onsdag den 12. september 2012

Prince of Wales

Efter sommerkursuset hos Væverne i Auning havde vi naturligvis en del trendrester fra prøvevævninger tilbage på vævene, og vi fordelte dem, så alle der havde lyst til mere farveeffekt, kunne tage for sig. Jeg bød ind på resten af Prince of Wales-opsætningen i en fin 1-trådet uld - den var ca. 40 cm bred, og jeg tænkte, at der måske kunne blive et par små puder ud af trendresten.

Vi må have været særdeles beskedne, da vi vævede denne prøve på kurset, for da jeg havde vævet de forventede tre stykker til puder, var der lige til en til - og en til - og nok en - og så lige en til slut. 7 stykker blev det til i alt: 4 forskellige stribekombinationer og 3 klassiske med tern til slut, da min fantasi ikke rakte længere.

Men det er da en dejlig udnyttelse af en "trendrest" som viste sig at være henved 7 meter. Efter nedklipning blev stoffet lagt i blød i meget varmt vand med en håndfuld brun sæbe i 15 min. og derefter valket i vaskemaskine på et kort finvaske-program. Til slut presset med et meget varmt strygejern - og så er det et rigtig lækkert stykke stof.


2 kommentarer:

  1. Så nydelige de ble, og de er sikkert myke og deilige også! Kan jeg spørre hvilket entrådig ullgarn dere brukte?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte.
      Både renning og inslag er et uldgarn 6/1 (jeg tror, det var fårö, men er ikke sikker) De var lidt stive, mens de sad på væven, men efter valkning og presning er det et blødt og fint stof.

      Slet