søndag den 13. september 2015

Karklude... ?

Jeg havde planer om at sætte op til karklude på den lille terapivæv - men det gik anderledes.....
Vi havde besøg af vores to guldklumper, og det ældste barnebarn var fyr og flamme: der skulle væves et halstørklæde, som moster skulle have i julegave (skulle du se dette, Sofie - så ved du ingenting!).

Så det blev så langt fra karklude, som det vel kunne blive: kamgarn suppleret med diverse 'flashy' garner med guld og sølv. Til moster er der intet, der er for godt. - og stik mod min forventning, holdt interessen faktisk temmelig længe.


 
- og besøget af børnebørnene betød også, at min viskestykke-trend ikke kom længere end til at hænge ud ved brystbommen.
 
Jo, jeg ved godt, at jeg havde fortalt, at jeg ville væve tørklæder; men jeg kom lige til at lave en viskestykke-trend.....
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar