Jeg holder meget af min 1700-tals væv, men nem at væve på er den ikke, så efter et par forsøg med kipper er vi kommet overens med, at der kun væves lærred på den. Opsætningen var derfor temmelig primitive, stribede hørviskestykker. På afstand ser de såmænd OK ud, men jeg kan godt afsløre, at både islætstæthed og -vinkel er temmelig varierende. - men væven, den er da imponerende, ikke?
- og nu er festivalen slut, vævespjæld, nullestokke og 1700-tals væv pakket sammen, og jeg har to tomme væve herhjemme. Trendene er klar, så det er bare med at komme igang.