tirsdag den 28. juli 2015

Gulvløber nr. 2

Gulvløber nr. 2 er et 'benspænd' - en opgave med udfordringer og begrænsninger.
 
Min datter Sofie er utrolig sød til altid at huske at have en lille gave med hjem til familien fra rejser, ferie etc., og hun ved, at det bedste hun kan give mig er garn.
 
Sofie var i Marokko i foråret og brugte en del energi på at købe garn, som hun kunne tage med hjem til mig. Tæpper kunne hun købe overalt, men garn? Hvorfor nu det - var det ikke bedre med et færdigt tæppe? Men Sofie var ihærdig, og det lykkedes hende at samle en utrolig kombination af garn: den overvejende del uld i en varm gul nuance - eller rettere: to gule nuancer - og to forskellige kvaliteter, en kraftig, lidt sprød/tør uld og et garn i ca. den halve tykkelse og mere blødt. Desuden noget naturfarvet kameluld i nogenlunde samme kvalitet som den tynde gule uld samt en fuglerede med et kraftigt 2-trådet blåt garn (som viste sig at bestå af små garnender). Endelig et lille nøgle henna-rødt tyndt uldgarn, som - da jeg viklede det op - afslørede et nøgle grønt garn indeni!
 
Det krævede en del regnearbejde at fordele farverne, så alt garnet så vidt muligt bliver brugt op - og det var heller ikke helt nemt at få komponeret et mønster, hvor jeg var tilfreds med farvesammensætningerne - men resultatet er et udtryk for det muliges kunst; og Sofie er glad for det :-)

 

2 kommentarer:

  1. This is so beautifully vibrant. Its wonderful - such saturated colors. What a testament to your talents. What a thoughtful gift from your daughter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you, you make me blush :-).
      But you are right: Sofie is indeed a most thoughtful daughter; and the carpet turned out mush better than expected.

      Slet