Da pladsen er begrænset, har jeg valgt at udstille tørklæder, som jo ikke er specielt pladskrævende. Temaet er "Variationer på samma varp", og jeg har i forvejen et par serier, som kan bruges i udstillingen, men vil naturligvis også væve nogle nye - problemet er blot, at tiden er løbet lidt fra mig...
Men i dag kom der endelig skred i den nye opsætning. En dejlig lang søndag, hvor der ikke var andet på programmet end vævning. Den nye opsætning er på 4 skafter og 6 tramper, og mit håb er at få vævet 7 meget forskellige tørklæder med samme trend, sølning, opbinding - hvor kun islæt og trampeorden skifter.
Første tørklæde er et klassisk "salt & peber" mønster:
Nr. 2 fik samme islæt som trenden og er pyntet op med et par striber i islætsreps:
Og jeg fik også startet på nr. 3: en spidskipper med et lidt meleret islætsgarn.
Jeg har travlt, hvis jeg skal nå at få dem færdige og monteret - følg med her på kanalen :-)
Gratulerer så masse med utstilling på vevdagene, det er kjempestort! Gleder meg til å se bilder derfra!
SvarSlet