tirsdag den 14. august 2012

Gulvtæpper II

Gulvtæppe-opsætningen har stået stille et stykke tid. Jeg fik et tæppe på 150 cm med jute i islæt, så rakte islættet ikke til mere.

Dernæst forsøgte jeg mig med en portion papirgarn - en kraftig, ubleget kvalitet, som jeg havde farvet marineblå. Jeg havde ikke tænkt meget over, hvor stor en portion, jeg farvede - og det viste sig kun at række til en lille klud på 1 meters penge.... Næste gang vil jeg måske tænke lidt over løbelængde og forventet islætstæthed?
Kvaliteten i papirgarntæppet er lidt løs. Jeg synes, udtrykket er fint, og jeg kan godt lide det spil, der er i garnet, fordi det er lidt ujævnt i farvningen.


og endelig fik jeg banket et tæppe sammen med et kraftigt, mørkeblåt tæppegarn - det nåede 180 cm; så var trenden ikke længere, og på det tidspunkt havde jeg også fået nok af tæppevævning i denne omgang.


For et par dage siden fik jeg taget mig sammen til at sømme dem - og hvad ser jeg: Det sidste tæppe i uldgarn havde ventet så længe, at jeg havde lavet ombukskanten forskellig i de to ender!  Fineste panamakant i begge ender - den ene med hørgarn som trenden, den anden i uldgarn som islættet.  Jamen, for pokker da! :-(

1 kommentar:

  1. Så flotte gulvtepper! Liker fargene og kypertmønsteret veldig godt. Det var jammen uflaks med brettekanten, håper det ikke syns så godt.

    SvarSlet