sommer, men nu banker efteråret på, og der bliver forhåbentlig mere tid til væven.

På væven i stuen har jeg netop klippet en opsætning med karklude ned. Bindingen er en kombination af kipper og lærred, som giver et fint lille fletmønster, og garnet er som flere gange tidligere lintow - ubleget i trenden og rester i alverdens farver i islættet.

Her følger nogle eksempler: sort, grønt, rødt og blåt islæt. I slipper for at se pink, gule, lilla og en række andre - men alle nåede lige præcis at blive monteret og vasket, så de kunne komme med på weekendens kunsthåndværkermarked i Sankt Lukas Kirke, Aarhus, og videre til nye hjem.

 

Tørklæder i posevæv

For snart mange år siden fik jeg foræret en trend med tilhørende opskrift, som var blevet tilovers fra et kursus. En smuk gråblå uld, som gennem 'hånd-indfarvning' havde fået et fint spil i flere nuancer, samt sort og cremehvid silke.

Der var ca. 5 meter trend tilbage, og opsætningen var tænkt til prøve på beklædningsstof med indvævet foer - ca. 30 cm bred.

Den har som sagt ligget nogle år, men for et par uger siden syntes jeg, at jeg havde tiden til at sætte den op. Men 5 meter prøve til beklædningsstof i 30 cm bredde? Nej, vel. Bredden passede fint til tørklæder, men jeg var bange for, at den foreslåede vævning med forstærket trend ville blive for kompakt til et tørklæde, så jeg fjernede sammenbindingspunktet i opbindingen og vips: så havde jeg en vævning i to lag, som kun blev bundet sammen i siderne - et rør.

Opsætningen var virkelig finurligt udtænkt: den blågrå uld væver i 1/3 kipper og er diskret stribet i to nuancer, silken er stribet med 4 tråde af hver farve sort/hvid og væver i lærred. Man kunne jo vælge at væve med to forskellige islæt, så man fik et lag udelukkende med uld og ét med silke, men jeg er ikke meget for at håndtere to skytter i vævningen, så det første tørklæde fik en sort silke 60/2 i islæt i begge lag.

Tørklæde nr. to fik også sort islæt: en blanding af silke, uld og cashmere 45/2, så det blev lidt mere uldent end tørklædet med silke i islæt.

Og her ligger de så: lagt pænt til rette, så det ser ud som om de er monteret (det er de ikke). En sjov opsætning, som ovenikøbet giver mulighed for at 'vende vrangen ud' så den uldne side med trendeffekt bliver synlig, og tørklædet bliver mere blåt end sort.