søndag den 9. oktober 2016

Tørklæder i viftekam

Jeg er blevet inviteret til at væve på viftekam - solfjädersked hedder den på svensk - på VävstolMuseet til Vævdagene og har glad takket ja.

Det er da blevet til et par opsætninger tidligere, men jeg føler mig absolut ikke som nogen ekspert på området, så jeg er gået i skarp træning, så jeg kan gøre en hæderlig figur i Glimåkra.

I første opsætning var trenden et ganske tyndt mørkeblåt uld/silke-garn 40/2 med striber af silke 12/2 i tre forskellige blå farver. Det gav en fin virkning med tre farver, som løb modsat hinanden gennem tørklædet. Islættet er et mørkeblåt uld/alpaca-garn 16/1.


Et nyt forsøg er en opsætning med to farver i trenden: sort og rødt, så de brede røde striber bugter sig gennem tørklædet. Første islæt er mørkerødt silke 60/2, som giver rene røde striber og lidt brunlige (sorte) striber, hvor kammen er åben og rent sorte striber, hvor kammen er tæt.


- og næste tørklæde med sort islæt, som giver en ren, sort farve - men ikke påvirker den røde stribe så meget, synes jeg?

Nye opsætninger følger.....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar