tirsdag den 20. december 2016

Gulvtæppe nr. 2

Så er jeg dér igen: det er snart jul - hele familien kommer til julefrokost 1. juledag - og den store væv fylder halvdelen af spisestuen.....

Det har ved grød ikke været noget effektivt væveår: på den store væv er der det seneste halve år blevet vævet to gulvtæpper; ja - det vil jo sige: det sidste er ikke færdigt endnu, men det bliver det - inden jul!

Ved gulvtæppe nr. 2 bandt jeg om til panama for at striberne ikke skulle blive alt for smalle. Grundfarven er klar blå, og de stribede partier veksler gradvist i grå nuancer fra sort til hvid. Det bliver som altid spændende at få det af væven, så helheden kan bedømmes.

I morgen starter juleferien, og så skal der væves - og laves trend til tørklæder.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar