søndag den 18. oktober 2015

Vävdagar i Glimåkra

De seneste dage har jeg vasket og rullet viskestykker, så min højre arm værker.

Jeg har fået mulighed for at lave en udstilling på VävstolMuseet under Vävdagarna, og da viskestykker har været det altdominerende projekt det sidste års tid, synes jeg, det var passende med viskestykker.

Så lige nu hænger der viskestykker til tørre overalt i huset - enkelte steder endda i to etager :-)



Jeg har haft travlt for at få de stribede drejlsviskestykker sømmet, vasket og rullet - men her hænger de tre bedste (efter min mening). Tænk: jeg landede faktisk på, at det lettere hysteriske med lilla og græsgrønt islæt var rigtig godt.


Vi ved nok alle, at en væv er et godt sted at tørre tøj på. - og den står jo alligevel tom lige nu, staklen.

 
- og på 1. sal
 

Kommer din vej forbi Glimåkra torsdag-lørdag i uge 43, så kig ind forbi VävstolMuseet og hils på. Hvis jeg ikke er ude at købe garn, sidder jeg ved en af damask-vævene i stue-etagen.

1 kommentar:

  1. Så utrolig mange fine håndklær du har vevd! Og lykke til med utstillinga!

    SvarSlet